Forbrydelse betaler sig

Af Anne Grete Holmsgaard

En bøde på under en procent af den estimerede gevinst for ulovlige forretninger. Eller vendt om: Et overskud på 99 procent. Slet ikke ringe! Det er i hvert fald svært at komme på lovlige aktiviteter med lige så stor økonomisk gevinst.

Det har kostet kunderne i størrelsesordenen 2,5 milliarder kroner, at flere end 350 elinstallatører i 1998 indgik et ulovligt kartelsamarbejde. Den samlede bødestørrelse til de involverede er blevet offentliggjort. Den lyder på knap 20 millioner kroner. Ja, du læste rigtigt. Der står 20 millioner kroner. Det er under en procent af den estimerede gevinst! Eller vendt om: Et overskud på 99 procent. Ikke så ringe endda! Det er i hvert fald svært at komme på lovlige aktiviteter, hvor den økonomiske gevinst er lige så høj i forhold til udgifterne. Så kom ikke her og sig, at forbrydelse ikke betaler sig. Endnu i hvert fald. Den ny konkurrencelov, der lige er trådt i kraft, giver mulighed for væsentligt højere bøder. Hermed er der langt om længe en chance for, at Danmark bliver strøget af listen over de europæiske lande, hvor det er mest økonomisk givtigt at overtræde konkurrenceloven.

Tilbage står muligheden for, at de kunder, der er blevet snydt, lægger sag an mod virksomhederne. Det har de på papiret mulighed for, men det forudsætter naturligvis, at de ved, hvem de eventuelt skal sagsøge. Og det ved de ikke, med mindre der da lige er tale om et af de fire firmaer, der har kørt prøvesager mod, eller et af de firmaer, der selv er stået frem i pressen som medskyldige i kartelsagen. Bagmandspolitiet har nemlig besluttet, at navnene på de firmaer, der får bøder, ikke skal offentliggøres. Det sker med henvisning til, at der ikke er praksis for at oplyse, hvem der får bøder, og med henvisning til offentlighedsloven.

Jamen, det er da sikkert rigtigt, at der ikke er praksis for at oplyse navnene på alle dem, der får en bøde for at gå over for rødt eller køre uden lys på cyklen. Og det er da også ganske vist, at offentlighedsloven indeholder en beskyttelse mod udlevering af især personfølsomme oplysninger. Klogt nok, for det er svært at se fornuften i, at andre får adgang til, om hr. eller fru Hansen i kommunen har fået en påtale af chefen. Men herfra og til grove lovovertrædelser af for eksempel konkurrenceloven er der unægtelig et stykke vej. Det er i hvert fald meget, meget svært at se, hvad det er for personfølsomme oplysninger, der skal beskyttes – med mindre man da betragter det som personfølsomt, at man har snydt andre for endog særdeles store beløb. Men det var næppe hensigten med loven!

Den lange stribe af kommuner, statslige virksomheder og andre, der er blevet snydt for milliardbeløb, står derfor som de helt store tabere i sagen. De kan nu håbe på, at erhvervsministeren besinder sig og sikrer, at navnene kommer frem alligevel. Eller de kan gå den ualmindeligt besværlige vej med at gennemgå alle deres licitationer, henvende sig til bagmandspolitiet og håbe på, at deres argumenter for, at de er blevet snydt, er så solide, at politiet udleverer firmanavnene.

Det er simpelthen så urimeligt, at man fristes til at kaste om sig med eder og forbandelser. I betragtning af det arbejde, der kræves, er det næppe sandsynligt, at der kommer ret mange sager ud af det. Hertil kommer, at hemmeligholdelse også vil gå ud over de firmaer, der har holdt sig på dydens smalle sti, for ingen ved jo hvem, så det kan lige så godt være din lokale elinstallatør. Jo, der er ganske vist, at forbrydelse betaler sig.

Det har den ansvarlige minister, erhvervsministeren, en mulighed for at gøre noget ved. Nu er han jo oven i købet konservativ og som sådan per definition optaget af at forsvare gode dyder som ærlighed, åbenhed og retfærdighed. Så det ligger jo nærmest på den flade hånd, at Bendt Bendtsen griber knoglen, ringer til bagmandspolitiet og lige så stille og roligt får dem fortalt, at det nok vil være fornuftigt, at de selv offentliggør navnene på de firmaer, der har fået eller får bøder. Efterfølgende kunne han så passende gå hjem til sit ministerium og sikre, at offentliggørelse fremover bliver almindelig praksis, så det bliver bare lidt vanskeligere at tjene på at bryde loven.