Forbrugsfesten fortsætter trods træt boligmarked

Af | @JanBirkemose

Stigende renter og faldende boligpriser har ikke fået danskerne til at bremse forbruget. Selv om det er slut med at bruge huset som hæveautomat, er rekordhøj beskæftigelse og lønfremgang mere end rigeligt til at holde gang i et historisk højt forbrug, som sidste år var på næsten 800 milliarder kroner.

SHOPAHOLIC Bliver festen ødelagt, når prisen på entrebilletten bliver fordoblet, og de gratis drinks forsvinder? Tilsyneladende ikke. For når hr. og fru Danmark først er trukket i det dyre festtøj, er humøret ikke til at ødelægge. Heller ikke i den store samfundsfest, hvor billige renter, rekordlav ledighed og høje friværdier har forvandlet danskerne til storforbrugere af luksusvarer og udlandsrejser.

Selv om de glade dage på boligmarkedet, hvor ekstremt lave renter og svulmende friværdier gjorde det stort set gratis at bruge huset som hæveautomat, nu er ovre, tyder intet på, at danskerne har proppet dankortet tilbage i lommen. Tværtimod viser alle målinger, at forbruget i år er intakt, stabilt og på sidste års astronomisk høje niveau på næsten 800 millioner kroner.

Og intet tyder på, at danskernes lyst til at fylde indkøbsposerne er på vej ned. Ifølge en helt ny global måling foretaget af analysefirmaet AC Nielsen blandt 26.482 forbrugere i 47 lande har danskerne så meget tillid til deres økonomi i det kommende år, at de rangerer som verdens tredje mest optimistiske befolkning – i hvert fald hvad angår deres syn på egen økonomi, jobsikkerhed og intentioner om at bruge penge.

De danske forbrugeres tillid er dog faldet med beskedne to point fra 129 til 127 på AC Nielsens skala for forbrugertillid. Det fald, mener administrerende direktør Ivar Michaelsen, skal forklares med afmatningen på boligmarkedet.

»Euforien har lagt sig en lille smule, og der er en meget behersket usikkerhed. Det ville også være underligt andet, når man ser på boligmarkedet. Men vi ser en befolkning, som helt generelt oplever, at de har fået så mange flere penge mellem hænderne, at de ikke kan tro på andet, end at det vil fortsætte,« siger Ivar Michaelsen.

Den samme vurdering har Institut for Konjunktur Analyse, IFKA, der løbende måler forbrugernes indkøb og planer om indkøb.

»I de tyve år vi har spurgt til danskernes forbrug, har lysten til at bruge penge simpelthen aldrig været større, « siger senioranalytiker Jørn Thulstrup fra IFKA.

IFKA’s seneste undersøgelse blandt 1.100 danskere viser, at hver femte familie har oplevet en forbedring af deres økonomi inden for de seneste tre måneder, og at kun fem procent mener, økonomien er blevet dårligere. Samtidig oplyser hver tredje, at de har flere penge til forbrug end for et år siden.

At danskernes privatøkonomi og vilde lyst til storindkøb i den grad trives trods det faktum, at friværdierne har toppet, og at den stigende rente har gjort det dobbelt så dyrt at belåne de selvskabte boligformuer, overrasker ikke seniorøkonom Peter Skøttegaard Øemig fra Jyske Bank.

Han mener, at den store optur, der har været på boligmarkedet fra 2003 og frem til 2006, kun bærer en del af forklaringen på boomet i danskernes privatøkonomi. Med til billedet hører også, at mange flere er kommet i arbejde, og at lønningerne er steget.

»Udviklingen på arbejdsmarkedet og den markante efterspørgsel på arbejdskraft giver danskerne en vis tryghed. Derfor føler de ikke det store behov for at spare op til dårligere tider,« siger Peter Skøttegaard Øemig.

Hvor pengene til forbrug tidligere i stor stil kom fra boligformuerne, er det derfor nu arbejdsindkomsten, der går direkte til fladskærme og luksusvarer.

»De egen tjente penge udgør helt sikkert en større del af forbruget nu end tidligere,« siger han.

I Nykredit mener cheføkonom John Madsen, at det store opsving på boligmarkedet stadig har en stor betydning for det aktuelle forbrug. Også selv om danskerne nu i højere grad finansierer forbruget med penge, som de har tjent ved hårdt arbejde.

»Boligerne er steget så meget i værdi, at boligejerne føler så meget tryghed, at de tør bruge hver en øre, de tjener på deres arbejde, til forbrug,« siger John Madsen.

Når han ser tilbage på de seneste tre år, ser han et klart parallelløb mellem det stigende forbrug og de stigende friværdier. I perioden 2003-2006 er den samlede friværdiformue næsten fordoblet med en vækst på 710 milliarder kroner. Nykredit vurderer, at den samlede formue hos boligejerne nu er helt oppe på 1.710 milliarder kroner, hvilket svarer til, at hver eneste person i ejerbolig – uanset om de er spædbørn eller pensionister – i gennemsnit har adgang til en friværdi på mere end en halv million kroner.

Samtidig med den ufattelige vækst i friværdierne er privatforbruget steget med 85 milliarder kroner, hvilket er fem gange mere, end det steg i perioden 2000 til 2003. Den stigning svarer til, at hver husstand har øget sit forbrug med 35.000 kroner. Ifølge Danmarks Statistik bruger hver husstand nu over en kvart million kroner på forbrug om året. Det beløb dækker dog også husleje og forsikring.

»Det har været jubelår for dansk økonomi og for de danske forbrugere. Festen på boligmarkedet har raset i hidtil usete dimensioner, og det har selvfølgelig givet nogle muligheder for en kraftig vækst i forbruget,« siger John Madsen.

Et andet udtryk for danskerne økonomiske tryghed afspejles i det nyeste Eurobarometer, der måler EU-borgernes holdninger til en lang række spørgsmål. Her kommer danskerne ind på en suveræn førsteplads som de borgere, der tror allermest på deres lands økonomi. Hele 99 procent vurderer, at Danmarks økonomi er »meget god« eller »temmelig god«. Til sammenligning er gennemsnittet for de 27 EU-lande helt nede på 52 procent.

Dyre biler og bugnende klædeskabe

Danskernes indkøbstrang kan i dag ses overalt i samfundet. I gadebilledet er bestanden af nye og dyrere biler vokset, frikadellerne bliver tilberedt i moderne samtalekøkkener, og det er ikke ligefrem tøj fra genbrugsbutikkerne, der fylder i de bugnende klædeskabe, som med stor sikkerhed også er af nyere dato.

Siden 2000 er det årlige indkøb af biler næsten fordoblet fra 6,5 milliarder kroner til 12 milliarder kroner sidste år. Og det er ikke kun, fordi danskerne propper to biler ind i de nybyggede carporte. Det skyldes også, at de nye biler er dyrere end tidligere. Nykredit anslår gennemsnitsprisen på de nyindkøbte biler til at være steget fra 282.000 kroner i 2003 til hele 322.000 kroner sidste år.

For at matche de fine nye biler har vores boliger også fået den helt store »make-over«. Ud over et boom i nye køkkener, udestuer, badeværelser og boblebade er investeringerne i boligudstyr også eksploderet. Da de gyldne år for boligmarkedet blev indledt, var det årlige indkøb af møbler, lamper, gulvtæpper og VIPP-skraldespande på 36 milliarder kroner årligt. Sidste år var det steget til 44 milliarder kroner – svarende til knap 18.000 kroner per husstand.

Samtidig bliver der købt nyt tøj, som var hele nationen blevet flyttet til et centralt distrikt i Paris eller Milano. Ved opsvingets begyndelse brugte hver dansker – spæd som gammel – i gennemsnit 5.900 kroner årligt på tøj og sko. Sidste år var beløbet steget til 7.200 kroner.

Spørgsmålet er derfor, om ikke forbrugsfesten snart når et naturligt mæthedspunkt, når garderobeskabene er ved at blive sprængt, og køkkensnedkerne ikke kan komme ind med nye bordplader, fordi der er for mange biler i indkørslen.

»Nej,« lyder det korte svar fra senioranalytiker Jørn Thulstrup fra IFKA.

»Man må konstatere, at folk er gode til at finde nye ting, de har brug for. Når der ikke er plads til flere samtalekøkkener, kaster de blikket på badeværelserne. Lige nu er der meget stor interesse for at efterisolere husene eller lægge nye gulve,« siger Jørn Thulstrup.

Han nævner desuden, at IFKA-undersøgelser viser, at der lige nu er enorm interesse for at købe nye computere, mobiltelefoner og fjernsyn, radio og stereoanlæg. Sidstnævnte er på det højeste niveau i de 20 år, IFKA har spurgt til danskernes forbrug.

Hellere sulte end spare på luksus

Sociolog og ph.d-stipendiat Erik Hansen-Hansen fra Danmarks Designskole forsker i luksusmode. Han mener, at danskernes forbrug i det store og hele er blevet et middel til at udtrykke sin sociale status, og at det derfor ikke vil stoppe, uanset om folk har råd til det eller ej.

»I vores verden er det nødvendige sådan set opfyldt, og derfor mener jeg, at det moderne forbrug er kendetegnet ved at være luksusforbrug. Vi bruger luksusobjekterne til at signalere vores sociale kompetence, og for mange mennesker er det blevet nødvendige, sociale markører, som de næsten er klar til at sulte sig selv for at få råd til,« siger Erik Hansen-Hansen og tilføjer, at forbruget ligefrem kan have en selvforstærkende effekt:

»Det er jo sådan, at det er lettere at låne penge i banken, hvis du er ordentligt klædt i stedet for at ligne en hippie.«

Sociolog og forfatter Henrik Dahl fra analysefirmaet Explora mener også, at forbruget er en social nødvendighed for de fleste.

»Vi er sociale væsener, og vores identitet kommer af, at vi sammenligner os med andre. De fungerer som vores spejl, og hvis vi ser en Hellerup-traktor i spejlet, bliver vi nødt til at købe en til os selv, for ellers lyver spejlet jo,« siger Henrik Dahl.

Han vurderer også, at det opskruede forbrug kun i begrænset omfang vil lade sig stoppe af dårligere økonomi.

»Det første, folk vil gøre, er at fortsætte med det, de plejer på en lidt billigere måde. De holder ikke op med at rejse, men de finder måske en lidt billigere rejse. Krisen skal virkelig kradse til, før sommerhuset eller bil to ryger. Først og fremmest vil de finde besparelserne på driftsbudgettet,« siger han og understreger, at afmatningen på boligmarkedet vel højst kan opfattes som et gult kort.

Ifølge seniorøkonom Peter Skøttegaard Øemig fra Jyske Bank er der ikke nogen tydelige tegn på, at boligmarkedet er på vej ud over afgrunden. Han mener dog, at boligmarkedet spiller en helt afgørende rolle for, hvordan resten af den danske økonomi klarer sig.

»Det er helt klart boligmarkedet, der er den største udløsende faktor i forhold til, om forbruget bliver bremset op. Men som det ser ud nu, synes det ikke at være problematisk på nogen måde,« siger Peter Skøttegaard Øemig.

Skulle det uventede alligevel ske, er der stor risiko for, at det ikke alene er økonomien, der vil gå i sort, men også det gode, danske humør. Sociolog Henrik Dahl finder det temmelig oplagt, at det rammer humøret, hvis man lægger dankortet langt ned i lommen efter flere gyldne år.

»Der er ingen tvivl om, at økonomi, kultur og folkestemning hænger sammen. 1980’erne havde den der tone af fortvivlelse over sig i både økonomien og kulturen. Det var No Future og sort, sort, sort. Det hele var ad helvede til-agtigt. Det var en desperat måde at more sig på. Vi har også set det samme i mellemkrigstiden, så hvis økonomien for alvor vender, vil vi helt sikkert også kunne aflæse det i kulturen og den almene stemning,« siger Henrik Dahl.