Forbund vil genoplive solidaritet med lavtlønnede

Af | @IHoumark

Lavtlønnede som rengøringsassistenter og pedeller skal have et ekstra løft i lønnen. Det kræver forbundene under LO i hvert fald før forhandlingerne om overenskomster i kommunerne. Hvis kravet bliver til noget, er der tale om et historisk gennembrud. Forude venter dog hård modstand fra den øvrige fagbevægelse og arbejdsgiverne.

Foto: Illustration: Martin Lehmann, Polfoto

OMFORDELING Skal gartneren og rengøringsassistenten i kommunen have et forholdsvis større lønløft end læreren og juristen? Ja, det mener forbundene under LO. Forud for kommende forhandlinger om overenskomster stiller forbundene derfor med et krav om, at de bedst lønnede i kommunerne udviser større solidaritet med folkene på gulvet.

»Tiden er inde til at udvise en vis form for solidaritet med de lavest lønnede,« siger Dennis Kristensen, som er formand for FOA og for LO-forbundene samlet i fællesskabet Offentlige Ansattes Organisationer (OAO).

Men kravet er i stiv modvind fra starten af. Ikke mindst hos de bedre lønnede på det kommunale arbejdsmarked, der vil have de kommunale lønninger til at stige med en fast procentdel.

»I en situation med meget få lønmidler til rådighed er det en kerneopgave at forsvare det enkelte medlems realløn, så vi går efter så meget som muligt i generelle lønstigninger,« siger Anders Bondo Christensen, som er formand for Danmarks Lærerforening og repræsentant for hele gruppen af mellemlønnede ved de kommende forhandlinger om overenskomster.

Krisen kradser især lavtlønnede

I OAO er det LO-forbund som FOA, HK/Kommunal, Dansk Metal og Socialpædagogerne, der står bag kravet om at give lavtlønnede et ekstra nap med lønnen. LO-forbundene mener, at kravet skal være med, når man lige efter nytår begynder at forhandle overenskomster for ansatte i kommunerne.

Forbundene har spillet ud med en model for omfordeling af lønkronerne. Modellen går kort fortalt ud på, at alle ansatte får en fast lønstigning på 2.400 kroner plus cirka 1,7 procent af den nuværende løn i stigning.

Modellen betyder eksempelvis, at en rengøringsassistent samlet set vil opleve en lønstigning på 2,72 procent. For en folkeskolelærer vil stigningen være 2,63 procent, mens den for en jurist vil være 2,33 procent.

»Krisen kradser stadigvæk voldsomt, og det mærker især de lavtlønnede. Det er jo nu en gang sådan, at prisen for en liter mælk er den samme, hvad enten du er lavtlønnet ansat i en børnehave eller højtlønnet kommunaldirektør,« argumenterer Dennis Kristensen.

Lavtlønnede overses ved lokale forhandlinger

Forslaget til solidarisk lønløft bakkes varmt op af 3F, som blandt andre repræsenterer gartnere og servicemedarbejdere i kommunerne. Det er specielt nødvendigt med solidaritet ved denne overenskomstforhandling, fordi der bliver få penge at forhandle om, mener formanden for 3F’s offentlige gruppe, Ellen K. Lykkegård.

»I modsætning til de højtlønnede får de lavtlønnede sjældent særligt meget ud af de lokale forhandlinger i kommunerne om løn. Derfor er det ekstra vigtigt, at netop de lavtlønnede får et ekstra løft ved de centrale forhandlinger om overenskomsterne,« siger Ellen K. Lykkegård.

Hun kan hente opbakning til sit synspunkt i en rapport udarbejdet af SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Rapporten viser, at de lavtlønnede som rengøringsassistenter og ufaglærte i ældreomsorgen generelt ikke får så meget ud af at bede om mere i løn i kommunerne sammenlignet med eksempelvis sygeplejersker og ingeniører.

Et historisk gennembrud

Hvis LO-forbundene kommer igennem med omfordeling af lønkroner, så er det et historisk gennembrud. Det fastslår den erfarne ekspert i overenskomstforhandlinger Jørgen Steen Madsen, som er professor ved Københavns Universitet.

»Vi skal helt tilbage til 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne for at finde eksempler på, at man inden for det kommunale område har lavet lønstigninger med en kombination af en fast stigning i kroner og en stigning i procent af lønnen. Det vil være overraskende, hvis LO-forbundene kommer igennem med sit krav,« siger Jørgen Steen Madsen.

En anden ekspert i overenskomstforhandlinger, professor Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet, vurderer, at tiden er løbet fra LO-forbundenes krav.

»Overordnet set har fagbevægelsen forladt den her form for klassisk omfordeling via overenskomsterne, for den støder mod tidens mantra om, at uddannelse skal kunne betale sig,« siger Flemming Ibsen.

Ellen K. Lykkegård fra 3F afviser, at tiden er løbet fra at indsnævre lønforskelle i kommunerne.

»Vi er kommet igennem med lavtlønsprojekter ved forhandlinger om overenskomster i 2005 og 2008, og vi må da for Guds skyld ikke kaste solidariteten med de dårligst lønnede over bord. Netop den solidaritet bygger hele fagbevægelsen på. Hvis vi opgiver den, bliver vi en fag-forretning i stedet for en -bevægelse,« argumenterer Ellen K. Lykkegård.

Uddannelse skal kunne betale sig

Kravet fra LO-forbundene får ingen opbakning fra de forbund, der repræsenterer de mellemlønnede i kommunerne - eksempelvis lærere, pædagoger og landskabsingeniører. Argumentet mod at give de lavest lønnede et ekstra lønløft er blandt andet, at der skal være en mærkbar økonomisk gevinst ved at tage en uddannelse.

»En større løn betyder meget i forhold til, om folk vil uddanne sig eller ej. Hvis vi skal nå de politiske mål om en højere uddannet befolkning, så skal lønsystemet også motivere til det,« siger Anders Bondo Christensen på vegne af de mellemlønnede kommunalt ansatte.

Netop argumentet om belønning af uddannelse vil veje meget tungt mod LO-forbundene, når repræsentanter for de forskellige lønupper nu skal finde frem til fælles overenskomstkrav. Det vurderer professor Flemming Ibsen.   

»Der er et mantra i både fagbevægelse og hos arbejdsgivere om, at det skal være attraktivt at uddanne sig. Eksempelvis har et LO-forbund som HK forhandlet sig frem til, at deres medlemmer kan opnå tillæg ved at uddanne sig. På arbejdsgiverside i kommunerne ønsker man også at præmiere uddannelse, for man ved godt, at man kun kan forbedre den offentlige service, hvis man får mere veluddannede medarbejdere,« siger Flemming Ibsen.

Nej til at gå ned i realløn

Hos jurister, økonomer, magistre og andre vellønnede i Akademikernes Centralorganisation (AC) møder LO-forbundene heller ingen forståelse for ønsket om at omfordele nogle af lønkronerne til lavtlønnede. Især ikke i en situation, hvor den økonomiske krise gør, at lønmodtagerne i kommunerne nærmest skal være glade, hvis de blot kan bevare deres realløn.

»Det kan ikke være meningen, at nogle skal gå ned i realløn for, at andre kan bevare deres,« siger Erik Jylling, som er formand for AC.

Han fremhæver også, at lønnen til højtuddannede i kommunerne generelt halter meget efter fagfællers løn i det private erhvervsliv.

»Vi oplever forskelle på 30-40 procent mellem de lønninger, som vores faggrupper får i kommunerne, og de lønninger, de opnår i det private. Det er meget utilfredsstillende, og løngabet skal ikke udvides,« siger Erik Jylling.

En lønkommission nedsat af regeringen fremlagde i 2010 en rapport. Heraf fremgik, at der er meget store løngab mellem de højtuddannede i det offentlige og højtuddannede i det private.  Målt i gennemsnit var lønforskellene derimod ikke særligt store mellem de ufaglærte og kortuddannede i henholdsvis den offentlige og den private sektor.

KL vil næppe være med

Ugebrevet A4 har forsøgt at få en kommentar fra arbejdsgiverne i kommunerne samlet i KL (Kommunernes Landsforening). Men KL oplyser, at man ikke på nuværende tidspunkt ønsker at kommentere på LO-forbundenes krav om lønsolidaritet. Arbejdsmarkedsforskere vurderer imidlertid, at KL vil afvise et sådant krav.

»Arbejdsgiverne i kommunerne skal spare, og det luner gevaldigt på budgetterne, når man i for eksempel børnehaver kan give pædagogmedhjælperne en lav løn og på plejehjem have ufaglærte til at klare noget af arbejdet. De har ingen interesse i at løfte de lavest lønnede ekstra,« siger Flemming Ibsen.

Professor Jørgen Steen Madsen tror heller ikke, at KL vil være med på LO-forbundenes krav.

»Da det gik godt med økonomien, havde arbejdsgiverne i kommunerne problemer med at rekruttere medarbejdere for eksempel inden for ældreomsorgen. Derfor gav det mening at lokke med højere løn til bestemte faggrupper. Men i dag er der jo ikke mangel på arbejdskraft, og KL har ikke noget at vinde ved at belønne nogle faggrupper frem for andre,« siger Jørgen Steen Madsen.