DE STORE LINJER

Folkeskoler mangler uddannede lærere

Af

Flere hundrede folkeskoler har akut mangel på lærere, der er uddannet i de fag, de underviser i. Derfor undervises børnene en stor del af tiden af lærere, der mangler kvalifikationer. Ugebrevet A4 afdækker hvilke skoler, hvor børnene får mindst undervisning af lærere med linjefag.

Mange skoler har svært ved at skaffe lærere, der er uddannet i de fag, de underviser i. Men på Brønshøj Skole i København foregår 90 procent af undervisningen af lærere med linjefag på cv'et

Mange skoler har svært ved at skaffe lærere, der er uddannet i de fag, de underviser i. Men på Brønshøj Skole i København foregår 90 procent af undervisningen af lærere med linjefag på cv'et Foto: Katinka Hustad, Polfoto

Titusindevis af børn bliver hver dag undervist af skolelærere, som ikke er uddannet til at undervise i faget. I folkeskoleloven har politikerne ellers bestemt, at 90 procent af undervisningen i 2018 skal ske af undervisere, som er klædt så godt fagligt på, at det svarer til linjefagsniveau.

Det betyder, at læreren enten er uddannet til at undervise i faget eller på anden måde har opnået de samme faglige stærke kompetencer.

Men der er lang vej igen, før timerne i alle folkeskoler ledes af lærere med eksamensbeviser på, at de kan undervise i de pågældende fag.

  • På 493 folkeskoler skete mindst halvdelen af undervisningen sidste år i natur-teknik af lærere, som manglede kvalifikationer på linjefagsniveau.
  • På flere end 70 skoler var halvdelen af matematik- og engelsktimer styret af lærere, som ikke havde papir på, at de kunne undervise på linjefagsniveau.
  • Og i kristendomsundervisning er det normen, at lærerne slet ikke er uddannet i faget.

Det viser skolernes egne indberetninger over lærernes kompetencer til UNI-C under Undervisningsministeriet for skoleåret 2013/2014, som Ugebrevet A4 har fået aktindsigt i. Tallene slår fast, at der er kæmpe forskel skolerne imellem, om undervisningen foretages af lærere med faglig ballast gennem linjefag eller ej.

Tjek lærernes faglighed på din skole Tryk på en skole og se, hvor stor del af undervisningen, som foretages af linjefagsuddannede lærere. Zoom på kortet ved at dobbeltklikke. Undersøg flere fag ved at bruge scrollbaren i infoboksen.
Kilde: Ugebrevet A4 på baggrund af analyse af tal fra UNI-C

Se mere om undersøgelsen

Forældreorganisationen Skole og Forældre er bekymret over, at lærernes formelle kompetencer er ulige fordelt.

»Børn risikerer at gå ti år i skole uden at få det optimale ud af undervisningen, fordi lærerne mangler linjefag i de fag, de underviser i. Det er vigtigt med gode undervisere for, at eleverne får et godt udbytte,« fastslår landsformand Mette With Hagensen og siger, at lærere godt kan opnå kompetencer uden at være uddannet i faget, men:

»Selvfølgelig foretrækker vi som forældre, at undervisningen sker af lærere med linjefag. Det er en garanti for, at læreren er faglig og pædagogisk dygtig.«

Miranda Wernay Dagsson afsluttede før sommer 9. klasse på Christianshavns Skole. Gennem skoletiden har hun godt kunnet mærke, hvilke lærere der var linjefagsuddannede, og hvem der ikke var.

»De, der underviste i deres linjefag, var ofte mine yndlingslærere. De kunne formidle stoffet, så det ikke var tørt,« siger Miranda Wernay Dagsson, som også er formand for Danske Skoleelever.

»Det er et plus, når ildsjæle underviser. Linjefags-lærere har ofte interesse for faget. Det handler om at gøre undervisningen spændende og motiverende,« mener hun.

Skoleskemaet er ikke altid optimalt

Røsnæs Skole nær Kalundborg er en af de folkeskoler, hvor den største del af undervisningen sker af lærere uden kompetencer som svarer til linjefag. I seks ud af ti timer er læreren bag katederet ikke fagligt rustet gennem linjefag eller tilsvarende efteruddannelse til at undervise.

»Røsnæs Skole er en lille skole med få lærere, der skal dække hele spektret af fag. Det er en kunst med syv lærere at dække alle timer med linjefagsuddannede, som man kan på en stor skole,« siger skoleleder Anette Bønlykke.

Glejbjerg Børne- og Skolecenter nær Esbjerg har også vanskeligt ved at leve op til Folketingets ambitioner om linjefagsuddannede lærere. Kun 41 procent af undervisningen på den lille skole sker med en lærer, der har det relevante linjefag.

»Det er lidt af et puslespil at få skemaet til at gå op. Men hvis læreren kan sit håndværk og har en bred viden, kan man godt klare det. Børn i indskolingen er ikke små Einstein’ere,« siger skoleleder Jens Ole Svendsen.

Han mener, at man i de yngste klasser lettere kan undvære en linjefagsuddannet lærer, og Glejbjerg Børne- og Skolecenter dækker ikke overbygningen.

De garvede lærere er også gode

Selvom lærerne ikke underviser i deres linjefag, er det ikke uansvarligt, mener flere skoleledere. De peger på, at lærerne i stedet har andre kompetencer.

»Jeg har en god mavefornemmelse, for vi har kompetente lærere i alle fag. Jeg har ikke nogen skrupler ved at lade garvede lærere undervise,« fastslår skoleleder Anette Bønlykke.

Hun peger på, at selvom hendes lærere mangler kompetence fra linjefag, har de undervist mange år i fagene. De ældre lærere er også fra en tid, da læreruddannelsen var mere bred end i dag, så de kan undervise i flere fag.

Også skoleleder Jens Ole Svendsen fra Glejbjerg mener, at det er alt for snævert kun at måle kvaliteten af undervisningen på, om læreren har linjefag eller ej.

»Hvis en matematiklærer har 20-25 års erfaring i at undervise, så er han mindst lige så kvalificeret underviser, som en ny lærer med linjefag. Selvfølgelig skal man være fagligt kompetent, men nogle gange går man for meget op i, om man har papir på kompetencerne,« siger han.

Opdaterede lærere gør undervisningen spændende

Det er dog en fordel, at læreren har linjefag i de timer, han underviser, forklarer Jens Rasmussen, professor og skoleforsker på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) under Aarhus Universitet.

»Det, som gør en god lærer, er solid faglig viden. Det kræver en faglig ballast at overskue, hvad der skal arbejdes videre med i undervisningen, når eleverne har svært ved at forstå,« fortæller han.

Skoleforskeren forklarer også, at linjefagsuddannede lærere har viden om, hvilke former for undervisning der virker godt i forskellige situationer, og hvordan man kan gøre undervisningen mere afvekslende og spændende. Derfor er linjefag en fordel, men lærere kan dog også være godt rustet, selvom de mangler de formelle kompetencer.

»Hvis lærerne har undervist mange år i faget, holdt sig opdateret og taget kurser, er det ikke så problematisk,« siger Jens Rasmussen.

Danmarks Lærerforening bakker dog op om Folketingets målsætning om, at en langt større del af undervisningen i folkeskolen bør ske af lærere med linjefag eller lignende kompetencer.

»Når man har linjefag, er læreren mere faglig sikker og har en større viden om, hvordan børnene lærer netop det fag. Det betyder, at læreren nemmere kan gøre undervisningen vedkommende,« siger Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening.

Hvor halter lærernes kompetencer?Se antallet af skoler og linjefagsdækningen i de forskellige fag. For eksempel betyder den lysegrønne søjle at lærere med linjefagskompetence står bag katederet i 80-89 % af undervisningstiden på 436 skoler. Undersøg andre fag med menuen.
Kilde: Ugebrevet A4 på baggrund af analyse af tal fra UNI-C

Små skoler slås med skoleskemaet

De mindste skoler har sværest ved at sørge for, at undervisningen foretages af linjefagsuddannede lærere. Tal fra UNI-C viser, at 77 procent af undervisningen på skoler med under 250 elever foretages af lærere med kompetencer som linjefag, mens det er 81 procent på de større skoler med over 500 elever.

En forklaring er, at det er svært at få skoleskemaet til at gå op på de mindste skoler. Eleverne skal gerne undervises i alle fag af linjefagsuddannede, men det er vanskeligt, når der kun er få lærere til at dække timerne, fortæller Lotte Bøgh Andersen, professor og skoleforsker på KORA (Det Nationale Institut
for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning).

»Dækningen af linjefag hænger også sammen med, om skolen ligger på landet eller i byen. Studerende søger mod de større byer, og det er også mere attraktivt at arbejde omkring storbyerne. Byerne har lettere ved at rekruttere lærere med de rigtige kompetencer, mens det er sværere på landet,« mener hun.

Tusindvis af lærere mangler kompetencer

Hovedfagene dansk og matematik er ofte dækket ind af lærere med linjefag. Men i en håndfuld andre fag kniber det. I kristendom, historie, natur-teknik og idræt er der over 4.000 lærere, som underviser i hvert fag uden at have de undervisningskompetencer, som Undervisningsministeriet ønsker.

For natur-teknik er det meget alvorligt for faget, at der mangler linjefagsuddannede lærere, vurderer skoleforsker Jens Rasmussen.

»Natur-teknik blev indført for at styrke interessen for naturfag i de tidlige årgange og åbne elevernes øjne for det naturfaglige. Det er afgørende, at læreren har den faglige kundskab, som der kræves for at undervise,« siger han.

Lærere kan blive overflødige

Skoledirektørerne er optaget af, hvordan folkeskolen får mere undervisning af linjefagsuddannede lærere. Eik Møller, formand for Børne- og Kulturchefforeningen, mener, at faglighed begynder at fylde mere til ansættelsessamtaler.

»Mange skoler vægter lærerens personlige kompetencer højt. Det er selvfølgeligt vigtigt, at læreren passer godt ind i teamet, men hvis to kandidater står lige, skal man tage den med de stærkeste faglige kompetencer,« siger han.

Samtidig peger han på et dilemma i overenskomsten, som forlanger, at kommunerne skal sørge for at omplacere lærere fra en skole til en anden, hvis der er for mange lærere. Men det er ikke sikkert, at en lærer som skal omplaceres har den faglige profil, der efterspørges på de øvrige skoler. Som et eksempel nævner Eik Møller en folkeskole med syv linjefagsuddannede lærere i hjemkundskab.

»Det dur ikke. Vi kan komme ud for, at læreren ikke har den fagprofil, som matcher skolens behov, så vi har brug for, at der bliver set på rammevilkår, når vi skal flytte lærere,« mener han.

Få lærere skaber tryghed

På Digeskolen i Tønder kniber det med at få timerne dækket af linjefagsuddannede. I stedet har mange lærere 25 års erfaring eller den gamle grunduddannelse, som gør, at de kan undervise i fagene. Skoleleder Hanne Vestergaard Laursen mener, at det kan give andre problemer, hvis skolen snævert fokuserede på, at lærere kun skulle undervise i deres linjefag. Det ville nemlig betyde flere undervisere per klasse.

»Specielt i indskolingen har børn brug for ro og struktur – og så er det vigtigt, at der ikke er for mange voksne at forholde sig til,« siger skolelederen, som også peger på, at lærere skal være fortrolige med en klasse, hvis inklusionen skal lykkes.

Professor Lotte Bøgh Andersen fra KORA advarer også om entydigt at fokusere på, om lærerne underviser i deres linjefag eller ej. En undersøgelse, som hun er medforfatter på, viser, at undervisning fra lærere med linjefag ikke giver eleverne højere karakterer. Til gengæld spiller lærernes motivation en rolle for, om undervisningen lykkedes.

»Det er vigtigt ikke enøjet at sige, at linjefag løser alle problemer, for det tyder undersøgelser på, at det ikke gør. Vi skal også se på lærernes motivation,« anbefaler hun.

Svært at få efteruddannet nok lærere

På Glejbjerg Børne- og Skolecenter ønsker skolelederen dog, at en større del af undervisningen fremover vil ske af lærere med kompetencer, der svarer til linjefag.

»Vi læner os ikke tilbage. Det er helt enkelt at se på, hvad vi mangler og så sende lærerne på kursus,« siger skoleleder Jens Ole Svendsen.

I de kommende år skal mange tusinde lærere på efteruddannelse for at nå målet om, at 90 procent af undervisningen i 2018 skal være på niveau svarende til linjefag. Men Danmarks Lærerforening tvivler på, at det vil lykkes og opfordrer kommunerne til at bruge de penge på efteruddannelse og vikardækning, som er nødvendigt.

»Det dur ikke at vedtage lovgivning, hvis den ikke kan udføres i praksis. Hvis der ikke er råd til vikardækning, når lærerne er på efteruddannelse, vil det gå ud over undervisningen,« siger næstformand Dorte Lange.

Formanden for Børne- og Kulturchefforeningen er også bekymret for, om målsætningen med linjefagsuddannede lærere er for optimistisk. Han mener, der kan være behov for at justere på snittet, så det ikke nødvendigvis gælder alle fag.

»Det er vigtigt, at der er fleksibilitet i folkeskolen. For de yngste børn er det en kæmpe udfordring for skolelederen at få skemaet til at gå op. Der er tradition for, at de yngste klasser har få lærere, og det ønsker forældrene også. Omvendt skal skolelederen sikre mere undervisning med linjefagskompetence. Det er lidt af en gordisk knude,« siger Eik Møller.