Forbund vil styrke tillidsrepræsentanten

Af Gitte Redder

LO-forbund vil opruste indsatsen over for tillidsrepræsentanterne, men har vidt forskellige strategier for, hvordan man servicerer og uddanner dem. Professor Peer Hull Kristensen advarer om, at fagbevægelsen kan falde sammen som et korthus, hvis det ikke lykkes LO-toppen at rekruttere og fastholde tillidsfolk.

KØREKORT En række af de største LO-forbund oplever, at det år for år bliver sværere at få lønmodtagere til at stille op til tillidshverv, når en tillidsrepræsentant stopper. Tillidsrepræsentanter hænger ikke på træerne, og ifølge et forskningsnotat fra Københavns Universitet har hver fjerde danske industriarbejdsplads i dag ikke en valgt tillidsrepræsentant.

I Danmarks største fagforbund, 3F, beklager næstformand Jane Korczak, at titlen som tillidsrepræsentant generelt ikke er i høj kurs.

»Folk står ikke i kø for at blive valgt som tillidsrepræsentant. Det er hårdt og ensomt knoklearbejde, og vi skal finde måder at afhjælpe ensomheden på. Tillidsrepræsentanterne er omdrejningspunktet i den danske model, og en af vores største opgaver nu er at styrke tillidsrepræsentanterne,« siger hun.

Også store forbund som HK og Dansk Metal oplever, at det på flere og flere arbejdspladser er blevet svært at rekruttere tillidsrepræsentanter. Det stiller LO-fagbevægelsen i et stort dilemma, for hvem skal så forhandle og sikre overholdelse af overenskomster, organisere nye medlemmer og være fagforeningens bolværk mod, at flere melder sig ind i de »gule« og billigere fagforeninger?

For at gøre det mere attraktivt at være tillidsrepræsentant sætter de fleste LO-forbund for øjeblikket tillidsrepræsentanterne i fokus.

Og professor Peer Hull Kristensen fra Handelshøjskolen i København, der i mange år har forsket i tillidsrepræsentantens rolle på moderne arbejdspladser, vurderer, at det er på høje tid, at fagbevægelsen tager tillidsrepræsentanterne alvorligt.

»Tillidsrepræsentanterne ude på arbejdspladserne er dem, der er mest frustrerede i fagbevægelsen i dag, og hvis de på en eller anden måde føler sig svigtet af fagtoppen, kan LO-fagbevægelsen falde sammen som et korthus,« siger Peer Hull Kristensen og understreger, at hvis fagbevægelsen ikke lever op til samtidens krav og leverer kvalificeret service og uddannelsestilbud til tillidsrepræsentanterne, risikerer man, at ingen gider stille op til tillidshverv fremover.

Ligeværdigt partnerskab

Men LO-forbundene har læst skriften på væggen og er ved at erkende, at uden tillidsrepræsentanterne på arbejdspladserne er forbundene ingenting. I 3F er man i fuld gang med at udarbejde en ny strategi til at rekruttere, fastholde og uddanne tillidsrepræsentanter, og næstformand Jane Korczak forventer, at 3F’s hovedbestyrelse inden årets udgang drøfter og vedtager en ny ambitiøs strategi.

»Vi er i lidt af et vadested, men har alle en erkendelse af, at vi skal opruste tillidsrepræsentantarbejdet. Vi skal sikre bedre uddannelsestilbud til både tillids- og sikkerhedsrepræsentanter fremover. Vi skal måske gå fra servicedelen til et mere ligeværdigt partnerskab,« fastslår Jane Korczak.

Også Dansk Metal har sat turbo på tillidsrepræsentantarbejdet, og det kan ses på formand Thorkild E. Jensens kilometertæller i hans otte år gamle Volvo S60. Tælleren står på 295.000 kilometer, og mange tusinde af dem er løbet på i år, hvor Metal-formanden har turneret rundt i Danmark for at møde forbundets tillidsrepræsentanter.

For folk i fagbevægelsen er det yderst sjældent at møde Metal-formanden uden jakke og slips. Men der er undtagelser. På hans turne i landet, har han parkeret Volvoen foran lokalafdelingen, taget slipset af og lader det ligge i bilen. Og når mødet med tillidsrepræsentanterne begynder, smider han jakken og smøger skjorteærmerne op.

»Ånden på møderne med tillidsrepræsentanterne skal netop være, at de kan spørge deres forbundsformand om alt fra specifikke ting om overenskomsten til pensionsforholdene i LO. At jeg er tilgængelig som deres formand. For os handler det om at skabe synlighed omkring både forbundet og formanden og signalere, at vi gerne vil en bedre dialog med tillidsrepræsentanterne,« siger Thorkild E. Jensen.

Når året slutter, har han deltaget i godt og vel 20 møder for tillidsrepræsentanter rundt om i landet. Møderne er et led i den »opmærksomhedskampagne«, som Dansk Metal kører i år i forhold til forbundets cirka 2.500 tillidsrepræsentanter. Kampagnen skal højne prestige og status omkring tillidsrepræsentanterne, så den enkelte tillidsmand føler sig anerkendt helt op på formandsniveau.

»Vi vil gerne værdsætte tillidsrepræsentanterne. Decentraliseringen af overenskomsterne stiller større krav til dem. Samtidig er der kommet nogle sociale aspekter ind i tillidsrepræsentanternes arbejde, og der er ingen tvivl om, at der ligger et pres på dem. Vi har ikke massive problemer med at rekruttere tillidsrepræsentanter, men nogle steder er det blevet lidt sværere, og derfor sætter vi ind nu,« siger Thorkild E. Jensen.

Kompleksiteten i hvervet som tillidsrepræsentant vokser, og det gør ifølge Jane Korczak arbejdet uoverskueligt for mange. Derfor skal uddannelserne også skræddersys til tillidsrepræsentanternes behov. Hun henviser til en undersøgelse, som Rambøll har foretaget for 3F. Den viser, at 40 procent af 3F’s tillidsrepræsentanter ikke har været på kursus de seneste tre år.

»Det er alt for få, der tager kurser, og i 3F spørger vi os selv om, hvordan vi favner både tillidsrepræsentanten på Grundfos og smørrebrødsjomfruens behov for uddannelse,« siger Jane Korczak.

Også i HK/Danmark arbejder forbundsledelsen på at forbedre service og uddannelsestilbud til tillidsrepræsentanterne.

»Der er ingen tvivl om, at vi skal tage mere hånd om tillidsrepræsentanterne. Blandt andet ved at tilrettelægge uddannelsesprogrammer for den enkelte. Mange bliver kastet ud i urimelige arbejdsopgaver og står alene med det, fordi vi klæder dem for sent på. Vi skal være tidligere ude og udstyre tillidsrepræsentanter med et slags kørekort,« siger Kim Simonsen.

Ligesom man kan skal have truck-kørekort for at køre truck, skal man også have gennemgået nogle kurser for at have kompetencer til at udfylde hvervet som tillidsrepræsentant, forklarer han.

»Ambitionen er at få tillidsfolkene uddannet så tidligt og så godt som muligt, og der skal også være kursustilbud for »de nysgerrige«, der overvejer en faglig karriere,« siger Kim Simonsen.

Han vil også gerne arbejde med følordninger, hvor unge HK’ere med lyst til at blive tillidsrepræsentant senere i arbejdslivet er med som føl til en garvet tillidsrepræsentant.

Ikke råd til symbolpolitik

Professor Peer Hull Kristensen fra Handelshøjskolen i København hilser initiativerne i LO-forbundene velkommen.

»Der er god grund til at gøre det, som Thorkild E. Jensen nu er ved at gøre. En stor flok af tillidsrepræsentanterne er utilfredse med de eksisterende uddannelsestilbud til dem,« siger Peer Hull Kristensen og advarer de faglige topfolk om, at denne gang går det ikke med »spin« og skåltaler i forhold til tillidsrepræsentanterne.

»Hvis det en gang mere viser sig at være symbolpolitik, vil mange tillidsrepræsentanter vælge et exit fra fagbevægelsen. Så mister man typen, der har evnen til at skabe dynamik lokalt og spille en offensiv rolle,« fastslår Peer Hull Kristensen og påpeger, at problemet i nogle forbund er, at man ikke rigtig har fornyet opfattelsen af tillidsrepræsentantens rolle.

»LO-toppen skal tage tillidsfolkene dybt alvorligt,« siger han.

Han anbefaler især at gennemtænke uddannelsesstrategien, så der er tilbud til tillidsrepræsentanter på alle niveauer. Han har hørt mange tillidsrepræsentanter beklage, at Fagbevægelsens Kompetencecenter med tilbud om skræddersyede masteruddannelser til tillidsrepræsentanter er lukket.

Lokalafdelinger skal oppe sig

Ikke alene fra forbund til forbund, men også fra lokalafdeling til lokalafdeling er der mange forskellige tilgange til tillidsrepræsentanterne. Og topfolk i flere LO-forbund påpeger det problematiske i, at der er så store forskelle på, hvordan lokalafdelingerne prioriterer tillidsrepræsentanterne.

»Nogle lokalafdelinger kalder tillidsrepræsentanterne ind til samtaler, melder dem til kurser og er hele tiden opmærksomme på dem, mens andre afdelinger er mere passive. Uden at gøre vold på suveræniteten i lokalafdelingerne vil vi i 3F forsøge at finde en strategi, der skaber et tættere forhold til tillidsrepræsentanterne,« siger Jane Korczak og lægger ikke skjul på, at 3F-toppen gerne ser, at nogle afdelinger opper sig med hensyn til tillidsrepræsentantarbejdet.

Også HK-formand Kim Simonsen vurderer, at det er helt centralt for at pleje og professionalisere tillidsrepræsentanterne, at lokalafdelingerne er deres ansvar bevidst.

»Afdelingerne skal ud på arbejdspladsen for at få fat i tillidsrepræsentanterne og fornemme, hvad den enkelte har brug for af uddannelsestilbud. Det er ikke tillidsfolkene, der skal opsøge lokalafdelingen,« fastslår Kim Simonsen.

I forbundet Fag Og Arbejde (FOA) er de fleste lokalafdelinger oppe på beatet, efter at forbundsledelsen har overdraget ansvaret for uddannelserne til lokalafdelingerne.

I FOA i Svendborg fortæller formand Lisa Pihl Jensen, at afdelingen i år har haft en tredjedel af de godt 100 tillidsrepræsentanter til individuelle samtaler. En slags medarbejderudviklingssamtaler, hvor man afdækker behovet for uddannelse i det kommende år og taler om, hvordan lokalafdelingen bedst kan støtte tillidsrepræsentantens arbejde. FOA-afdelingen holder også gruppesamtaler, hvor en halv snes tillidsrepræsentanter inden for samme område taler om konkrete problemer og udfordringer.

»På den måde får vi skabt nogle netværk, og de kan trække på hinandens kompetencer i hverdagen,« siger Lisa Pihl Jensen og tilføjer, at den sydfynske FOA-afdeling hvert år holder TR-konference lokalt, hvor alle tillidsrepræsentanterne kommer.

»Vi forsøger at arbejde systematisk med uddannelse og udvikling af tillidsrepræsentanterne. De skal vide, at det er nødvendigt at uddanne sig for at kunne følge med. Fordelen ved, at vi har ansvaret for uddannelserne, er, at vi kan handle hurtigt, hvis der opstår et akut behov,« siger hun og vurderer, at de målrettede kompetencetilbud, som FOA-afdelingen tilbyder, er med til at fastholde tillidsrepræsentanterne.

Underdrejet fagbevægelse

I sit forskningsarbejde har Peer Hull Kristensen også oplevet store forskelle fra lokalafdeling til lokalafdeling.

»Det er utroligt blandet og meget afhængigt af lokale kræfter, hvordan kontakten er til tillidsfolkene. Problemerne er blevet forstørret de seneste år, fordi mange LO-forbund er fusioneret, og lokalafdelinger er lukket på stribe. Dermed er der opstået nogle huller, og fordi fagbevægelsen har ligget underdrejet på grund af nye strukturer, sammenlægning og medlemstab, er tillidsrepræsentanterne blevet forsømt,« siger Peer Hull Kristensen.

Ifølge professoren er nogle tillidsrepræsentanter helt ved at opgive det faglige spor.

»Nogle tillidsfolk har følt sig meget overladt til sig selv, og i betragtning af, at de spiller en nøglerolle for fagbevægelsen, er det på høje tid, at forbundene sætter ind både centralt og lokalt,« siger Peer Hull Kristensen.

Forskerens kritik rammer ikke helt ved siden af, erkender HK-formand Kim Simonsen:

»Derfor er indsatsen over for tillidsrepræsentanterne også en afgørende brik i det nye HK. Tillidsrepræsentanterne er omdrejningspunktet og udgangspunktet for medlemmerne, og derfor skal de have den allerbedste uddannelse og service. Derudover har vi den udfordring, at mange arbejdspladser ikke har en tillidsrepræsentant. Og så har medlemmerne ikke et ansigt på fagbevægelsen,« siger han.