Forældre forventer mindre af deres børn

Af

Færre forældre end tidligere har ambitioner på deres børns vegne om bedre uddannelse og mere prestigefyldt job, end de selv fik.

AMBITIONER Forældre er ikke længere så optaget af, at det skal gå deres børn bedre, end det er gået dem selv, når det gælder uddannelse og prestigefyldt job. Det viser en undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4.

Kun godt hver tredje mellem 18 og 29 år oplever, at deres forældre har ønsket dem en højere uddannelse og/eller et job med en højere social prestige, end forældrene selv fik. Blandt de 60- til 69-årige har næsten halvdelen haft forældre med ambitioner om, at deres børn skulle bringe det videre i forhold til uddannelse og job, end de selv formåede at gøre.

Det markante fald i forældres forventnings­pres på deres børn i forhold til at præstere på arbejdsmarkedet har rødder i 1970’erne og 1980’erne, hvor danskerne holdt op med at pace børnene frem, vurderer sociolog og forfatter Henrik Dahl.

»Det er blevet en meget udbredt norm i det danske samfund, at man ikke må pace sine børn. Det anses nærmest for skadeligt at have forventninger til sine børns valg af uddannelse og job. Og det regnes næsten for skadeligt for den personlige udvikling at færdiggøre sin uddannelse, før man er 30 år. I alle andre lande regnes det for en god ting at tage eksamen hurtigt,« siger han.

Dermed ikke sagt, at det er blevet nemmere at være ung. Forventningspresset er intakt, mener lektor i økonomi på Handelshøjskolen i Århus, Christian Bjørnskov, der forsker i lykke. Presset er bare blevet mere diffust, og derfor er moderne forældrekrav i dag sværere at indfri.

»Danmark er siden 1960’erne blevet så rigt, at der ikke er brug for den status, som tidligere var forbundet med en fin uddannelse og et godt job. I stedet har vi fået postmaterialistiske værdier, hvilket vil sige, at arbejdslivet skal være meningsfyldt og identitetsskabende. Forventningerne er der stadig, men de er ukonkrete og sværere at opfylde. For hvad er et meningsfyldt job,« spørger Christian Bjørnskov.

At det snarere er blevet vanskeligere for unge at indfri ambitionerne end tidligere, mener også Eva Steensig, sociolog og indehaver af konsulentfirmaet Lighthouse Cph. Og det skyldes, at forventningspresset i dag kommer indefra.

»Ældre siger, at de unge er forkælede og har alle muligheder i verden. De unge kan med rette sige, at det i dag er meget vanskeligere, fordi de selv skal definere identitet og retning,« siger hun.

Tidligere havde unge et søkort at navigere efter i form af familiens forventninger og normer. I dag siger forældre til deres børn, at »du må selv om, hvad du laver, bare du er lykkelig«, og det kan være en kæmpe byrde at bære rundt på, påpeger sociologen.

»Man får selv hele ansvaret for at skabe det perfekte liv, og derfor ser vi, at flere unge falder ud, at hver femte ikke magter at gennemføre en almindelig skolegang.«

Eva Steensig ser det som en ny opgave for forældre at ruste deres børn til det moderne forventningspres.