Forfejlet dansk fokus på amerikansk valg

Af | @GitteRedder

Danske medier har i årets første ti måneder bragt mere end 5.000 artikler, tv- og radioindslag om det amerikanske præsidentvalg. I virkeligheden betyder udfaldet af det amerikanske præsidentvalg uendelig lidt for danskerne, mener flere forskere. Og der hvor USA’s præsident betyder noget for Danmark, nemlig i udenrigspolitikken, er det underbelyst, kritiserer en forsker.

Foto: Illustration: AP

VERDENS MÆGTIGSTE MAND Det vil stort set ikke kunne mærkes i Danmark, om det bliver Barack Obama eller Mitt Romney, der løber af med sejren ved det amerikanske præsidentvalg. Det mener flere eksperter. Alligevel har de danske medier kastet sig over valgkampen, som var det nøglerne til det danske Statsministerium, der var på spil.

Siden primærvalget i januar er det foreløbigt blevet til flere end 5000 artikler og tv-radioindslag.

Men ikke nok med at eksperterne undrer sig over mediernes massive dækning. Medierne har ifølge eksperterne også det helt forkerte fokus på det amerikanske valg – i hvert fald, hvis medierne skulle fokusere på det, som betyder noget for Danmark.

Forskellen på de to præsidentkandidater betyder først og fremmest noget på udenrigspolitikken mener seniorforsker Vibeke Schou Tjalve fra Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS. Derfor er hun også skuffet over, at aviserne vinkler på spin og indenrigspolitiske emner fra USA.

»Vi skal høre om hver en lille detalje i hver en lille amerikansk delstat. Men det, der er relevant for danskerne, er vel det store globale billede. Jeg synes, at det uvæsentlige er overeksponeret, og det væsentlige er blevet underbelyst. I dækningen stiller journalisterne ikke de spørgsmål, der er mest interessante for danskerne – dem, der handler om, hvilken præsidentkandidat, der i sin måde at lave udenrigspolitik på bedst tjener Danmarks interesser,« siger Vibeke Schou Tjalve.

 Falske billeder

Også afdelingsleder og professor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Hans-Henrik Holm vurderer, at medierne skaber et fortegnet billede af præsidentvalget.

»Medierne fokuserer på kransekagefiguren og på interne problemer i USA snarere end på forholdet mellem USA og omverdenen. Der er snart ikke en amerikansk vælger, der ikke er blevet interviewet af en dansk journalist og snart ikke en stat, som danske medier ikke har besøgt. Alt sammen lægger ryg til en opfattelse af, at præsidenten bestemmer alt, men sådan er det jo slet ikke,« siger Hans-Henrik Holm og peger på, at delstaterne har meget større selvstyre end danskerne forestiller sig.

Netop fordi det er i udenrigspolitikken, at den amerikanske præsident virkelig har magt og ikke er bundet på hænder og fødder af kongressen, undrer det ham også, at danske medier har langt mere fokus på indenrigspolitik end udenrigspolitik.

Allerede i januar i forbindelse med primærvalgene valfartede danske journalister til USA for at dække valgkampen. Og det har ifølge Hans-Henrik Holm bidraget til den skæve vægtning på indenrigs- frem for udenrigspolitiske vinkler.

»Primærvalgene skulle have været dækket meget mere tilbageholdende, fordi fløjene i USA allerede kom i centrum for mediedækningen der. De rabiate holdninger til kvinder, Gud og skolepolitik kommer til at fylde så meget, at danskerne tror, at det er centralt for mange amerikanere, men det er det jo ikke,« siger han.

Indre Mission afgør ikke dansk politik

Det er et mindretal af amerikanske vælgere, der ifølge Hans Henrik Holm forfægter de yderligtgående religiøse synspunkter.

»Det er ligesom, hvis vi havde et dansk folketingsvalg, og man besluttede sig for at man først og fremmest ville dække, hvordan Indre Mission forholdt sig til forskellige politikområder. Det ville vi jo også synes gav et fortegnet billede af dansk politik,« mener han.  

En optælling foretaget af Ugebrevet A4 på Infomedia af danske mediers dækning af præsidentvalgkampen viser, at der i år alt i alt er bragt over 5.000 indslag og artikler, hvor præsident Barack Obama og den republikanske udfordrer Mitt Romney har været nævnt i samme artikel.

Alene i januar 2012, da de første primærvalg fandt sted i en række delstater, blev der bragt 179 artikler i landsdækkende dagblade, 324 i regionale dagblade og 314 radio- og tv-indslag på henholdsvis TV2 eller DR.

I sommermånederne dykkede dækningen, men siden august er antallet af artikler og tv-indslag steget uge for uge, og alene i oktober var der mere end 1300 artikler og indslag, der omhandlede de to præsidentkandidater.

Forsømmer EU til fordel for USA

Lektor på Århus Universitet Derek Beach kalder det paradoksalt, at både danske og andre europæiske medier har så massiv en dækning af den amerikanske præsidentvalgkamp.

»Der er lidt X-Faktor over mediernes dækning af det. Det har stor underholdningsværdi, at vi vælger verdens mægtigste mand. Men jeg har svært ved at forklare, hvorfor der skal være den massive medieopmærksomhed,« siger Derek Beach.

Han henviser til, at det betyder langt mere for danskernes hverdag, jobmuligheder og økonomi, hvad der sker i EU og i de kriseramte EU-lande.  Alligevel bliver de ikke dækket i samme omfang.

»Der er langt flere journalister, der dækker det amerikanske præsidentvalg end euroens krise, selvom det har meget mere afgørende betydning for Danmark og EU, hvad der sker med euroen, end hvem der bliver USA’s kommende præsident,« siger han.

Det korte svar er nej

Men hvor de tre USA-kendere er enige i, at de danske mediers dækning af præsidentvalgkampen er ude af proportioner, er de ikke enige om, hvor stor betydning det har for Danmark, hvem der indsættes som præsident i Det Hvide Hus til januar.

Både Hans-Henrik Holm fra Danmarks Journalisthøjskole og Derek Beach fra Aarhus Universitet vurderer, at det ikke spiller den store rolle for Danmark, om Romney eller Obama vinder præsidentposten.

»Det er meget, meget marginalt, hvad det vil betyde for Danmark, om det bliver Obama eller Romney,« siger Hans-Henrik Holm. 

»Det rigtig korte svar på om det betyder noget for Danmark, hvem der vinder præsidentvalget, er nej«, siger Derek Beach.

Præsidentkandidaterne har måske nok en forskellig holdning til statens størrelse, til gældens afvikling og til, om pensionen skal privatiseres. Men ifølge Derek Beach vil det ikke være noget, som danskerne bemærker. På grøn energi, som store danske eksportinteresser er knyttet til, kan det dog få en lille effekt herhjemme, medgiver Derek Beach. Men han tilføjer, at den er marginal.

En krise kan afsløre forskelle

Begge fremhæver de to eksperter, at hvis det amerikanske valg får nogen betydning for danskerne, bliver det i den udenrigspolitiske linje, hvor Danmark og USA er nære allierede. Men uanset hvem der vinder valget, vil tilbagetrækningen fra Afghanistan fortsætte, lyder det. Heller ikke på den amerikanske handelspolitik og forholdet til for eksempel Rusland og Kina er der ifølge dem nogen nævneværdig forskel mellem Romney og Obama.

»Der hvor det kan få en stor betydning er, hvis vi får en skelsættende krise som Cuba-krisen eller terrorangrebet 11. september i New York. Hvad hvis demokraten Al Gore havde været præsident, da flyene fløj ind i World Trade Center? Han ville formentlig have invaderet Afghanistan, men ikke gået ind i Irak, og han havde nok brugt tid på at opbygge nogle globale visioner og ikke gjort hvad præsident Bush gjorde. Det eneste rigtige mærkbare for os vil være hvordan præsidenten reagere i sådan en krisesituation, for ellers er der ikke de store forskelle mellem dem set fra en dansk vinkel,« understreger Derek Beach.

Hans-Henrik Holm tilføjer, at præsident Obama har ført en mere multilateral politik og givet FN og de internationale organisationer et større spillerum i de seneste fire år. Det er en udenrigspolitik, der flugter meget med den danske, og afhængig af hvilke rådgivere en præsident Romney vil udpege, kan det blive ændret til ugunst for Danmark, påpeger han.

Kombattanter vil hver sin vej

Men seniorforsker på DIIS Vibeke Schou Tjalve erklærer sig lodret uenig. Både når det handler om værdipolitik, udenrigspolitik og sikkerhedspolitik mener hun, at der er store forskelle.  

»Obama og Romney repræsenterer to meget forskellige tilgange til, hvordan man bedriver international politik og ud fra danske interesser vil det være klart bedst, at Obama vinder,« lyder den klare melding fra Vibeke Schou Tjalve.

Set med hendes øjne vil Mitt Romney vende tilbage til en amerikansk udenrigspolitik, der handler om at styrke billedet af USA som stærk mand på verdensscenen, og det har jo været hele præsident Obamas strategi at gøre op med et billede af USA, der tonser igennem med sine egne synspunkter.

»Obama har ønsket at fremstille USA som et land, der i langt højere grad giver plads til inddragelse og dialog,« siger hun.

Hvis man ser på kandidaternes tilgang til Det Arabiske Forår, peger forskeren på, at Romney har kritiseret Obama for ikke i tilstrækkelig grad at have personlige relationer til Mellemøstens ledere og ikke stået bag de rigtige folk.  

»Men Obama har sagt, at politik i det 21. århundrede handler om at forstå befolkninger, at kommunikere med dem via de sociale medier, og at det ikke er statsmænd, der afgør alt. Det er jo en tilgang, som vi også lægger stor vægt på i dansk udenrigspolitik, hvor vi fremmer demokratiseringsprocesser i blandt andet Mellemøsten og Afrika,« siger hun.

»Der er ingen tvivl om, at Obamas udenrigspolitiske kurs langt bedre repræsenterer danske traditioner som demokratiopbygning og dialog,« understreger hun.

Muskler eller dialog

Når Romney ifølge Vibeke Schou Tjalve foretrækker at spille med musklerne, og Obama hellere vil dialogen, er det bestemt vigtigt for både Danmark og resten af verden, understreger hun.

»Om man vil lægge vægt på muskelstyrke versus dialog kan komme til at betyde, om vil tage en militær konfrontation, så det har afgørende betydning for udviklingen i verden,« siger hun og henviser til, at der for øjeblikket er store spændinger omkring blandt andet Israel og Iran.

Selvom værdipolitik i USA ikke påvirker danskerne i hverdagen, mener hun alligevel, at vi på længere sigt vil kunne blive påvirket af et systemskifte i USA, hvor kursen over for minoritetsgrupper skærpes.

»Det handler jo om, hvilke stemninger og hvilken friktion der er mellem forskellige religiøse og kulturelle grupper, og der har Obama bidraget til at bløde op for dialog mellem forskellige grupper, blandt andet med sin famøse Cairo-tale, siger hun.

Vibeke Schou Tjalve synes ikke, at Romney er en indædt værdipolitisk nykonservativ.

»Men han er klodset og tilsyneladende også mere villig til at lade sig bruge af politiske kræfter langt til højre for ham selv, og det kan påvirke dialogformen i international politik,« understreger hun.

Risiko for anti-amerikanisme

Hans-Henrik Holm medgiver, at netop i værdipolitikken og i måden at kommunikere på kan der være en forskel, der også indirekte vil påvirke Danmark. Han fremhæver, at vreden over tidligere præsident George Bush var stor, og selvom Hans-Henrik Holm ikke vurderer, at Mitt Romney splitter amerikanerne på samme måde, kan det komme, hvis hans vicepræsident Paul Ryan eller nærmeste rådgivere anvender en skarp retorik eller skærer dramatisk i statsapparatet.

»Vi risikerer at få en voldsom vækst i anti-amerikanismen igen rundt omkring i dele af verden. Præsident Obama har været en lynafleder for anti-amerikanisme på grund af hans historie, hudfarve og politik. Med en republikansk præsident vil de anti-amerikanske holdninger igen pludselig kunne blomstre i fuld flor, først og fremmest i Mellemøsten og store dele af den tredje verden,« siger han.

Det er Vibeke Schou Tjalve fra Dansk Institut for Internationale Studier enig i.

»Obama har været meget optaget af ikke at skabe anti-amerikanisme, og det bærer hans anti-terro-strategi præg af. Den har skullet være diskret og usynlig. Men her kommer de ubemandede droner ind og risikerer at skabe en antipati mod USA i den arabiske verden, fordi dronerne i nogens øjne er udtryk for en lusket, fej og arrogant politik,« siger hun.

Men selvom de seneste måneders droneangreb har mødt mange protester, vurderer hun, at Obamas strategi overordnet set er lykkedes.

»Vi har fået mindsket anti-amerikanismen under Obama, fordi han er mere orienteret mod dialog,« siger hun.