TYSKLAND

Forfatter: Barske tyske reformer skaber både frygt og dynamik

Af

INTERVIEW. Mens Danmark har reformeret arbejdsmarked og velfærdsstat i gode tider og gradvist, gjorde Tyskland det i krisetider og på én gang. Ny bog fortæller historien om hvordan det kriseramte land fik jobvækst – og et stort lavtløns-arbejdsmarked.

De tyske Hartz-reformer ændrede det tyske arbejdsmarked markant i årene 2003-2005.

De tyske Hartz-reformer ændrede det tyske arbejdsmarked markant i årene 2003-2005. Foto: Scanpix

Når tyske reformer bliver hevet ind i debatten om det danske arbejdsmarked er udsagnene ofte fyldt med »fordomme og misforståelser«.

Det mener journalist Poul Scheuer, der er forfatter til bogen ’Reformerne der ændrede Tyskland’, der netop er udkommet på Gyldendal.

De tyske Hartz-reformer, der fra 2003 til 2005 ændrede det tyske arbejdsmarked markant, er ellers genstand for intense diskussioner i Danmark. Af liberale debattører og tænketanke ses reformerne som et forbillede, der har skabt et tysk jobwunder og sund økonomisk udvikling. Af fagbevægelsen og venstreorienterede debattører ses reformerne som et skræmmende eksempel på social deroute og skabelsen af arbejdende fattige i Tyskland.

Ifølge Poul Scheuer har begge parter lidt ret - og tager lige meget fejl. Forklaringerne på både væksten og det tyske lavtlønsarbejdsmarked er mere komplekse, end det fremgår af den offentlige debat i Danmark, mener han. Og Hartz-reformen kan hverken tilskrives alle de tyske dårligdomme eller hele det økonomiske wunder. 

»Folk slynger om sig med begreber uden at vide, hvad de har med at gøre. Det er der ikke noget mærkeligt i, hvor skulle de vide det fra. Nu hjælper jeg dem forhåbentligt til at få en mere kvalificeret mening«, siger Poul Scheuer om sin bog.

Læs også denne aktuelle artikel: Debat: Tænketanke i clinch om kontroversiel tysk arbejdsmarkedspolitik 

Dårligt tysk årti

Poul Scheuer mener selv, at han har nogle særlige forudsætninger for at kvalificere debatten. Fra 2012 til 2015 arbejdede han som arbejdsmarkedsråd på den danske ambassade i Berlin. Inden da var han kommunikationsdirektør for Dansk Industri, hvorfra han har stort kendskab til det danske arbejdsmarked. Bogen bygger på den viden og en stor mængde tysk statistik.

Reformerne har været medvirkende til et mere dynamisk arbejdsmarked, men har også skabt en frygt blandt de tyske lønmodtagere, hvilket ikke er befordrende for et godt liv.

Han understreger dog, at han har haft de journalistiske briller på, og at han i bogen forsøger at holde en balance, hvor han ikke vælger side i den danske debat.

Mens Danmark har reformeret arbejdsmarked og velfærdsstat løbende i gode tider, gjorde Tyskland det på en gang med Hartz­reformerne. Og konklusionen er, at der ikke er den store forskel på, hvad Tyskland gjorde med Hartz-reformerne, og hvad der er sket i Danmark. Det er måden, som tingene blev gjort på, der er forskellig.

Poul Scheuer
Poul Scheuer

Uddannet journalist med fortid på Børsen. Tidligere erhvervsredaktør på Berlingske, kommunikationsdirektør i Dansk Industri og fra 2012 til 2015 arbejdsmarkedsråd på den danske ambassade i Berlin. Udgiver nu et nyhedsbrev om det tyske arbejdsmarked og skriver om det private erhvervsliv i Weekendavisen. - Foto: Ty Stange/Scanpix

Mens Danmark har reformeret arbejdsmarked og velfærdsstat løbende over længere tid, gjorde Tyskland det på en gang med Hartz-reformerne. Det betyder ifølge Poul Scheuer, at det blev en »chokkur«, der ikke bare fik konsekvenser for det politiske landskab, men også satte arbejdsgiverne og fagbevægelsen uden for indflydelse. Og det er måske her, at advarselslamperne bør blinke i Danmark, mener han.

Europas syge mand

Hartz-reformernes chokkur kom efter et dårligt tysk årti. I slutningen af 1990’erne var den tyske økonomi så usund, at landet blev kendt som ’Europas syge mand’. Siden 1970’erne var den strukturelle ledighed steget og mennesker parkeret på overførselsindkomst.

Når du har lavet en overenskomst om at hæve lønningerne med tre procent, så er det rigtig mange virksomheder, der ikke gør det. Så laver de aftaler med medarbejderne om ikke at gøre det eller at udskyde det.

Da reformerne i 2002 blev vedtaget, var det en ren politisk beslutning. I sin første 4-årige valgperiode var det ikke lykkedes den socialdemokratiske kansler Gerhard Schröder at få en trepartsaftale i hus.

I stedet var det en kommission, som skulle modernisere arbejdsformidlingen, der kom til at forme det tyske arbejdsmarked. Kommisionen, der blev nedsat i 2002, blev ledet af  Volkswagens personaledirektør Peter Hartz. Den gik langt ud over sit opdrag og foreslog stramninger i systemet for overførselsindkomster, ændringer i mulighederne for at anvise arbejde, liberalisering af den tyske ordning med minijob og meget mere.

Læs tidligere artikel: Tyske erfaringer: Indslusningsløn fastholder folk i lavtlønsjob

Gerhard Schröder svor at omsætte forslagene »en til en«, og i den følgende valgperiode satte han sin egen post på spil for at få gennemført reformerne.

»Reformerne har været medvirkende til et mere dynamisk arbejdsmarked, men har også skabt en frygt blandt de tyske lønmodtagere, hvilket ikke er befordrende for et godt liv«, fortæller Poul Scheuer og forklarer, at reformerne ændrede selve den tyske mentalitet.

Samtidig skabte reformerne et enormt opbrud. Fagbevægelsen protesterede og lavede kampagner mod det tyske socialdemokrati, SPD, som de ellers havde et historisk bånd til. SPD blev splittet og tabte store dele af sin opbakning. Det kostede Gerhard Schröder posten som kansler, og SPD har aldrig genvundet fordums styrke. 

Vi har sådan set gjort det samme, og nogle af tingene har vi gjort lang tid før tyskerne.

Forbillede eller skræmmeeksempel?

På bogens forside stiller Poul Scheuer selv spørgsmålet: Er reformerne et forbillede eller et skræmmeeksempel?

I et af bogens kapitler forsøger han at redegøre for synspunkterne hos henholdsvis kritikerne og tilhængerne af reformen:

  • Kritikerne anerkender, at beskæftigelsen er steget og arbejdsløsheden faldet, men de stiller spørgsmålstegn ved, om det er reformernes skyld. Til gengæld mener de, at reformen har efterladt de svageste og skabt et delt Tyskland, hvor kløften er vokset mellem dem med fast job og dem uden job eller med løst job. Kritikerne fremhæver, at antallet af langtidsledige er forblevet på et højt niveau. Samtidig er antallet af lønmodtagere i lavtlønsgruppen, der tjener under 10,36 euro i timen, steget til over 20 procent, hvilket er det næsthøjeste i Europa.
  • Fortalerne for Hartz-reformen bestrider ikke disse tal, men mener, at de er resultatet af en udvikling, som skete inden reformerne. Samtidig argumenterer de for, at en større lavtlønssektor får flere i arbejde. Fortalerne mener endvidere, at reformerne har genskabt dynamikken i erhvervslivet, hvor virksomhederne tør ansætte, mens folk tager et større ansvar for sig selv.

Et af de store stridspunkter er reformen af ydelsessystemet, hvor Hartz-reformerne afskaffede arbejdsløshedshjælpen, og en del af modtagerne fik reduceret deres ydelser, da de blev overflyttet til den lavere socialhjælp. Samtidig hævede man dog socialhjælpen og gjorde det til et retskrav, at modtagerne fik betalt husleje og varmeregning. Derfor mener fortalerne, at en del af de arbejdsløse får flere penge i dag. 

Klikarbejdere udfordrer jo alle systemer. Det udfordrer fagbevægelsen og vores lovgivning. Hvad vil fagbevægelsen gøre ved sådan nogen?

Mens Poul Scheuer altså refererer uenighederne, er han varsom med selv at svare på, om de tyske reformer er et skræmmeeksempel eller et forbillede.

»På arbejdsmarkedet er de dårligt nok et forbillede, fordi vi har sådan set gjort det samme, og nogle af tingene har vi gjort lang tid før tyskerne. Tyskerne har faktisk prøvet at lære af os for at lave et arbejdsmarkedssystem, der er mere fleksibelt, men også krævende over for dem, der skal have understøttelse fra det offentlige«.

Han mener, at både det lavtløns-arbejde, der skræmmer venstrefløjen, og det jobwunder, der inspirerer højrefløjen, har rødder uden for Hartz-reformerne.

Svaret ligger uden for reformerne

Det, som skaber det tyske jobwunder, men også giver lave lønninger, er den tyske overenskomstmodel. På det tyske arbejdsmarked er der en lav grad af organisering og flere muligheder for at virksomhederne kan afvige fra overenskomsterne.  

I Poul Scheuers arbejde åbenbarede undtagelserne fra overenskomsterne sig som den fleksibilitet, der sikrede virksomhederne økonomisk vækst og skabte beskæftigelse, men som også skabte muligheden for en meget lav løn.

Læs tidligere artikel: Tænketank: Working poor kan brede sig til Danmark

Den primære undtagelse i de tyske overenskomster er en såkaldt åbningsklausul: Hvis en virksomhed føler sig presset af øget konkurrence, kan de afvige fra overenskomstens bestemmelser. Afvigelserne kan for eksempel være lavere løn eller længere arbejdstid. Det skal ske gennem forhandlinger med et virksomhedsråd, der er et organ for de ansatte på virksomheden.

I bogen gengiver Poul Scheuer et studie fra fire økonomer, der konkluderer, at åbningsklausulerne er den væsentligste årsag til den stærke tyske økonomi. På grund af åbningsklausulerne kan tyske virksomheder tilpasse sig de lokale forhold. 

»Det er meget mere tilpasset den konkurrencesituation, den givne virksomhed er i. Men når virksomhederne laver det, så mister fagbevægelse og arbejdsgivere også indflydelse på arbejdsbetingelser. Når du har lavet en overenskomst om at hæve lønningerne med tre procent, så er det rigtig mange virksomheder, der ikke gør det. Så laver de aftaler med medarbejderne om ikke at gøre det eller at udskyde det,« forklarer Poul Scheuer.  

En anden mulighed for virksomhederne er at melde sig ud af arbejdsgiverforeningen og blive frigjort fra overenskomsten og erstatte den med en overenskomst, der er tilpasset virksomhedens situation. Eller slet ikke have en overenskomst.

Kun 55 procent af de tyske lønmodtagere er dækket af en overenskomst. Mens dækningen er næsten 100 procent i det offentlige, er den til gengæld et godt stykke under 50 procent i det private. Særligt inden for servicefagene og i det østlige Tyskland er der en lav dækning. Det er også her man især finder de lave lønninger.

Arbejdsgivere og fagbevægelse uden indflydelse 

Den tyske fagbevægelse og arbejdsgiver-organisation er i Poul Scheuers optik sat uden for døren. Dels af virksomhederne gennem individuelle aftaler, dels af politikerne gennem lovbaserede arbejdsmarkedsreformer. Ifølge Poul Scheuer var de to parter for dårlige til at følge med virkeligheden, da muren faldt og den økonomiske krise ramte Tyskland.

Fra 1970’erne og op til starten af 1990’erne forhandlede fagbevægelsen sig til nogle lukrative overenskomster og aftaler. Da muren blev brudt ned, blev Vesttyskland ikke kun åbnet op for østtyske arbejdere men også et Østeuropa med meget billig og veluddannet arbejdskraft. Samtidig satte en økonomisk krise ind, og virksomhederne havde brug for at tilpasse deres omkostninger herunder lønnen.  

Det var i det Tyskland, at åbningsklausulerne kom til verden. I første omgang var fagbevægelse og arbejdsgivere imod de nye ordninger. I stedet tog virksomhederne sagen i egen hånd.

»Fodslæbende kommer fagbevægelsen og arbejdsgiverne bagefter og begynder at godkende, åbningsklausuler mm. Men der har de allerede mistet rigtig mange medlemmer og indflydelse på begge sider. Og det er måske også en lære af det: Fagbevægelse og arbejdsgivere skal tænke godt over den verden, vi er på vej ind i«, siger Poul Scheuer, og tilføjer om Hartz-reformen: 

»Jo mere politikerne går ind og regulerer på arbejdsmarkedet, jo mindre brug er der for fagbevægelser og arbejdsgiverorganisationer. Sådan er det jo«. 

I dag er åbningsklausulerne med Poul Scheuers ord blevet en »tradition«. Imens er det kun 17 procent af lønmodtagerne i Østtyskland og 21 procent af lønmodtagerne i Vesttyskland, der er medlem af en fagforening. I den tyske udgave af LO, Deutscher Gewerkschaftsbund (DGB) er antallet af medlemmer faldet fra 11,8 millioner i 1991 til 6 millioner i 2015.

Ingen fare for tyske tilstande

De danske arbejdsgivere og fagbevægelsen skal dog ikke være bange for at miste deres indflydelse. På det danske arbejdsmarked er der en del stopklodser, der sikrer imod tyske tilstande. 

Ifølge Poul Scheuer betyder den danske model, at virksomhederne ikke har samme interesse i at afvige fra den aftalte løn. Samtidig har den danske fagbevægelse muligheden for at lave sympatikonflikter. Det værktøj har man ikke i Tyskland, hvilket gør det svært at tvinge virksomheder til at skrive en overenskomst. Og så er det langt sværere for virksomhederne at komme ud af en overenskomst.

Den udfordring, som virkeligheden giver til fagbevægelse og arbejdsgivere lige nu, er den samme i Danmark og Tyskland, mener Poul Scheuer. Den består i såkaldte »klikarbejdere« - folk fra hele verden, der tilbyder enkeltydelser på internettet. Det kan være programmering af en hjemmeside, en oversættelse, analyse eller marketing. Lige meget hvilken ydelse, de tilbyder, så er klikarbejderne svære at organisere og kontrollere. 

»Klikarbejdere udfordrer jo alle systemer. Det udfordrer fagbevægelsen og vores lovgivning. Hvad vil fagbevægelsen gøre ved sådan nogen? Det er man nødt til at tænke grundigt over,« siger Poul Scheuer.  

Han understreger, at man i Tyskland er i gang med et stort udredningsarbejde omkring klikarbejdere, Det bør man holde øje med i Danmark. Men ellers er udfordringen den samme. Hvordan får de den nye type af lønmodtagere inden for i folden og repræsenterer dem? Hvis de ikke klarer det, så overlades pladsen til politikerne. Ligesom med Hartz-reformerne.

»Jeg tror, vi skal videreudvikle vores fleksible overenskomstsystem. Hvis jeg var fagbevægelse og arbejdsgiver, handler det om at holde politikere væk fra arbejdsmarkedet, men det kræver også, at arbejdsmarkedets parter kan lave de løsninger, som politikerne efterspørger. Ellers bliver politikerne fristet til at gå ind og løse det, som man har set i Tyskland, og det er ikke til det gode, hverken for fagbevægelse eller arbejdsgivere og for så vidt heller ikke virksomhederne. Så får du mere firkantede systemer«.