Fornuftig kovending

Af Jan Birkemose, redaktør

Regeringens nye sympati for at kræve lærlingekontrakter for byggekontrakter skaber håb for, at en årelang mangel på praktikpladser endelig kan finde et acceptabelt niveau.

LEDER Hylder regeringen nu et diskriminerende modelune, eller har fornuften sejret? Det spørgsmål rejser sig, efter at transportminister Hans Christian Schmidt (V) i sidste uge foretog endnu en af de kovendinger, som optager det meste af regeringens arbejdstid i øjeblikket. Transportministeren synes nemlig, det er en fremragende idé, hvis offentlige bygherrer stiller krav om, at de entreprenører, der løber med byggekontrakterne, forpligtes til at oprette et passende antal lærlingepladser.

Ideen, der er født i fagforbundet 3F, har ellers hidtil løbet panden mod muren hos både entreprenørerne og regeringen. Således har tidligere undervisningsminister – og dermed minister for de cirka 9.000 unge, der mangler en læreplads – Bertel Haarder (V), hidtil været arg modstander af ideen. I hans øjne er kravet til entreprenørerne både diskriminerende og ulovligt. »Hvis man kunne gøre dette her, havde vi selvfølgelig gjort det allerede – men det kan man ikke,« slog Haarder fast over for A4 for mindre end et år siden. I samme ombæring affejede arbejdsgiverne i Dansk Byggeri ideen med, at det var et modelune på niveau med at stille krav om, at virksomheder med offentlige opgaver skulle have et bestemt antal indvandrerkvinder ansat.

Ikke desto mindre er transportminister Hans Christian Schmidt, der i parentes bemærket er landets største bygherre med årlige milliardinvesteringer, begejstret for ideen. Blandt andet vil han nu undersøge muligheden for, at man kan stille krav om lærlingekontrakter til de entreprenørselskaber, der næste år skal byde ind på opgaven med at bygge den nye faste forbindelse til Tyskland.

Regeringens kovending er en tiltrængt opmuntring for de mange unge, der ikke kan komme videre med deres uddannelse, fordi de mangler en praktikplads. Om ændringen i regeringens politik skyldes sund fornuft eller udsigten til, at staten i modsat fald kan risikere at skulle udbetale formuer i dusør til virksomheder, der tager en lærling, vides ikke. Men noget kunne tyde på det sidste, efter at flere erhvervsskoler på det seneste har oplyst, at virksomhederne opretter kortere og kortere praktikforløb for at kunne få statens dusør for lærlinge på 50.000 kroner udbetalt flere gange.

Uanset årsag er transportministerens udmelding et positivt skridt, som i et optimistisk øjeblik måske kan betragtes som et vendepunkt i den årelange, konstante mangel på praktikpladser. Allerede i dag har København, Odense og Århus kommuner valgt at trodse regeringens hidtidige påstand om, at lærlingeklausuler skulle være ulovlige. Og med staten som aktiv spiller er der for første gang i mange år et håb om, at den ulykkesaglige praktikpladsmangel om ikke helt forsvinder, så dog bliver minimeret til et næsten acceptabelt niveau. Det gælder i det mindste for lærlingene i byggefagene.

Hvordan eleverne på resten af erhvervsuddannelserne vil finde sig en praktikplads, er fortsat et spørgsmål om lidt held og lidt gode forbindelser.