Forældre gider ikke skolebestyrelser

Af Research: Kristine Bertelsen
Illustration Knud Andersen
| @GitteRedder

I august trækker de nyvalgte skolebestyrelser i arbejdstøjet på landets folkeskoler. Men interessen for dem er katastrofalt lille. Kun 3 ud af 100 forældre med skolesøgende børn viste interesse for valget til skolebestyrelserne i foråret. Nu bebuder undervisningsministeren, at skolebestyrelsesloven skal ses efter i sømmene i forbindelse med efterårets forhandlinger om et nyt folkeskoleudspil.

SKOLETRÆTHED Den danske folkeskole har aldrig været mere i fokus end i disse år. Verdens dyreste folkeskole er udskældt, og regeringen er i fuld gang med sit 360 graders eftersyn af folkeskolen. Aviser, tv og radio bugner med historier om høje udgifter til specialundervisning, flugt til privatskoler og for ringe uddannede lærere.

Med den store politiske interesse omkring folkeskolen forventede skoleleder John Saxild-Hansen på Nyrupskolen i Kalundborg et pænt fremmøde, da skolen inviterede forældrene til de knap 500 elever til møde om skolebestyrelsesvalget i foråret.

»Kun ganske få dukkede op. Der kom vel syv forældre eller noget i den stil til valgmødet,« siger John Saxild-Hansen.

Også på Hedensted Skole med 700 elever blev der stillet ekstra stole op til valgmødet, hvor der skulle stemmes nye forældre ind i den bestyrelse, som de næste fire år har indflydelse på blandt andet mobbepolitik, madordning og differentiering af undervisningen.

Men ud over de daværende medlemmer af skolebestyrelsen troppede under 10 nye forældre op, fortæller medlem af skolebestyrelsen Heinrich Laursen.

»Vi skulle bruge tre nye medlemmer og nogle suppleanter til skolebestyrelsen, så alle der kom til mødet blev valgt ind i bestyrelsen,« konstaterer Heinrich Laursen, der selv har to børn i skolen.

Det sølle fremmøde til valgmøderne i Kalundborg og Hedensted er langt fra enestående. Kun tre ud af 100 forældre med skolebørn deltog i et valgmøde eller brugte deres stemmeret i forbindelse med valget til skolebestyrelse, fremgår det af en stor undersøgelse, som organisationen Forældre og Samfund har gennemført på 956 skoler landet over.

Deltagelsen i valgmøderne var dermed endnu mindre end ved skolebestyrelsesvalget i 2006, hvor 3,6 procent af forældrene deltog.

Fra kampvalg til fredsvalg

At forældrene vender ryggen til skolebestyrelserne betyder også, at det er svært at få kandidater til at stille op og dermed bliver de fleste skolebestyrelser valgt som på Hedensted skole – i et såkaldt fredsvalg.

Kun på godt hver 10. skole – helt præcist 11 procent – var der kampvalg om at komme ind i skolebestyrelsen i år. Da loven om skolebestyrelser blev vedtaget for 20 år siden, var der langt større interesse for at stille op og få indflydelse på sit barns skole. Tilbage i 1990 var kampvalg på 43 procent af skolerne.

Professor på Danmarks Pædagogiske Universitet Niels Egelund kalder det »pauvert«, at så få forældre i dag bakker op omkring skolebestyrelsernes arbejde.

»I lyset af den store politiske opmærksomhed, som folkeskolen får i disse år, er det mærkeligt, at forældrenes interesse for skolebestyrelsesarbejde ikke er større,« fastslår han.

Også undervisningsminister Tina Nedergaard (V) finder det modsætningsfyldt, at forældrene udebliver fra skolebestyrelserne, når der et enormt fokus på folkeskolen.

»Som forældre er vi da for ringe til at bakke op. Hele princippet bag skolebestyrelserne er sundt og godt, og så magter vi det alligevel ikke. Men som forældre er vi nødt til at tænke, at skolen også er vores ansvar, og ikke bare skoleledernes, lærernes og politikernes ansvar,« fastslår hun.

Ugebrevet A4 har gennemgået Forældre og Samfunds undersøgelse, og på størstedelen af landets skoler dukker kun en håndfuld forældre op til møderne. Det har også skoleborgmester i København Anne Vang (S) noteret sig.

»Det er klart for få forældre, der har deltaget, og det er ærgerligt, for vi har brug for engagerede forældre i folkeskolen. Skolebestyrelserne træffer nogle vidtrækkende beslutninger, og derfor er det vigtigt, at der er både respekt og interesse for deres arbejde,« fastslår hun.

Travle men tilfredse forældre

I modsætning til de fleste andre områder af folkeskolen, der er analyseret af adskillige forskere, findes der stort set ingen viden om skolebestyrelsesarbejde. Og det beklager professor Niels Egelund. Selv har han tre forklaringer på, at forældrene dropper skolebestyrelserne.

Først og fremmest handler det om, at forældrene har utroligt meget om ørerne. De har fuld gang i karrieren, og når de skal passe job, børn, lektier og fritidsaktiviteter, føler de ikke, at der er tid til aftenmøder.

Dernæst skal forældrenes manglende opbakning findes i, at de faktisk er godt tilfredse med deres eget barns skole. Når folkeskolen kritiseres sønder og sammen, stemmer det ikke overens med, hvordan mange forældre oplever skolen. Og hvis forældre er tilfredse, føler de mindre behov for at blive aktive i en skolebestyrelse, påpeger professoren.

Endelig har mange den opfattelse, at de alligevel ikke har nogen indflydelse og kun kan få lov at bestemme farven på toiletpapiret og andre ligegyldige ting.

»Men det er jo en forkert opfattelse, for indflydelsen er slet ikke så ringe i de fleste skolebestyrelser,« fastslår Niels Egelund.

Netop fordi forældre har indflydelse på principperne for deres barns læring, mener Birgitte Ask Skotte, formand for forældrenes interesseorganisation Forældre og Samfund, at det er ekstremt ærgerligt, at de holder sig væk fra skolebestyrelserne. Og hun påtager sig en del af ansvaret:

»Vi må nok erkende, at vi ikke har været gode nok til at fortælle om de reelle muligheder og kompetencer, som en skolebestyrelse har. Vi skal være langt bedre til at øge forældrenes viden om, hvilken indflydelse de kan få,« siger hun.

Råderummet skrumper

Med 20 år på bagen og en svindende interesse efterlyser både skoleledere, kommunalpolitikere og forsker derfor et politisk serviceeftersyn af skolebestyrelserne. Siden loven om skolebestyrelser blev vedtaget, er rammerne omkring folkeskolen forandret, påpeger de. Blandt andet har kommunesammenlægninger betydet, at kommunalbestyrelserne jonglerer rundt med kæmpe skolebudgetter. Samtidig presses kommunerne af regeringens sparekrav, og detailreguleringen af folkeskolen vokser. Alt sammen giver mindre råderum til skolebestyrelserne.

Skoleleder John Saxild-Hansen fra Nyrupskolen mener, at man skal kalde en spade for en spade, og derfor bør skolebestyrelsen tage navneforandring:

»Selve ordet bestyrelse giver folk en opfattelse af, at de har samme kompetencer som en bestyrelse i en privat virksomhed. Men det er helt misvisende, og navnet lover mere, end det holder. Det vil være mere retvisende at kalde det et skoleråd,« siger han.

Ligesom i andre storkommuner arbejder kommunalbestyrelsen i Kalundborg under stort tidspres, når budgetterne skal vedtages, og en skolebestyrelse har kun to ugers høringsfrist til budgettet. Ellers kan kommunalbestyrelsen ikke nå at vedtage budget i oktober.

»Alle systemer er pressede, og hvis en skolebestyrelse på en af kommunens mange skoler siger, at det her budget ikke er tilfredsstillende, kan man ikke nå at behandle et nyt. Langt hen ad vejen er det pseudo-agtigt at kalde det en høring, for den enkelte skolebestyrelses indflydelse på et kommunalt skolebudget er der ikke i dag, fordi det er store, komplicerede og langsommelige processer,« siger John Saxild-Hansen.

Skolelederen understreger, at han har et fortræffeligt samarbejde med sin skolebestyrelse.

»Skolebestyrelsen skal ikke nedlægges, og vi er nødt til at have et link mellem forældre og politikere, så det ikke er skolelederen, der skal argumentere med kommunalpolitikeren,« siger han.

Professor Niels Egelund mener også, at det er lidt ’pseudo’ at kalde det en bestyrelse.

»Det er nok på tide med et serviceeftersyn. Hvis det var en rigtig bestyrelse, skulle skolebestyrelsen jo have ansvaret for ansættelsen af skolelederne og dermed også et medansvar for ansættelse af det øvrige personale og skulle kunne lægge de overordnede rammer for skolens økonomi. Sådan forholder det sig jo ikke,« siger Niels Egelund og henviser til, at kommunalbestyrelsen bestemmer skolebudgettet.

Københavns skoleborgmester Anne Vang (S) er bekymret for, at økonomisk pressede kommunalbestyrelser simpelthen fjerner den indflydelse, der oprindeligt var tiltænkt skolebestyrelserne.

»Det er meget nødvendigt at være bevidst om, at hvis vi som kommune detailregulerer skolerne ovenfra, så bliver det mindre interessant at være skolebestyrelsesmedlem. Sparekursen i kommunerne truer skolebestyrelsernes råderum mange steder,« siger hun.

I København har politikerne valgt at sige, at skolebestyrelsen beslutter, hvilke fag der skal undervises i i de timer, der ligger ud over minimumstimetallet.

»Det er da et vanvittig vigtigt valg og giver reel indflydelse på, hvilke fag der skal undervises i,« siger Anne Vang.

Forældre mere på banen

Den manglende forældreopbakning får nu også undervisningsministeren til at bebude en undersøgelse af skolebestyrelserne med henblik på at få dem til at fungere bedre.

»Skolebestyrelsesarbejde vil også få et eftersyn i forbindelse med, at jeg starter politiske forhandlinger og forbereder regeringens udspil omkring folkeskolen,« siger Tina Nedergaard.

Hun er meget optaget af at styrke skole-hjem-samarbejdet og få forældrene mere på banen.

»Og i den sammenhæng er det klart, at vi også er nødt til at se på, om skolebestyrelsesarbejde er en organisationsform, som forældrene ikke magter i det moderne liv,« siger Tine Nedergaard.

Frem for det klassiske foreningsarbejde, hvor man holder bestyrelsesmøde en gang om måneden, er hun åben overfor at organisere arbejdet anderledes. Måske inddrage it så man kan få virtuelle møder.

»Politisk skal vi hjælpe med at finde samarbejdsformer, der understøtter skolens samarbejde med forældrene,« siger hun og understreger, at forældrenes opbakning til og deltagelse i folkeskolen er ekstremt vigtig for et barns læring.

»Der er meget at hente på den konto,« siger ministeren.

Tina Nedergaard understreger, at hun i efteråret også vil undersøge, om der skal mere frihed og beslutningskompetence ud til skolebestyrelserne, så det giver mening som forældre at stille op og deltage aktivt. I den forbindelse vil ministeren også se på, hvordan samspillet er mellem skolerne og kommunalpolitikerne.