Foon ying, swaagatam, bitaemo, welcome

Af | @IHoumark

Danskerne byder udlændinge velkommen til det danske arbejdsmarked. Det er en meget udbredt holdning, viser undersøgelse. Regeringen får dog svært ved at tiltrække flere velkvalificerede udlændinge, mener eksperter.

ÅBEN DØR Regeringens 26 nye initiativer for at tiltrække udenlandske hænder til det danske arbejdsmarked vil næppe møde nævneværdig modstand i befolkningen. Den udbredte holdning er nemlig, at udenlandsk arbejdskraft gavner samfundet som sådan. Det mener hver anden dansker ifølge undersøgelse udført af Analyse Danmark for LO og 3F, inden regeringen lancerede sin jobplan. Kun hver fjerde ser flere udlændinge som et problem.

Den velvillige indstilling over for at få flere udenlandske kolleger er udtryk for et markant holdningsskift, mener arbejdsmarkedsforsker og lektor ved Aalborg Universitet Flemming Ibsen.

»Da ledigheden var høj, blev udlændinge set som nogle, der ville konkurrere danskere ud af deres job. Men med de gode beskæftigelsesmuligheder for danskerne i dag, ser man i stedet udlændinge som nogle, der kan fylde ledige job ud og sikre, at virksomhederne kan holde dampen oppe. Udlændinge redder så at sige danske arbejdspladser,« siger Flemming Ibsen.

Den store åbenhed over for udlændinge i virksomheder hænger også sammen med et ændret syn på globaliseringen, mener Søren Kaj Andersen, lektor og leder af Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet.

»Det er bemærkelsesværdigt, hvordan vi for få år siden talte om globaliseringstruslen, og der blev regnet på, hvor mange arbejdspladser der ville forsvinde ud af landet. Nu er situationen helt anderledes. Vi ser ikke længere globaliseringen som noget, der vil fjerne job,« siger Søren Kaj Andersen.

Når så mange danskere mener, at det gavner samfundet med flere udlændinge på arbejdsmarkedet, har de ret ud fra en økonomisk synsvinkel. Østarbejderne har for eksempel hidtil været et stort plus for dansk økonomi. Alene i 2006 gav indvandringen fra Østeuropa dansk økonomi en gevinst, der øgede den samlede vækst med 0,2 procentpoint. Det fremgår af beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Opbakningen til øget import af arbejdskraft går på tværs af lønmodtagergrupper og partier, viser den nye undersøgelse. Både blandt privatansatte, offentligt ansatte, LO-lønmodtagere og 3F-medlemmer er der flere tilhængere end skeptikere over for flere udlændinge i arbejdsstyrken. Og blandt partiernes vælgere er det kun i Dansk Folkeparti, at skeptikerne fylder mest.

Håndgribelig mangel på hænder

Den brede opbakning glæder beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V), der i onsdags lancerede 26 initiativer, der skal flere udlændinge til at rette blikket mod Danmark, når de søger job. Om den folkelige opbakning siger ministeren:

»Der er helt klart sket en ændring i befolkningens syn på import af arbejdskraft. For nu har vi fået vist for næsten alle mennesker, at det her med mangel på arbejdskraft ikke bare er noget teori. Nu kan folk mærke, at der mangler læger og sygeplejersker på sygehusene, at der mangler buschauffører, og mange mangler kolleger, der kan tage fra.«

Regeringens initiativer skal nu gennem det politiske maskineri, og her vil Dansk Folkeparti træde på bremsen. Partiets næstformand Peter Skaarup siger:

»Der er mange gode ting i regeringens initiativer. Men der er nogle områder, vi skal have set nærmere på. Eksempelvis forslaget om at lade flere faggrupper komme ind under den såkaldte jobkort-ordning.«

Ordningen med jobkort går ud på, at danske virksomheder nemt kan få udstedt visum til bestemte faggrupper, som der er mangel på i Danmark. Nogle af faggrupperne har hidtil været læger, sygeplejersker og ingeniører. Regeringen vil nu sætte flere relativt veluddannede typer af fagfolk på jobkort-listen.

Peter Skaarup mener, at regeringen bør gøre endnu mere for at få ledige danskere og indvandrere i gang, før de for alvor importerer arbejdskraft.

»Blandt vores vælgere er der en sund skepsis over for, om indvandring nu er et gode. Det ligger både dem og os meget på sinde, at vi kun får folk hertil, som vil bidrage til samfundet nu og på lang sigt,« siger Peter Skaarup.

Claus Hjort Frederiksen er meget opmærksom på, at der ikke bliver flere skeptikere som blandt Dansk Folkepartis vælgere.

»Vi skal gå forsigtigt frem i et tempo, hvor befolkningen kan følge med. Vi skal ikke lave 1960’ernes og 70’ernes fejltagelse en gang til. At vi åbner for sluserne, hvorefter konjunkturerne vender. De mennesker lærte aldrig rigtigt dansk, de fik ikke fast arbejde og har hængt i vores kontanthjælpssystem lige siden. Til glæde for ingen,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen mener, at den nye indvandringspolitik er udtryk for en stor ændring.

»Jeg tror ikke, det rigtigt er gået op danskerne, at vi er i gang med en større omvæltning af arbejdsmarkedet. For det her bliver ikke bare noget med, at vi har nogle polakker her nogle år, og så rejser de hjem igen. Nej, vi vil have mangel på arbejdskraft i mange år frem, og derfor er den helt store udfordring at få udlændingene til at falde til. De skal lære dansk og overtage vores normer, så de ikke bliver ved med at føle sig som udlændinge,« siger Flemming Ibsen.

Boomerang-effekt

De seneste års stramme udlændingepolitik kan gå hen og blive et problem, når regeringen nu gerne vil se flere lyse hoveder fra Indien, Ukraine og andre lande rejse hertil. Det mener professor ved Handelshøjskolen i København Ove Kaj Pedersen.

»Det hjemlige politiske miljø de senere år har ikke været til at invitere mere udenlandsk arbejdskraft hertil. Vi har i den periode fået ry blandt vidensarbejdere i udlandet for at være et lukket samfund, hvor fremmede bliver kritiseret. Dansk Folkepartis store indflydelse rammer os som en boomerang nu, hvor vi gerne vil åbne døren,« mener Ove Kaj Pedersen.

Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen mener også, at Danmark har et imageproblem, selv om indvandrerdebatten nu er i et mere forsonligt leje end for år tilbage.

»Vi kommer til at bruge hundreder millioner af kroner på at forbedre vores omdømme i udlandet, fordi regeringen og Dansk Folkeparti har givet os et dårligt image. Det her med at skattetrykket holder en masse udlændinge væk, tror jeg ikke på. De højtuddannede ved godt, at skatten skyldes et højt, offentligt serviceniveau,« siger Flemming Ibsen.

Forskerne er ikke så optimistiske med hensyn til at lokke velkvalificerede folk hertil.

»Vi står ikke særlig godt rustet i kampen om at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Vi har meget lidt erfaring med det i forhold til lande som Frankrig og Storbritannien, der i årtier har integreret folk fra deres tidligere kolonier, så de i dag har meget mere mangfoldighed på arbejdsmarkedet,« siger professor Ove Kaj Pedersen.

På nogle områder har Danmark dog en chance for at være med i konkurrencen.

»Danmark er et godt sted at være for udlændinge med børn. Samtidig har vi et meget stabilt politisk system, lav kriminalitet, et relativt rent miljø og kulturtilbud i international klasse. Så hvis vi signalerer større åbenhed, kan vi godt få nogle hertil,« mener Ove Kaj Pedersen.