Forbund bukker for rederen

Af

Efter årtiers konflikter er danske og udenlandske fagforbund pludselig fulde af lovord om rederiet A.P. Møller-Mærsk. Kovendingen kommer, efter at rederiets lobbyist i sidste uge mødtes med 32 fagforbund fra 22 lande og lovede dem respekt for grundlæggende lønmodtagerrettigheder. Vi har spurgt i 3F, om ikke de faglige organisationer er lovligt hurtige til at takke og bukke for rederiet.

Henrik Berlau, I har hidtil været på kollisionskurs med A.P. Møller-Mærsk. Er skurken nu blevet en helt?

»Vi har i en årrække søgt en dialog med A.P. Møller-Mærsk, så vi kunne præsentere rederiet for nogle af de problemer, de er involveret i på verdensplan. Og de problemer er der stadig, men vi har nu fået gang i en dialog, som betyder, at der må-ske kommer en ende på dem. Mærsk er stadig en stor, multinational koncern, men har nu erklæret, at den anerkender deres medarbejderes ret til at stå i fagforening og at indgå kollektive overenskomster, og at børne- og slavearbejde er bandlyst. Sidste år nedstemte A.P. Møller-Mærsks aktionærer ved generalforsamlingen et forslag fra det amerikanske transportarbejderforbund Teamsters med præcis det indhold. Nu har rederiet gjort disse værdier til deres egne. Det er godt nyt for hele transportsektoren. Mærsk er trendsætter, så det her vil smitter af.«

Du har sagt, at du tager hatten af, bukker og siger tak. Er det ikke et lovligt dybt knæfald, når Mærsk ikke har gjort alvor af løfterne endnu?

»Der er altid grund til at tage hatten af, når nogen gør indrømmelser, men det er bestemt ikke noget knæfald. Træerne er jo ikke vokset ind i himlen, og ét er ord, noget andet er praksis. Derfor har vi givet Mærsk en række hjemmeopgaver – bedt dem redegøre for forholdene for deres ansatte en række steder i verden.«

Vil rederiet ikke bare lukke munden på jer for at slippe for kritik fra fagforeninger på sin generalforsamling?

»Nej, de kan ikke melde det her ud og så give Fanden i det bagefter. Så får de kritik igen på næste generalforsamling og ballade på næste møde med vores fagforeningsnetværk Maersk Union Network.«

Men I har ingen sikkerhed for, at de gør alvor af de pæne hensigter?

»Vi har aftalt at mødes med rederiet regelmæssigt, og vi vil have en mekanisme, så vi kan rejse problemstillinger, før de vokser sig store. Eksempelvis hvis vi får en rapport om, at Mærsk-ansatte et sted i verden systematisk modarbejdes eller får tæv, fordi de prøver at organisere sig. På samme måde skal rederiet kunne rejse sager, hvor eksempelvis to rivaliserende forbund slås om de ansatte på en arbejdsplads. Tæt dialog med fagforeningerne kan spare rederiet for mange konflikter, så det er også en god forretning for dem at tale med os.«

Siger du, at fagforeningerne og rederiet har fået sammenfaldende interesser?

»Det kan man bestemt ikke udlede. Men vi skal ikke længere slås med Mærsk om, hvorvidt fagforeningerne er nogle, de skal have dialog med. Nu er der en ramme for dialog, så er det op til fagforeningerne i de enkelte lande, hvad de vil i dialog med rederiet om.«

Er det så slut med rapporter om dårlige arbejdsforhold og repressalier mod Mærsk-ansatte?

»Det tror jeg ikke. Men nu spiller Mærsk med åbne kort, og det er der grund til at glæde sig over.«