BOLIGMARKED

Fordelagtige forældrekøb er mest for de rige

Af

Det er de rigeste danskere, som har gavn af forældrekøb, viser en ny analyse fra Danmarks Statistik. Forældrekøb beskyldes for at skævvride boligpriserne i de største byer. Venstre erklærer sig klar til at kigge kritisk på et hjørne af den lukrative ordning.

Forældrekøb giver mulighed for både skattefradrag og boligsikring. Hos SF og Enhedslisten er man lodret imod, at unge efter at have boet i et forældrekøb kan overtage boligen 15 procent under markedsprisen for at sælge videre med udsigt til en skattefri gevinst. Denne del af forældrekøbsordningen er Venstre nu også klar til at kigge på.

Forældrekøb giver mulighed for både skattefradrag og boligsikring. Hos SF og Enhedslisten er man lodret imod, at unge efter at have boet i et forældrekøb kan overtage boligen 15 procent under markedsprisen for at sælge videre med udsigt til en skattefri gevinst. Denne del af forældrekøbsordningen er Venstre nu også klar til at kigge på. Foto: Mathias Løvgreen/Scanpix

Forældrekøbere skiller sig på flere punkter ud fra resten af befolkningen. En ny analyse fra Danmarks Statistik stiller skarpt på forældrekøberne og viser, at det er de rigeste danskere, der køber lejligheder til deres børn i de største byer. Og at hver femte forældrekøber bruger en såkaldt virksomhedsskatteordning, som giver ekstra skattefordele.

Partier på venstrefløjen vil afskaffe eller begrænse muligheden for forældrekøb, og nu erklærer Venstre sig klar til at kigge kritisk på et hjørne af den omdiskuterede ordning. 

Det er de rige, som køber bolig til deres børn og dermed er med til at trække boligmarkedet skævt. Lars Andersen, direktør, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Analysen fra Danmarks Statstik viser, at 61 procent af forældrekøberne er lønmodtagere på højeste niveau eller selvstændige. Det tal skal ses i forhold til, at de to grupper tilsammen udgør 16 procent af den samlede befolkning.

11 procent af forældrekøberne er bosat i Nordsjælland, mens det kun gælder 5 procent af den samlede befolkning over 40 år. Samtidig har familier, der foretager forældrekøb, i gennemsnit en nettoformue på 7,9 mio. kr. og en indkomst, der er dobbelt så høj som resten af befolkningens.

»Den sociale balance er, at det er de rige, som køber bolig til deres børn, og dermed er med til at trække boligmarkedet skævt,« siger Direktør hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen.

Fakta om forældrekøb

I Danmark er der omtrent 10.000 ejerlejligheder, som er forældrekøbte.
De unge, der bor i lejligheder, som er købt til dem af forældrene, er oftest mellem 21 og  25 år gamle. Flertallet af de unge er kvinder, og de bor typisk alene. De unge er næsten alle af dansk oprindelse.
Forældrene, der foretager forældrekøb, er i gennemsnit væsentligt mere økonomisk velstillede end gennemsnittet - det gælder såvel målt efter indkomst som efter formue.
Lejlighederne ligger altovervejende i de store uddannelsesbyer, og er i gennemsnit 1,25 mio. kr. værd.

Kilde: Danmarks Statistik, december 2016

UDVID

Analysen fra Danmarks Statistik viser også, at 86 procent af forældrekøbene fandt sted i København, Frederiksberg, Aarhus, Aalborg og Odense, mens de resterende 14 procent er fordelt over landets 93 øvrige kommuner. Det er ifølge professor ved Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet, Bo Sandemann Rasmussen, med til at forstærke prisudviklingen på små lejligheder i de store studiebyer.

»Det bliver givetvis dyrere for dem, som kunne tænke sig en tilsvarende bolig. Det betyder, at man presser nogle længere væk fra byerne, hvor boligerne er billigere og mindre eftertragtede som studieboliger,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Der er flere årsager til, at ordningen er kommet under heftig beskydning. SF er dels utilfredse med, at unge kan få boligstøtte fra det offentlige, mens de bor til leje hos forældrene. Men de mener også, at det er et stort problem, at den nuværende konstruktion baner vejen for en skattefinte.

»Først får forældrene en stor skattefordel ved at købe lejligheden, og så får de unge boligtilskud til at betale husleje. Derefter kan de købe lejligheden til billige penge og efterfølgende score gevinsten skattefrit, når de sælger videre til markedspris,« siger SF's boligordfører, Kirsten Normann Andersen, og forklarer, at partiet derfor vil afskaffe muligheden for forældrekøb helt.

Betaler husleje til forældre med statens penge

Det fremgår af analysen fra Danmarks Statistik, at 52 procent af de unge i gennemsnit modtog 6400 kr. i boligstøtte om året i 2014. Hos AE mener man, det er et problem, at det offentlige yder boligstøtte i forbindelse med forældrekøb.

»Det fører til den barokke situation, at børnene i en række tilfælde har ret til boligsikring. Det vil sige, at man får offentlige penge til at betale noget af huslejen til sine forældre,« siger Lars Andersen og forklarer, at børnene skattefrit kan modtage arveforskud til betaling af huslejen.

»Hvis dette ikke indgår som indkomst i beregningen af boligsikring, er der reelt tale om socialt bedrageri,« siger Lars Andersen.

I lyset af den stigende ulighed mener SF, at det er et »kæmpestort problem«, at ordningen giver økonomiske og skattemæssige fordele til de mest velstillede danskere.

»I princippet er der tale om et statstilskud til en bolig, som forældrene ejer og i forvejen får skattefradrag for,« siger Kirsten Normann Andersen og tilføjer:

»Det er en ren pengemaskine.«

V: Boligsikring er ok

Enhedslisten vil ikke fjerne boligstøtten for unge, der bor til leje hos deres forældre. Men partiet peger på, at det er relativt nemt at omgå reglerne, hvis man er ude på at snyde systemet. Derfor mener boligordfører, Søren Egge Rasmussen, at det skal betragtes som et skattepligtigt gavebidrag, hvis de unge reelt set ikke betaler husleje til forældrene.

»Det er urimeligt, at man får boligsikring, hvis det er sådan, at man får penge retur,« siger han.

Men Venstre afviser at stramme op på reglerne for boligsikring til de unge.

»Der er også helt almindelige forældre, som tager lån i deres parcelhus for at kunne finansiere et forældrekøb. De er afhængige af at få boligsikring, ligesom hvis de boede til leje hos en helt almindelig privat udlejer,« siger boligordfører Britt Bager og tilføjer:

»Det er mig ligegyldigt, om man betaler 5.000 kr. i husleje til sine forældre eller en privat udlejer. Der skal være ligestilling i forhold til det, man kan få.«

Forældrekøb baner vejen for skattefinte

Hos AE påpeger Lars Andersen, at forældrene ofte benytter sig af en virksomhedsskatteordning, som betyder, at de kan trække kapital- og renteudgifter fra i deres personlige indkomst. På samme måde som almindelige virksomheder trækker udgifter fra i skat.

Samtidig giver en anden regel mulighed for at sælge boligen under markedsprisen, hvis man sælger til sine børn. Det betyder, at de unge kan høste en stor skattefri gevinst, når de sælger boligen.

»Hvis det var en normal virksomhed, så ville man sælge til markedspris og blive beskattet af en eventuel gevinst. Men pointen er, at man kan sælge under markedsprisen til sine børn. Derfor kan man overføre gevinsten ved et salg til sine børn skattefrit,« siger Lars Andersen, som finder det meget problematisk.

Analysen fra Danmarks Statistik viser, at 19 procent af forældrene i 2014 gjorde brug af den såkaldte virksomhedsskatteordning mod et gennemsnit på 2 procent af den samlede befolkning. Det vidner ifølge Lars Andersen om, at mange forældre spekulerer i at oprette en virksomhedsordning, fordi det har en række økonomiske og skattemæssige fordele.

Den holdning deler Enhedslisten, som mener, at ordningen er med til at forøge uligheden i samfundet.

»Man bør derfor afskaffe virksomhedsordningen, så det bliver mindre lukrativt at købe forældreejede boliger,« siger Søren Egge Rasmussen.

V afviser at ændre virksomhedsskatteordning

Både Venstres bolig- og skatteordfører afviser at afvikle virksomhedsskatteordningen. Ifølge Louise Schack Elholm er det positivt, at forældre tager ansvar for, at deres børn har tag over hovedet.

»Hvis forældrene ikke købte lejligheder til deres børn, så skulle vi bruge endnu flere penge på at bygge boliger til studerende. Det vil være langt dyrere end den løsning, der er i dag,« siger skatteordføreren.

På spørgsmålet om, hvorvidt det er rimeligt, at det brede flertal betaler regningen for, at de mest velstillede bliver begunstiget med en række fordele, svarer hun.

»Der er forskellige måder, hvorpå vi kan sikre, at der er boliger nok til vores studerende. Når man bygger studieboliger, så betaler staten jo også for, at få borgere bliver begunstiget,« siger Louise Schack Elholm.

Det fremgår af et svar fra 2016 fra Venstres skatteminister, Karsten Lauritzen, til Enhedslistens boligordfører, at virksomhedsordningen i sig selv årligt koster statskassen 125 til 250 mio. kr. i tabte skatteindtægter.  

Det hedder familiesalg, og det har vi haft tradition for i Danmark, men dermed ikke sagt, at det er hensigtsmæssigt. Britt Bager, boligordfører (V)

Venstre varsler opgør med forældrekøbsfinte

Hos SF og Enhedslisten er man lodret imod, at unge kan købe deres bolig af forældrene 15 procent under markedsprisen for at sælge videre med udsigt til en skattefri gevinst.   

»Der er sådan set indbygget en form for ubeskattet arveforskud, når man har skruet det sammen på den måde. Det er ikke rimeligt,« siger Søren Egge Rasmussen.

Selvom Venstre kategorisk afviser at afvikle ordningen helt, er partiet er klar til at se på, om der skal dæmmes op for skattefinten, så de unge fremover ikke kan score en skattefri gevinst.

»Jeg ved ikke, om det er retfærdigt, men det er i hvert fald ikke hensigtsmæssigt. Det er også noget, som vi kigger på i forbindelse med det nye ejendomsvurderingssystem. Det hedder familiesalg, og det har vi haft tradition for i Danmark, men dermed ikke sagt, at det er hensigtsmæssigt,« siger Britt Bager, som forklarer, at der også er opstået et misforhold mellem købs- og salgspriserne, fordi de offentlige vurderinger gennem en årrække ikke er blevet reguleret.  

»Der er ingen tvivl om, at vi vil se på det, og at man kan diskutere hensigtsmæssigheden af det,« siger Britt Bager. 

SF og EL vil bygge flere ungdomsboliger

Hos SF og EL er man enige om, at vejen frem er brolagt med flere studie- og ungdomsboliger til de studerende i de største byer, hvor manglen på små og billige boliger er mest udpræget. Ifølge Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten er tiden inde til at »bygge os ud af problemerne«.

»Det er vigtigt at få sat turbo på opførelsen af nye ungdomsboliger i København. Vi skal også sætte SU’en op,« siger han.

SF vil også gøre en ekstra indsats for sikre billige boliger til alle studerende.

»Derfor foreslår vi, at der skal investeres massivt i flere studieboliger. Det skal skabe mere lighed i forhold til, at alle unge får mulighed for at bo i nærheden af studiet,« siger Kirsten Normann Andersen.