Folkeskoler syltes i kamp om it-milliarder

Af

Undervisningsminister Tina Nedergaard (V) ventes snarest at spille ud med regeringens bud på fremtidens folkeskole. Samtidig har en statslig fond, som regeringen står i spidsen for, netop afvist at støtte en række kommunale skoleprojekter, der vil ruste folkeskolen til en digital fremtid.

IT-NEDBRUD  Mens regeringen og undervisningsminister Tina Nedergaard (V) taler om Danmark som verdens bedste it-nation, og folkeskolen skal være »verdens bedste«, stikker regeringen selv en kæp i hjulet på skoleprojekter, der vil udskifte gammeldags bøger med computere og digitale undervisningsmetoder.

I knap 10 kommuner har embedsmænd og skolefolk foreløbig spildt et år på at planlægge projekter, der skulle hente penge i Finansministeriets milliardstore ABT-Fond – Anvendt Borgernær Teknologi – til at fremtidsudvikle folkeskolen.

Fonden, som modsat de fleste andre fonde er politisk styret med regeringen i spidsen, har selv opfordret skoleverdenen til at søge, så da ABT-Fonden for nylig uddelte årets sidste pulje på knap 50 millioner kroner, var fire håbefulde skoleprojekter således i bunken med i alt 47 ansøgninger.

Men samtlige skoleprojekter blev forbigået denne gang. Og i sin toårige levetid har fonden endnu ikke støttet et eneste skoleprojekt.

Pengene denne gang gik i stedet til 13 andre ideer, blandt andet ’en intelligent skraldespand’ – der komprimerer affaldet og lyser og larmer, hvis man rammer spanden – samt et ’online selvhjælpsprogram’ til at bekæmpe angst og fobi.

Kort og uklar besked

Forløbet skaber frustration i Fredericia, Lemvig, Viborg, Holstebro, Skive og Ringkøbing-Skjern kommuner, hvis projekter både har været igennem en prækvalificeringsrunde i foråret og nu en egentlig ansøgningsrunde, indtil de for nylig modtog en kort mail fra ABT-Fonden. Her fastslog fonden, at »alle folkeskoleprojekter udsættes til næste runde,« som blev angivet til 1. februar næste år.

Og, skrev ABT-Fonden, inden næste runde skal Undervisningsministeriet i øvrigt godkende projektet, før det giver mening at prøve igen. Kort sagt: En ommer.

Men den kortfattede besked skaber mere forvirring end afklaring.

»Jeg synes, vi har styr på de ting, de skriver til os, så vi er selvfølgelig lidt ærgerlige over, at vi ikke kan komme i gang. Det her betyder, at det hele bliver skudt væsentligt. Vi havde håbet, vi kunne starte ved begyndelsen af næste skoleår – 1. august – men det gør vi ikke nu. Det kan vi simpelthen ikke nå,« siger Fredericia Kommunes digitaliseringschef Mogens Bak Hansen.

Fredericia Kommunes idé er således at ophæve den gammeldags tanke om klasseværelset og virtuelt slå klasser sammen på tværs af tre skoler. Tanken er, at der skal færre lærere til at undervise eleverne elektronisk i stavning, læsning og regning, og netop det ’arbejdskraftbesparende potentiale’ i projekterne er et af ABT-Fondens fornemste krav for at støtte projekter.

Hotspot

Siden statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sin nytårstale udråbte folkeskolen til et af regeringens helt store indsatsområder, har der ellers været voldsom fokus på morgendagens skole.

Da undervisningsminister Tina Nedergaard i maj åbnede en konference for fremtidens digitale skole, slog hun eksempelvis fast, at regeringen i dag kræver it i alle undervisningsfag: »Når eksisterende og nye teknologiske muligheder kan understøtte og styrke de opgaver og udfordringer, vi har inden for uddannelsesområdet, er det afgørende, at vi bruger af dem,« sagde ministeren i sin tale, hvor hun også refererede til Danmark som verdens bedste it-nation.

I juni påpegede regeringens eget rejsehold, der har analyseret skoleområdet, at passer, lineal og viskelæder er yt. I fremtiden er det it-færdigheder, der batter, hvilket førte til tre anbefalinger: Eleverne burde råde over en bærbar computer, de bør undervises af lærere med de rette evner, og skolerne bør have adgang til relevant it-baseret undervisningsmateriale i alle fag.

Netop fordi regeringen – og altså også ABT-Fonden selv – har talt om vigtigheden af at fremme it i den danske folkeskole, er forundringen stor hos ansøgerne. I Lemvig Kommune, som har stablet projektet på benene sammen med Viborg, Ringkøbing-Skjern, Holstebro og Skive kommuner, er opfattelsen, at man i Danmark i en årrække har hældt masser af penge i at udvikle it i folkeskolen – men uden at vide, hvad der virker.

Derfor går Lemvig-projektet ud på i tæt samarbejde med lærere og elever at finde ud af, hvordan overgangen fra bog til computer bedst giver mening i klasselokalerne og netop derfor er afslaget fra ABT-Fonden svært at forstå.

»Det her giver betydelig forvirring og frustration. Er vi købt eller solgt? Der er jo ikke den store kommunikation omkring det. Der er en mail, og den følger vi selvfølgelig op på, og vi er også stillet i udsigt, at vi får en samtale med sagsbehandlerne om forståelsen af indholdet. Men der er nogle punkter i brevet, hvor vi siger: Hvad mener de egentlig?« siger fagchef i Lemvig Kommune Gunnar Nordestgaard, der fortsætter:

»Det betyder noget, at vi ikke har fået pengene endnu. Vi samarbejder med rigtig mange om vores projekt – vi er fem kommuner. Konkret er det 40 lærere, som bliver til 100 lærere, der skal yde en indsats i det her. Vi samarbejder med offentlige direktioner og private aktører, og alle sidder og venter: Hvad bliver det her til? Vi skulle være startet 1. maj, men om det nu bliver udskudt, ved vi endnu ikke,« siger han og sammenfatter:

»Det er en anstrengende proces.«

Men hvad er forklaringen?

Årsagen kunne være, at regeringen er på vej med sit store skoleudspil, der vil angive retningen for fremtidens folkeskole. Den prekære situation er, at ABT-Fonden godt nok har et bedømmelsesudvalg, en styregruppe og et sekretariat. Men øverst er det politiske niveau med finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) og regeringens forligspartnere, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, og regeringen kunne dermed have en skjult dagsorden.

Gunnar Nordestgaard, Lemvig, er da heller ikke i tvivl:

»Jeg må forstå det sådan, at man lige vil se, om projekterne afspejler de intentioner, der er i folkeskoleudspillet,« siger han ærgerligt.

En ekstra chance

Ifølge ABT-Fondens formand, Thomas Børner, har det dog ikke noget på sig. I virkeligheden får ansøgerne en ekstra chance for at gøre ansøgningen bedre. Det er ikke et ja, men heller ikke et nej – blot en opfordring til at søge igen med en bedre ansøgning.

»Nogle har fået lov at indsende en skærpet ansøgning, fordi vi godt lige vil se det i en større sammenhæng,« siger Thomas Børner, der peger på problemer ved projekterne:

»Der er nogle ting, vi godt vil have uddybet. Eksempelvis har flere projekter fået som bemærkning, at de bør konkretisere det arbejdskraftbesparende potentiale yderligere,« siger han.

Mogens Bak Hansen, Fredericia Kommune, synes dog, at processen er urimeligt lang, før kommunen ved, om den – måske – får pengene. I Fredericias tilfælde ender forløbet samlet med at have taget mere end et år.

Desuden er han uforstående overfor, at Undervisningsministeriet pludselig skal bedømme projektets duelighed – oven på prækvalifikation og bedømmelsen i fondens bedømmelsesudvalg.

»Nu er det nærmest, som om man skal igennem tre faser, og det er da træls,« siger han.

I følge ABT-Fonden er dette dog ingenlunde usædvanligt, selv om Undervisningsministeriet allerede løbende har forholdt sig til projekterne i en såkaldt høringsproces. Tværtimod. Forløbet er helt normalt. Hævder ABT-Fonden.

»Det kan godt være, at nogle ansøgere ikke kan starte projektet på det tidspunkt, de havde håbet. Men vi har en forpligtigelse til at sikre, at fondens – og dermed skatteborgernes – penge bruges fornuftigt. Derfor stiller vi krav om, at løsningen skal være klart beskrevet, og at projekterne skal have et væsentligt produktivitetsforbedrende potentiale,« siger Thomas Børner.

Mogens Bak Hansen, Fredericia Kommune, er dog noget træt af forløbet:

»Vi satser på, at projektet ikke skal ændres ret meget, men vi ved jo ikke, om det er vores projekt, eller om det er alle folkeskoleprojekter, der er noget med. Det er den dobbelttydighed, der er i det, som er ærgerlig. Hvorfor udskyder de lige alle projekter til 1. februar? Er der en generel årsag til, at det er udsat – eller er det vores projekt. Hvilket jeg ikke tror, det er.«

Undervisningsminister Tina Nedergaard henviser til, at regeringen har et udspil på trapperne om folkeskolen, og at hun derfor ikke ønsker at kommentere artiklen.