INTERVIEW

Forbundsformand: Vi er nødt til at være billigere

Af | @GitteRedder

Prisen betyder noget for lønmodtagerne, og derfor er fagbevægelsen nødt til at skære ind til benet og holde kontingenterne i ro eller sænke dem. Det siger formand for Teknisk Landsforbund Gita Grüning. Efter tyve år i toppen af dansk fagbevægelse stopper hun. Nu skal de unge til, mener hun.

Fagbevægelsen er nødt til at tage mere bestik af, hvad lønmodtagerne er parate til at give for et medlemskab af en fagforening, end den har gjort tidligere, mener afgående TL-formand Gita Grüning. 

Fagbevægelsen er nødt til at tage mere bestik af, hvad lønmodtagerne er parate til at give for et medlemskab af en fagforening, end den har gjort tidligere, mener afgående TL-formand Gita Grüning. 

Foto: Frederik Valencia Jimenez

Når formanden for Teknisk Landsforbund, Gita Grüning, køber ind hjemme i Stenløse, kigger hun nøje på, hvad osten og kødet koster, før hun lægger varerne i kurven. Er der sammenhæng mellem pris og kvalitet? Er varen på tilbud? Er den indbydende at se på?

Gita Grüning mener, at teknikeren, smeden, rengøringsassistenten og håndværkeren gør det samme. Ser på prisen, når de handler. Og det er fagbevægelsens topfolk nødt til at tage mere bestik af, end man har gjort hidtil, ifølge den faglige veteran.

Det kan ikke passe, at der skal være lavpris på hoteller, fødevarer og alt muligt andet uden, at vi samtidig kommer ud i en diskussion om, hvad vi kan drive sådan en faglig forretning for.

»Hvorfor skulle prisen for at være medlem af en fagforening ikke betyde noget, når prisen betyder noget alle andre steder? Når folk kigger efter prisen på benzin og på mælk, hvorfor skulle de så ikke også kigge på prisen på en fagforening?« spørger hun.

Kan ikke undgå at diskutere lavere priser

Når LO-forbund på stribe i disse år klager deres nød over, at de unge ikke gider melde sig ind og andre medlemmer forsvinder, handler det ifølge Gita Grüning om, at LO-fagbevægelsen ikke for alvor har set i øjnene, at pris er blevet konkurrenceparameter på alt, og at du ikke kan sælge varerne i nogen butikker uden en ordentlig markedsføring.

»Når det kommer til stykket, kan vi ikke undgå at komme ud i en diskussion om prisen. Det kan ikke passe, at der skal være lavpris på hoteller, fødevarer og alt muligt andet uden, at vi samtidig kommer ud i en diskussion om, hvad vi kan drive sådan en faglig forretning for,« siger hun.

Gita Grüning understreger, at pris og kvalitet hænger sammen, uanset hvad man køber i denne verden. Også et fagligt medlemskab. Det er dyrt at forhandle og vedligeholde overenskomster, og det koster at uddanne tillidsrepræsentanter, fremhæver hun.

»Men måske kunne vi gøre det lidt billigere,« siger hun.

Bladet fra munden

I slutningen af oktober stopper Gita Grüning som formand for de godt 26.000 bygningskonstruktører, produktionsteknologer, tekniske designere og andre medlemmer i Teknisk Landsforbund, TL.

Siden hun begyndte som afdelingsformand i TL Sjælland for tyve år siden, har Gita Grüning siddet med omkring adskillige fagforeningsborde og drøftet udfordringerne med at få de unge til at organisere sig og fastholde dem, der allerede har meldt sig ind. Og i de sidste otte år har hun stået i spidsen for TL og været medlem af LO’s daglige ledelse.

Jeg tror aldrig, at vi kommer til at kunne gøre det lige så billigt som KRIFA, men de har heller ikke det samme i butikken som os. De er bare meget bedre til at markedsføre deres varer.

Så hun kender alle analyser af LO-fagbevægelsens udfordringer forfra og bagfra.  Og nu tager hun bladet fra munden. Mere digital selvbetjening og sammenlægning af LO og FTF for at få stordriftsfordele skal bane vejen for at holde kontingenterne i ro eller sænke dem, hvis det står til Gita Grüning.

Og så skal markedsføringen af de overenskomstbærende fagforeninger være stærkere og langt mere appellerende over for de unge.

»Det er vigtigt at fortælle om værdien af overenskomsterne, og hvad det koster af personale og ressourcer at indgå og sikre overholdelse af overenskomsterne. Jeg tror aldrig, at vi kommer til at kunne gøre det lige så billigt som KRIFA, men de har heller ikke det samme i butikken som os. De er bare meget bedre til at markedsføre deres varer,« fastslår hun.

’De gule’ har dårligere varer på hylderne

Det ærgrer Gita Grüning, at de gule fagforeninger hver dag kaprer nye kunder, selvom de gule butikker ifølge hende hverken har et stort udbud af varer og heller ikke varer, der kan hamle op med de kvalitetsprodukter, som LO-forbundene tilbyder. Men mange lønmodtagere fristes af god markedsføring og gode priser, anfører hun.

»Der skal vi måske også blive bedre til markedsføring. Vi sidder stadigvæk i hvert forbund og markedsfører, mens folk får øje på og hører om Krifa. Folk falder for en meget stærk markedsføring og tænker ikke altid over, hvad de får for pengene. Der er vi nødt til at være både bedre, stærkere og anderledes end i dag,« siger hun.

På lidt længere sigt bliver de enkelte medlemmer langt mere selvhjulpne, hvilket betyder, at meget arbejde i fagforbundene kan klares virtuelt, fremhæver hun. Foran hende ligger den uundværlige smartphone, hvor sms’erne tikker ind. Og computeren på skrivebordet er tændt. Gita Grüning er online lige som sine medlemmer, og det skal vendes til en markedsfordel.

»Den personlige kontakt skal stadig være der, men det kan også frigøre nogle ressourcer,« siger Gita Grüning.

FTF og LO burde gå sammen som en hovedorganisation. Jeg tænker også, at der er noget arbejde, der udføres begge steder. Så måske kunne vi få en gevinst ved kun at have én organisation.

De ressourcer kan kanaliseres over i nye tilbud til det enkelte medlem. Eller bruges til at holde kontingenterne i ro eller sænke dem, mener hun.

»Vi har holdt det faglige kontingent i ro i to kongresperioder, og samtidig er det lykkedes os at understøtte medlemmernes faglighed, uddannelse og overenskomstdækningen,« siger Gita Grüning og henviser til, at kontingentet er holdt i ro i syv af de otte år, hvor hun har haft ansvaret for TL.

Men, erkender den afgående formand, så kom der en mindre kontingentstigning sidste år.

LO- FTF-fusion kan spare dobbelt-arbejde

For øjeblikket drøfter LO og FTF om de to hovedorganisationer skal indlede et tættere samarbejde og eventuelt lægge sig sammen til en helt ny hovedorganisation med tilsammen 1,5 millioner lønmodtagere.  Og TL-formanden, der organiserer både privat og offentligt ansatte, er en ivrig fortaler for at smede LO og FTF sammen.  Også for at undgå dyrt dobbeltarbejde.

»FTF og LO burde gå sammen som en hovedorganisation. Jeg tænker også, at der er noget arbejde, der udføres begge steder. Så måske kunne vi få en gevinst ved kun at have én organisation,« siger Gita Grüning.

Hurtigt føjer hun til, at det vægtigste argument for en sammenlægning er, at én stor hovedorganisation ville have langt større politisk og faglig tyngde.

»Det burde være i alle danske lønmodtageres interesse at få en samlet hovedorganisation til at varetage deres interesser og sikre, at de har ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Der er et stort stykke arbejde både på det danske og europæiske arbejdsmarked, og det kan man lige så godt gøre ét sted som to steder,« pointerer hun.

TL står stærkest alene

Mens hun går ind for en fusion mellem de to store hovedorganisationer, har forbundsformanden ikke selv haft lyst til at lægge Teknisk Landsforbund sammen med andre LO-forbund.

»Selvom der er mange bejlere, går vi hverken i forlovelses- eller giftetanker. Når Teknisk Landsforbund i 2019 bliver 100 år, tror jeg stadig, at vi er et selvstændigt forbund. Vores medlemmer er teknikere og kreative specialister, der godt kunne godt blive ganske forskrækkede over at blive puttet sammen med andre faggrupper,« siger hun.

Gita Grünings frygt er, at et fagligt ægteskab med et andet forbund ville sprænge TL i atomer og få medlemmerne til at søge helt væk. Hun mener, at Teknisk Landsforbund har en god størrelse til at handle hurtigt. Uden at ville anklage mastodonter som 3F, HK og FOA for at være tunge i rumpen, henviser hun til det gamle ordsprog; »Hellere lille og vågen end stor og doven«.

»Fordi vi er små, har vi en hurtigere omstillingsevne og en stor omstillingsparathed, og den kan vi godt være bange for forsvinder,« bedyrer hun.

Medlemmet i centrum

Strategien hos TL har i Gita Grünings formandstid været, at forbundet skal så tæt på medlemmerne som muligt, og indsatsen skal kun handle om arbejdslivet og ikke have fokus på alt muligt andet.

Hun kan alle buzz-words hos fagbosserne – fastholdelse, rekruttering og organisering. Men når det kommer til stykket, handler alt om medlemspleje med udgangspunkt i den enkelte, fastslår hun.

»Vi spørger hele tiden menige medlemmer, hvilke aktiviteter de ønsker fra os. Kontakten med det enkelte medlem er vigtig, og som fagforbund skal vi hele tiden huske, at nok skal vi varetage interesserne for større faglige grupper, men det enkelte medlem er et individ, og medlemmet skal i centrum,« siger hun.

I de første seks måneder af 2014 har Teknisk Landsforbund fået nye medlemmer. Ganske vist kun et lille plus på 141 nye medlemmer. Men nok til, at Gita Grüning noterer, at det trods alt går den rigtige vej.

Arbejdskraftens frie bevægelighed kommer til at påvirke vores arbejdsmarked og fagforbundene på en måde, som vi indtil nu kun har set overfladen af. Derfor skal vi sætte et meget mere skarpt fokus på uddannelse af vores medlemmer.

»Men ligesom resten af fagbevægelsen er vores allerstørste udfordring, hvordan vi får unge til at synes, at fagbevægelsen er noget for dem. I tyve år har unge jo troet, at de kunne alting selv,« konstaterer forbundsformanden.

Unge svære at fastholde

TL har rundt regnet 5.000 studerende medlemmer, der er i gang på erhvervsakademier, erhvervsskoler og bacheloruddannelser. De unge bliver tilbudt gratis medlemskab og masser af tilbud om kurser og sociale aktiviteter.

»Og selvom vi gør et stort stykke arbejde for de unge, kan vi se, at når vi når mållinjen, er det kun 40 procent af de studerende, der melder sig ind, når de skal betale kontingent. Det er ikke nok i forhold til indsatsen, og det er en af de svære udfordringer, jeg afleverer videre. Hvordan får vi de unge til at blive betalende medlemmer og synes, at en fagforening er noget for dem?«, spørger hun.

Igen vender hun tilbage til prisen for det faglige kontingent og markedsføringen. Begge dele betyder noget for at få de unge som medlemmer. Og igen og igen pointerer hun, at værdien af overenskomsterne og gevinster som barsel og arbejdsmarkedspensioner skal udbredes til de unge.

Udenlandsk arbejdskraft skal organiseres

Gita Grüning peger også på, at dansk fagbevægelse udfordres af udenlandske arbejdstagere på en måde, som ingen endnu helt fatter rækkevidden af.

»Arbejdskraftens frie bevægelighed kommer til at påvirke vores arbejdsmarked og fagforbundene på en måde, som vi indtil nu kun har set overfladen af. Derfor skal vi sætte et meget mere skarpt fokus på uddannelse af vores medlemmer. Hver dag og hele tiden. For den uuddannede arbejdskraft bevæger sig rundt hele tiden og vil presse det enkelte lands laveste lønniveau,« siger hun.

Den bulgarske landbrugsmedhjælper, den tjekkiske håndværker og den polske rengøringsassistent vil komme også i fremtiden, og hvis fagbevægelsen ikke kender sin besøgelsestid og introducerer dem til den danske model, truer det ifølge Gita Grüning selve den danske model.

»Vi kan kun tackle den store udfordring ved at få fat i den udenlandske arbejdskraft ude på hver eneste arbejdsplads. Hvis først den udenlandske arbejdskraft bliver en del af fællesskabet, går det nemmere med at bakke op om den danske model. Den er jo kulturelt fremmed for dem. Hvis de ude på arbejdspladserne ser, hvordan fagforeningerne hjælper dem og sikrer dem ordentlige løn- og arbejdsvilkår, tror jeg også gerne, at de vil være en del af dem«.

Tillidsrepræsentanten spiller hovedrolle

Men intet kommer af sig selv, noterer hun. Ligesom det kræver en kraftanstrengelse at få de unge til at melde sig ind, vil det også kræve masser af arbejde at få østeuropæiske arbejdstagere til at blive medlemmer.

»Vi kommer ikke udenom at tillidsrepræsentanterne spiller en meget vigtig rolle for at hjælpe os med at løse udfordringerne. De er jo ude på arbejdspladserne. Der skal langt mere fokus på, hvordan tillidsrepræsentanterne kan bruges mere aktivt til at hverve medlemmer, uanset om de er unge, vikarer, udlændinge eller noget helt andet,« siger hun.

Selvom Gita Grüning gerne ser, at fagbevægelsen sparer hist og pist for at være konkurrencedygtige på prisen, fremhæver hun, at der ikke skal spares på tillidsrepræsentanterne. De er nemlig frontkæmperne og ambassadørerne for fagforeningerne, fremhæver hun.

»Vores uddannelse af tillidsrepræsentanterne og den faglighed, vi putter i dem, er så vigtig. Og for at klare udfordringerne skal der langt større respekt om tillidsrepræsentanternes arbejde,« lyder det.

 

FAKTA

Teknisk Landsforbund skal vælge ny forbundsformand på en ekstraordinær kongres den 25. oktober. Efter mere end otte år som formand har Gita Grüning valgt at gå på pension.

To kandidater stiller op til valget.  Det er afdelingsformand i TL Østjylland, Dorthe Hindborg, samt afdelingsformand i TL Fyn, Lone Engberg Thomsen.