Forbund: Ledige trykker løn

Af Kim Brejnholt Hansen, freelancejournalist
Tina Enggård Jensen, freelancejournalist

Aktiveringen af de ledige bekymrer en række fagforeninger. De mener, at de aktiverede i nogle tilfælde trykker lønnen på virksomheder og skaber konkurrenceforvridning. I kommunerne overtager de aktiverede jobbene i takt med nedskæringerne, viser undersøgelse.

20Knap 50.000 ledige er i dag i jobtræning på danske plejehjem, i børnehaver, på fabrikker og i køkkener for at lære at stå op om morgenen og gå på arbejde – og for at få deres kontanthjælp eller dagpenge. Men kritikere mener, at der er tale om en gråzone, hvor man kan spørge sig selv, om de aktiverede lærer at gå på arbejde, eller om de udfører et almindeligt arbejde – blot til en billigere pris end en ordinært ansat skulle have for arbejdet.

Blandt kritikerne er Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) og Specialarbejderforbundet (SiD), som mener, at de aktiverede ofte udfører et helt almindeligt arbejde både i de offentlige institutioner og de private virksomheder. Og hvis en aktiveret ledig udfylder et reelt job, forsvinder en arbejdsplads for en lønmodtager på overenskomstmæssige vilkår.

Cirka 36.000 ud af de knap 50.000 aktiverede er i træning på offentlige arbejdspladser. Center for Alternativ Samfunds Analyse (CASA) foretog sidste år en undersøgelse i tre anonyme kommuner, der er repræsentative for hele landet, for at finde ud af, hvilket arbejde de aktiverede udfører i den offentlige sektor.

Undersøgelsen konkluderer, at de aktiverede meget sjældent udfører ekstraordinært arbejde, og det strider direkte imod lovgivningen for de godt 20.000, som er i såkaldt individuel jobtræning. Disse aktiverede må nemlig kun løse opgaver, som en lønnet medarbejder ellers ikke ville udføre.

Det problem er blandt andet udbredt inden for vedligeholdelse af grønne områder og skoler.
»Brugen af aktiverede til reelt arbejde er blevet en stigende tendens de sidste to til tre år,« siger Niels Jensen, teknik- og servicekonsulent i FOA, og tilføjer:

»På mange skoler og i børnehaver er der en fastansat pedel og to medhjælpere, som får tilskud fra kommunen, og de to varetager i realiteten en almindelig stilling.«

Kassetænkning

CASA’s undersøgelse viser, at i takt med, at kommunernes budgetter bliver skåret ned, overtager aktiverede de jobfunktioner, der skulle forsvinde.

»Det sker ikke lige med det samme, for det ville være for gennemskueligt for fagforeningerne. Men det sker med et halvt eller helt års mellemrum. Der er altså tale om en indirekte fortrængning af de fastansatte,« siger arbejdsmarkedsforsker Henning Hansen, der har foretaget undersøgelsen.

Både pædagogmedhjælpere, socialpædagoger og andre offentligt ansatte kender udmærket til nedskæringer i normeringerne.

citationstegnVi hører, at plejehjem bruger de aktiverede som en del af den ordinære arbejdskraft. Men de ønsker naturligvis ikke at tale om det, så vi får det at vide ad bagveje. Heidi Leen, faglig sekretær i FOA i Åbenrå

»Vi havde et ekstremt tilfælde i Aalborg Kommune, hvor der i en fritidsordning udelukkende var aktiverede ansat. Mange børnehaver ville slet ikke hænge sammen, hvis de aktiverede ikke var der,« fortæller Asbjørn Andersen, forhandlingsleder i Pædagogisk Medhjælper Forbund.

Viggo Jonassen, lektor i socialret ved Den Sociale Højskole i Århus, er sikker på, at nogle arbejdspladser foretrækker en billig aktiveret frem for en fastansat medarbejder.

»Mange steder siger man »fyr en fed og hyr to magre«. Det er ren kassetænkning for nogle kommuner og virksomheder. Hvis de ikke havde personer med tilskud, så lavede de mindre i produktionen eller måtte løbe hurtigere på plejehjemmene,« siger Viggo Jonassen.

Vagn Ry er formand for Kommunernes Landsforenings arbejdsmarkedsudvalg, og han har ikke hørt om, at kommunerne ansætter aktiverede i job, som skulle være skåret væk.

»Jeg kan ikke udelukke, at det sker, men jeg kender ikke til det,« siger han og fortsætter:
»Hvis fagforeningerne synes, der er et problem, vil jeg opfordre dem til at få en god, dansk snak med de enkelte kommuner.«

Det er Henning Jørgensen, professor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet, enig i. Han mener, at fagforeningerne har et ansvar for at løse problemet.

»Der er helt sikkert problemer inden for de offentlige områder, derfor vil jeg også gerne appellere til, at fagforeningerne kommer længere frem i skoene,« siger han.

Hellere aktiveret end ledig

En del fagforeninger har dog svært ved at vurdere, om aktiverede i stigende omfang overtager reelle arbejdspladser. De ved, at aktiverede bliver brugt i stor udstrækning, men de har svært ved at få overblik over, hvad de aktiverede præcist foretager sig.

Heidi Leen er faglig sekretær i FOA i Åbenrå, og hun siger:
»Vi hører, at plejehjem bruger de aktiverede som en del af den ordinære arbejdskraft. Men de ønsker naturligvis ikke at tale om det, så vi får det at vide ad bagveje.« 

Flere andre lokalafdelinger i FOA fortæller samme historie. Men det er ikke kun ledelsen på institutionerne, der ikke ønsker at fortælle fagforeningerne, hvordan de aktiverede bliver brugt. De aktiverede ønsker heller ikke altid selv at løfte sløret. Det oplever Arne Svane Frei, faglig sekretær i Bibliotekarforbundet.

»Efterhånden går det op for de aktiverede, at de laver et reelt arbejde, bare til en mindre løn. Men hvis de fortæller os om det, vil vi gå ind i sagen, og så risikerer de ikke at have noget at stå op til næste morgen,« siger han.

Jobkonsulenter og sagsbehandlere, der sender folk ud i aktivering, mener, at det er en svær balancegang at finde et arbejde, de ledige kan lære af, uden at der er tale om et egentligt arbejde. Poul Hans Larsen, formand for Landsforeningen for Arbejdsmarkedsmedarbejdere – en forening for folk, der arbejder med at aktivere ledige – siger:

»I det private er det umuligt at holde øje med, hvad de laver. I de offentlige institutioner er det mere overskueligt, men der er mange grå zoner i det her,« understreger han.  

Han er dog godt klar over, at konsulenterne ofte sender aktiverede ud at arbejde i de mørkegrå zoner.

»Man kan godt sige, at det er reelt arbejde, når de eksempelvis passer grønne områder, fejer og skovler sne. Problemet er bare, at kommunerne ikke kan ansætte folk med den økonomi, de har,« siger han.

Misbruger billig arbejdskraft

Det er ikke kun offentlige arbejdspladser, der gør stort brug af de aktiverede. Også private virksomheder har aktiverede til at pakke og samle varer og udføre andet ufaglært arbejde. 

Den problematik er SiD i øjeblikket meget opmærksom på. Forbundet er ved at køre sag mod de kommuner, der har sendt en lang række ledige i jobtræning på virksomheden Bodum, hvor de har samlet kaffekander. SiD mener, de aktiverede har udført reelt og konkurrenceforvridende arbejde. Og det er ulovligt.   

Bodumsagen har åbnet øjnene hos mange aktiverede og lokale fagforeninger, og SiD har aldrig fået så mange henvendelser om forkert brug af aktiverede som nu.

RestaurationsBranchens Forbund (RBF) ser samme tendens og fører flere og flere sager for aktiverede, som mener, de er blevet udnyttet.

Jan Matisen er faglig sekretær i RBF i København, og han oplever eksempelvis, at rengøringsselskaber sender folk ud for 100 kroner i timen.

»De kunne ikke overleve på de priser, hvis de både skulle betale fuld løn, arbejdsmarkeds- og pensionsbidrag osv. De misbruger den billige arbejdskraft,« siger han.