Fordomme mod efterlønnere lever

Af
| @IHoumark

Nogle ser efterlønnerne som nedslidte, mens andre ser dem som friske livsnydere. Synet farves af, om man er for eller imod ordningen. De forskellige opfattelser er med til at sikre efterlønnens overlevelse, vurderer kommentator.

FLØJKRIG Der er markant forskel på, hvordan danskerne ser på efterlønnerne. Groft sagt er modstanderne af efterlønnen tilbøjelige til at se efterlønnerne som aktive og velstillede. Tilhængerne ser derimod mere efterlønnerne som nedslidte. Det viser en undersøgelse udført af Analyse Danmark for Ugebrevet A4.

Tag eksempelvis de vælgere, som vil stemme på de konservative, de radikale eller Liberal Alliance. Alle tre partier som vil begrænse eller helt afskaffe efterlønnen. Kun to procent af de partiers vælgere mener, at de fleste på efterløn er nedslidte.

Anderledes er opfattelsen blandt de vælgere, der stemmer på partier, som vil bevare efterlønnen – altså Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Venstre, SF og Enhedslisten. Her ser hele 23 procent af vælgerne hovedparten af efterlønnerne som nedslidte. Spørger man efterlønnerne selv, så mener 36 procent af de adspurgte i undersøgelsen, at de fleste efterlønnere er slidt ned.

De forskellige opfattelser af efterlønnerne er et resultat af debatten om efterlønnen. Det mener ekstern lektor i politisk kommunikation ved Roskilde Universitet Rasmus Jønsson:

»Der er to meget fastlåste positioner i debatten. Den ene fløj ser efterlønnerne som nogle, der er nedslidte efter at have knoklet hårdt i mange år, mens den anden fløj ser efterlønnerne som nogle, der spiller golf og drikker rødvin. De to positioner skyldes, at det i højere grad er politikernes retorik, som sætter rammerne for debatten, end fakta og rapporter,« siger Rasmus Jønsson.

Ifølge diverse statistikker og Ugebrevet A4’s undersøgelse, så er det korrekte billede af efterlønnerne, at de er en blandet gruppe af svage og stærke gråhårede. Men den brogede sandhed er uinteressant for debattørerne.

»De politiske aktører har ikke nogen interesse i at rive de billeder ned, som de selv har været med til at bygge op. Hverken den ene eller anden fløj ønsker, at der både er nogle, som er fysisk eller psykisk så nedslidte, at de har brug for efterlønnen, mens andre godt kunne arbejde noget,« siger Rasmus Jønsson.

Ifølge undersøgelsen ser 26 procent af modstanderpartiernes vælgere efterlønnerne som velbeslåede. Til sammenligning deler 18 procent af tilhængerpartiernes det syn. Ifølge efterlønnerne selv er det kun 12 procent af dem, der ser efterlønnerne som økonomisk velstillede.

Det er en myte, at efterlønnerne generelt har et kæmpe forbrug, mener kommentator, tidligere chefredaktør og formand for de konservative, Hans Engell.

»Efterlønnens maksimum på 190.000 kroner om året levner ikke plads til noget otium i sus og dus. Hvis man ved, hvordan priserne er i Rungsted Golfklub, så kan der altså ikke drikkes særlig mange whiskyer på klubbens terrasse, hvis man er på efterløn. Der er jo en god grund til, at der i dag kun er 65 tandlæger og 47 læger – ifølge deres respektive a-kasser – som er på efterløn,« siger Hans Engell, der oplever debatten om efterlønnen som fastlåst:

»Det seneste halve års hetz mod efterlønnen har låst de politiske partier fast. Eksempelvis har de radikales angreb på efterlønnen presset S og SF ned i en forsvarsposition. Med andre ord har reformdebatten gjort udsigten til reformer endnu mindre sandsynlig.«