LØSE FORBINDELSER

Forsker: Fremtidens arbejdsmarked truer fagforeningernes eksistens

Af

Nutidens fagforeninger er fanget i en anden tidsalder og tager ikke højde for virksomhedernes stigende brug af midlertidige ansættelser. Det kan blive fagforeningernes død, hvis ikke de følger med udviklingen, lyder det fra den internationalt anerkendte forsker Guy Standing i et interview med A4.

»Fagbevægelsen har for eksempel fokuseret på at begrænse arbejdstiden 
til otte timer om dagen. For folk i prekariatet er det en stor fed joke,« lyder det fra den britiske arbejdsmarkedsøkonom Guy Standing.

»Fagbevægelsen har for eksempel fokuseret på at begrænse arbejdstiden til otte timer om dagen. For folk i prekariatet er det en stor fed joke,« lyder det fra den britiske arbejdsmarkedsøkonom Guy Standing.

Foto: Frederik Jimenez

Vink farvel til din pension, anciennitet og frynsegoder på jobbet. Det er den barske virkelighed for tusindvis af danskere, der er tvunget til at hoppe fra det ene tidsbegrænsede job til det andet for at få enderne til at hænge sammen.

For løse midlertidige stillinger erstatter i stadigt større omfang faste job, og medarbejdergoderne følger ikke med. Det efterlader flere og flere i et økonomisk limbo med konstante jobskift, tvungen lønnedgang og manglende pension.

Men den nye virkelighed på arbejdsmarkedet er slet ikke gået op for nutidens fagforeninger, mener den internationalt anerkendte arbejdsmarkedsøkonom Guy Standing fra University of London.

Hvis ikke fagforeningerne fornyer deres forståelse af, hvordan arbejdsmarkedet fungerer, vil de ganske enkelt forsvinde.

Guy Standing talte i går for dansk fagbevægelse ved en konference i LO-Huset. Og i et interview med Ugebrevet A4 tegner han et dystert billede af netop fagforeningernes rolle på fremtidens arbejdsmarked, hvor færre og færre vil være fagligt organiseret.

»Fagforeningerne er fanget i en anden tid. De har endnu ikke forstået, hvad denne voksende gruppe af løstansatte består i. Hvis ikke fagforeningerne fornyer deres forståelse af, hvordan arbejdsmarkedet fungerer, vil de ganske enkelt forsvinde.«

En helt ny samfundsklasse

De kortvarige ansættelser rammer især lavtuddannede fra den traditionelle arbejderklasse samt immigranter og unge akademikere, der har svært ved at vinde fodfæste på arbejdsmarkedet.

Det ville være direkte dumt at påstå, at alting er okay i Danmark. For det er det ikke.

Tilsammen udgør de ‘prekariatet’, en helt ny og hastigt voksende samfundsklasse, der med sin løse tilknytning til arbejdsmarkedet lever i konstant økonomisk usikkerhed.

»En meget stor del af danskerne befinder sig allerede i prekariatet, og flere bevæger sig imod det. Tendensen er kommet til vores del af Europa, og det ville være direkte dumt at påstå, at alting er okay i Danmark. For det er det ikke,« siger Guy Standing.

»I skal modernisere jeres retorik og italesætte, at I også vil repræsentere folk i prekariatet,« lyder det fra Guy Standing. I går talte han til dansk fagbevægelse ved en konference i LO-Huset. Foto: Frederik Jimenez

Blå bog

  • Professor og arbejdsmarkedsøkonom ved University of London
  • Har arbejdet over 30 års i den internationale fagbevægelsesorganisation, ILO
  • Udgav i 2011 bogen 'The Precariat: The New Dangerous Class' og i 2014 bogen 'A Precariat Charter: From Denizens to Citizens'

Lige nu fører den konstante usikkerhed massive sociale problemer med sig, forklarer han.

»Det er umuligt for folk at tolerere sådan en situation. Af samme grund ser vi en stigning i antallet af selvmord, voksende alkoholisme samt flere stofmisbrugere og hjemløse.«

En stor joke

De løse ansættelser vinder frem over hele Europa og nu også i Danmark. Den øgede globalisering har mangedoblet arbejdsstyrken og skabt et øget pres på de vestlige lønninger. Presset kommer især fra asiatiske lande, hvor folk er villige til at arbejde til en langt lavere løn, end danskere og andre vesteuropæere typisk har været vant til.

Folk i prekariatet er tvunget til at tage kortvarige, forskelligartede og ofte dårligt betalte job. De må finde sig i vilkårlige fyringer og skæve arbejdstider.

»De har ikke noget fast tilhørsforhold. Derfor er der heller ingen loyalitet eller gensidige forpligtelser arbejdsgiver og ansat imellem.«

Samtidig er folk i prekariatet ofte ikke fagligt organiserede, for de oplever ikke, at fagforeningerne varetager deres interesser, fremhæver Guy Standing.

»Fagbevægelsen har for eksempel fokuseret på at begrænse arbejdstiden til otte timer om dagen. For folk i prekariatet er det en stor fed joke, for de er ofte nødt til at arbejde ud over, hvad de bliver betalt for. Så det er slet ikke relevant for dem.«

Vigtigt med fagligt fællesskab

Men netop faglig organisering er vigtigere nu end nogensinde, fremhæver Guy Standing. Når flere og flere får en løs tilknytning til arbejdsmarkedet og føler sig usikre på fremtiden, tiltrækkes de i større omfang af højrenationalistiske kræfter.

»Vi har brug for en strategi, der mindsker den usikkerhed, som mange løstarbejdere møder I dag,« siger Guy Standing. Foto: Frederik Jimenez

Derfor er det ifølge Guy Standing vigtigt, at de mennesker oplever en større sikkerhed.

»Vi er nødt til at styrke de her menneskers følelse af sikkerhed og forbedre deres position i forhandlingerne med forskellige arbejdspladser. De skal have muligheden for at sige nej.«

Du er ikke alene

Folk, der er en del af prekariatet, har brug for at vide, at andre befinder sig i samme situation. Når de finder ud af, at de ikke står alene, ender det i massive demonstrationer, som det er sket flere steder i Sydeuropa, fremhæver Guy Standing.

»Mange i Sydeuropa kalder sig selv ‘prekariatet’ nu. Når folk først opdager, at de er en del af en større gruppe, vokser deres kollektive styrke. Det har ført til, at vi har set flere masseprotester i gaderne de seneste fem år end nogensinde før.«

Danmark er i den heldige situation, at fagforeningerne stadig er forholdsvist stærke. Spørgsmålet er, hvor længe de bliver ved med at være det.

For at kunne spille en væsentlig rolle på fremtidens arbejdsmarked er fagforeningerne nødt til at indrette sig efter de nye vilkår. Og det er bare med at handle, mens tid er, mener Guy Standing.

»Danmark er i den heldige situation, at fagforeningerne stadig er forholdsvist stærke. Spørgsmålet er, hvor længe de bliver ved med at være det. De skal ændre strategi, mens der stadig er en kollektiv styrke,” siger han og fortsætter:

»Vi har brug for en strategi, der mindsker den usikkerhed, som mange løstarbejdere møder i dag.«

Guy Standing påpeger, at fagforeningerne bør gøre flere ting for at tilpasse sig den nye situation på arbejdsmarkedet - heriblandt modernisere deres retorik. De skal italesætte, at de også vil repræsentere folk i prekariatet.

Men det er ikke nok kun at tale til prekariatet, understreger han. Fagforeningerne skal også arbejde for dem. Og et sted at sætte ind kunne være ved at lette deres vej til et job.

»I dag bruger folk i prekariatet en masse tid på at søge job og skal igennem flere ansættelsesrunder, når de endelig kaldes til samtale. Hvis arbejdsgiverne var pålagt økonomisk at kompensere folk for den tid, de bruger på at gå til samtaler, garanterer jeg, at ansættelsesproceduren ville blive mere effektiv. Det ville mindske omkostningerne for ansøgeren,« siger Guy Standing.

Den eneste måde at sikre økonomisk tryghed er ifølge Guy Standing at indføre en fast indkomst til alle, også kaldet borgerløn.

Og det er i sidste ende også med til at sikre fagbevægelsens overlevelse, forklarer han. Når folk har ret til en fast indkomst, kan de sige fra over for deres arbejdsgiver og vælge bestemte job fra. De står ganske enkelt bedre i forhandlingerne. Det giver dem overskud til at engagere sig i fællesskabet og deltage aktivt i faglige organisationer.