Folketingsvalget vindes i ghettoer og på campingpladser

Af

Ved forrige folketingsvalg blev 539.387 stemmeberettigede danskere hjemme på valgdagen. Nu viser en omfattende analyse, at sofavælgerne i stor stil udgøres af multikulturelle ghettobeboere, bingospillende campister og helt unge backpackere med Facebook i blodet.

ARKETYPE De hader at høre om skatteforhold, erhvervslivet og lokale spørgsmål. De læser fortrinsvis gratisaviser eller Ekstra Bladet, og når de tænder for fjernsynet er det TV3 eller Kanal 5, de zapper hen til. De spiser færdigretter eller lammekød, og så er penge en målestok for succes. Vil man i kontakt med dem, så bør man tænde for computeren, for de chatter livligt og klikker gerne på en bannerreklame. Sådan lyder karakteristikken af den arketypiske dansker, der ikke fik afgivet sin stemme ved folketingsvalget i 2007, som er udarbejdet af analysebureauet Geomatic for Ugebrevet A4.

Ved at analysere en lang række statistiske kendetegn, har Geomatic udarbejdet 32 arketyper af danskerne, som afspejler alt fra boligforhold, lønniveau og fritidsinteresser til holdninger, indkøbsvaner og politisk observans. Sofavælgerne er altså analyseret på baggrund af disse arketypetræk.

Ekstern lektor i kommunikation ved Roskilde Universitet, Rasmus Jønsson, forklarer, at gruppen af sofavælgere udgør en stor og blandet skare, men særligt tre grupper udgør en større del af sofavælgerne.

 »Det er dels indvandrere, som måske ikke har så megen interesse for dansk politik. Dels er det en gruppe af danskere med en udbredt politikerlede. Det gør dem svære at få fat i, og der skal meget til at hive dem ind i stemmeboksen,« siger han og tilføjer den tredje gruppe:

»Så er der citysinglerne. Det er en gruppe som har uddannelse og som følger lidt med, men som ikke har tradition for at gå til stemmeboksen. Det er en gruppe sofavælgere, som der er større chance for at få til stemmeurnen. De kan nemlig godt tændes på en enkeltsag eller en konkret sag de brænder for, såsom en sag om hvorvidt staten hjælper barnløse par.«

Sofavælgerne skal ikke bare findes i ghettoer, på campingpladser og klubværelser. Ser man på kommunerne, er der også stor forskel på stemmeandelen ved seneste folketingsvalg. Mens hovedstaden og Midtjylland har størst valgdeltagelse, klumper den største andel af sofavælgere sig sammen i Udkantsdanmark.

Lånte fjer

Ved valget i 2007 blev 13,4 procent af de stemmeberettigede danskere hjemme på valgdagen. Det betyder i praksis, at det tredjestørste parti – efter Venstre og Socialdemokraterne – var sofavælgernes. Rasmus Jønsson mener ikke at det giver anledning til et stort demokratisk problem – men kalder det »tankevækkende«.

»Man kan undre sig over, at vi bryster os så meget af demokratiet samtidig med, at den minimale handling det kræver at gå op til stemmeboksen, ikke kan opnå fuldstændig opbakning. Men der er nok nogle, der oplever den politiske debat som en størrelse, de ikke kan forene sig med, og i den forbindelse kan man godt tillægge medier og politikerne et vist ansvar.«

Én af de politikere, der gør en indsats for at række ud over skærmen og avisernes spalter, er Yildiz Akdogan, der er folketingsmedlem for Socialdemokraterne og opstillet i Brønshøjkredsen, der rummer det afstemningssted i Danmark, som havde flest sofavælgere i 2007 – nemlig Tingbjerg. Valgkredsen er ikke bare kendetegnet ved at have en stor andel af sofavælgere, der bor også en stor andel af indvandrere og danskere med anden etnisk baggrund.

»Jeg gør meget for at mobilisere folk i min valgkreds. Det gør jeg blandt andet ved at uddele materiale på arabisk og kurdisk, der fortæller, at det er vigtigt at stemme. Jeg synes det er vigtigt, at alle lærer at tale dansk, men så længe der er en ekstremistisk gruppe i området, som fortæller folk, at det er mod guds vilje at stemme og det er en synd at deltage, vil jeg gerne levere et alternativ,« fortæller Yildiz Akdogan.

Stemmer dørklokker

Dermed går Yildiz Akdogan efter en gruppe af sofavælgere, der ifølge Geomatic bor i landets ghettoer, ofte har indvandrerbaggrund, handler i Bilka, ser TVDanmark og er bange for, at de traditionelle familieværdier forsvinder. Og så er det en gruppe, hvor flere end 33 procent af dem, der stemte, stemte på Socialdemokraterne. Yildiz Akdogans indsats rammer altså lige ned i partiets strategi om at nå ud til døren hos mindst 500.000 danskere inden valgdagen. En strategi der, via netop Geomatics kortlægning, gør det muligt at målrette indsatsen i områder, hvor det er mest sandsynligt, at sofavælgerne stemmer på Socialdemokraterne, hvis de rejser sig og går til stemmeboksen.

Men også konkurrenterne hos de konservative har trukket sofavælgerkortet frem, og fundet frem til de boligblokke og villakvarterer, hvor deres potentielle vælgere bor. Mette Abildgaard er studerende og kandidat til folketinget for de konservative i Nordsjælland.

»Ind til nu har jeg været ude og besøge 5.000 danskere. Jeg er ude hver eneste aften. Jeg møder meget velvilje, for folk synes, det er positivt, at jeg har taget mig tid til at komme ud til dem. Når jeg møder sofavælgerne, så er deres argument for, at de ikke stemmer, at de ikke synes det nytter noget. De er ikke ligeglade, de føler bare, at de for mange gange er blevet lovet noget, som politikerne alligevel ikke har holdt,« fortæller hun.

Begge politikere synes selv, at det bedste argument til sofavælgerne er, at de må blande sig, hvis de vil have retten til brokke sig. Som Mette Abildgaard sammenfatter det:

»Når man har set folk i mellemøsten dø for deres ret til et velfungerende demokrati inden for de seneste måneder, så virker det paradoksalt, at der er folk, der ikke gider bruge retten herhjemme.«

Ifølge Rasmus Jønsson har partierne fat i noget helt rigtigt. Han vurderer, at der er store gevinster at hente for politikerne ved at bruge dør til dør-metoden.

»Mange sofavælgere kan motiveres af, at politikerne og partierne møder dem og hører nogle argumenter. Når man går fra dør til dør, så kan kommunikationen også tage afsæt i noget lokalt og nært, hvilket gør politik jordnært og viser vælgerne, at politik ikke bare handler om store milliardbeløb, der svinges over disken.«