Forårets politiske dagsorden

Af | @JanBirkemose

De mange udvalg røber regeringens kommende politiske træk. Der skal blandt andet fokus på pensioner, salg af almene boliger, begrænsning af ankemuligheder og øget liberalisering af jernbanenettet.

Når regeringen til nytår afslutter sit EU-formandskab, skal indenrigspolitikken atter i højsædet. Et stort antal af regeringens nyoprettede udvalg er sat til at nedkomme med lovinitiativer i løbet af foråret. En gennemgang af udvalgenes arbejde giver derfor et godt indblik i regeringens politiske drejebog for næste år.

Forenkling, liberalisering og privatisering er gennemgående ord i de mange udvalg. Det gælder blandt andet jernbanetrafikken, hvor en arbejdsgruppe skal udarbejde en ny strategi for liberalisering af sektoren. Også statens produktionsvirksomheder, for eksempel Statens Bilsyn, er inde i regeringens liberaliseringstanker.

Nogle af de store politiske emner, som hidtil kun har fået lov at simre i debatten, er programsat til første halvår af 2003:

  • På baggrund af arbejdet i Økonomi- og Erhvervsministeriets såkaldte Bremer-udvalg, vil regeringen i løbet af foråret fremsætte lovforslag, der skal liberalisere pensionsområdet. Et af ønskerne er at skabe frihed til, at den enkelte selv kan vælge pensionsform.
  • Senest ved nytår skal forarbejdet til en reform om de almene boliger være klar. Målet er at give beboerne i de almene boliger muligheder for at overtage deres boliger som andels- eller ejerboliger. Udvalget bag reformarbejdet skal også se på den økonomiske fremtid for boligselskaberne og Landsbyggefonden.
  • I løbet af det næste halve år vil det rådgivende udvalg om sundhedsområdet afslutte sit arbejde om den fremtidige organisering af sundhedsvæsenet.
  • Senest ved udgangen af næste år, skal Strukturkommission afslutte sit arbejde med fordelingen af de offentlige opgaver mellem stat, amt og kommuner. Men allerede i januar skal kommissionen komme med forslag til økonomiske ændringer i tilskud og udligning.
  • I begyndelsen af året vil regeringen fremlægge konkrete forslag til, hvordan den såkaldte sikkerhedsmekanisme over for de nye EU-lande skal fungere. Opgaven er primært at skabe et sikkerhedsnet under arbejdsmarkedet, hvis udvidelsen kommer til at betyde øget indvandring og løntrykkeri. Det vil blive modvirket af stop for arbejdstilladelser til borgere fra de nye EU-lande.
  • Inden 1. april vil der komme forslag til, hvordan borgernes ankemuligheder over for institutionerne under Beskæftigelsesministeriet kan forenkles. I det arbejde vil muligheden for at begrænse mulighederne for anke også indgå.