OPTUR

Folkeskolens sociale elevator løfter børn af ufaglærte

Research:

Bedre kundskaber i dansk og matematik er nøglen, hvis flere børn af ufaglærte skal bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. Det viser ny undersøgelse. Elevorganisationer efterlyser, at skoler med mange fagligt svage elever får ekstra midler.

Folkeskolen er en uhyre vigtig brik i kampen for at bryde negativ social arv, viser en ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. 

Folkeskolen er en uhyre vigtig brik i kampen for at bryde negativ social arv, viser en ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. 

Foto: Janus Engel/Polfoto

Når 14-årige Jesper knækker ligninger og skriver en fejlfri danskstil i folkeskolen, er han allerede godt på vej til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Også selvom hans enlige mor aldrig kom videre efter grundskolen.

For gode skrive- og regnekundskaber er netop det, der skal til, for at flere børn fra bogligt svage hjem bryder den sociale arv og får en ungdomsuddannelse. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Hele syv uf af ti børn med ufaglærte forældre gennemfører en ungdomsuddannelse, hvis de har fået mindst 4 i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve. I snit får ellers kun lidt over hver anden elev med ufaglærte forældre en ungdomsuddannelse.

Klarer eleverne sig bare middelgodt i dansk og matematik, forbedres deres chancer for at få en ungdomsuddannelse markant. Mie Dalskov Pihl, senioranalytiker, AE-Rådet

Børn i denne gruppe har de dårligste forudsætninger for at få hjælp til lektierne af deres forældre. Derfor er det et resultat af skolens undervisning, når de i afgangsprøven scorer 4 i eksempelvis dansk. Det forklarer senioranalytiker Mie Dalskov Pihl fra AE.

»Klarer eleverne sig bare middelgodt i dansk og matematik, forbedres deres chancer for at få en ungdomsuddannelse markant. Her er der tale om den gruppe af elever, der har den laveste grad af hjælp hjemmefra, så det er faktisk skolen, der flytter dem,« siger Mie Dalskov Pihl.

Helt til dørs

Og grebet om fagligt svage elever fra ufaglærte hjem må ikke slippes, når de efter afgangsprøven søger ind på landets erhvervsskoler og gymnasier. Her er det vigtigt at følge dem helt til dørs, så de rent faktisk ender med et svendebrev i hånden eller en hue på hovedet, mener Mie Hovmark, der er formand for Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO).

»Vejledning af den enkelte elev og flere penge til at fokusere på den enkelte elevs behov vil i sig selv hjælpe fagligt svage elever ved at støtte dem gennem systemet,« siger Mie Hovmark. Sammen med den øvrige elevbevægelse efterlyser hun flere midler til skoler med mange fagligt udfordrede elever.

Godt begyndt er halvt fuldendt

I dag kommer hver sjette elev aldrig videre efter grundskolen, og mange af dem har forældre, der heller aldrig fik en uddannelse. Det er et stort samfundsmæssigt problem, mener Mie Dalskov Pihl fra AE.

»Hovedparten af dem, der aldrig får en uddannelse, er unge fra uddannelsesfjerne hjem. Det er sjældent, at akademikerens eller folkeskolelærerens børn ikke får en uddannelse. Hvis man vil en stor del af problemet til livs, er det netop børn af ufaglærte, man skal hjælpe igennem,« siger Mie Dalskov Pihl. Hun pointerer, at flere timer i dansk og matematik, som folkeskolereformen har ført med sig, er et skridt i den rigtige retning.

Ikke så nemt

Lektor Morten Ejrnæs forsker i social arv ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet. Han er enig i, at elever klarer sig bedre videre i livet med gode kundskaber.

Opbakning fra forældrene, hvad enten de er ufaglærte eller har en uddannelse, spiller også en stor rolle. Morten Ejrnæs, lektor, Aalborg Universitet

Morten Ejrnæs mener dog ikke, at skolen kan tage al æren, når børn af ufaglærte opnår gode karakterer.

»Opbakning fra forældrene, hvad enten de er ufaglærte eller har en uddannelse, spiller også en stor rolle,« siger han.

Og formand Mark Jensen fra UU Danmark, der koordinerer uddannelsesvejledningen på landets skoler, er enig i, at bedre kundskaber i dansk og matematik kræver andet og mere end ekstra undervisning.

Hvis man har svært ved dansk og matematik, er løsningen ikke nødvendigvis, at man giver endnu flere af den slags timer. Mark Jensen, formand, UU Danmark

»Jeg er ikke i tvivl om, at dansk og matematik er nøglen til indgangen til uddannelse og fremtidens arbejdsmarked, men af og til er det nødvendigt at se på det sociale og personlige, for tingene er ikke altid så lineære. Hvis man har svært ved dansk og matematik, er løsningen ikke nødvendigvis, at man giver endnu flere af den slags timer,« siger Mark Jensen.

Til gengæld har det enorm betydning, at forældre – med eller uden uddannelse i bagagen – bakker op om, at skolen er vigtig, forklarer lektor Morten Ejrnæs.

»Der er pokker til forskel på, om man som forælder har økonomiske problemer og lavt uddannelsesniveau, men alligevel motiverer sine børn til at gå i skole og ser en værdi i at støtte op om barnets skolegang, og så det modsatte tilfælde, hvor man som forælder – måske på grund af egne dårlige oplevelser i skolen – ikke tror, at skolegangen er vigtig,« siger Morten Ejrnæs.

Reform skal bane vejen for mønsterbrydere

Men det er ikke nok med opbakning fra lærere og forældre i folkeskolen. Hvis elever fra ufaglærte hjem efterfølgende skal tage en ungdomsuddannelse, er det vigtigt, at man fra politisk side prioriterer dem.

Derfor har det længe været et ønske hos både EEO og Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), at særligt udfordrede skoler får ekstra midler via et såkaldt ’socialt taxameter’.

Uddannelse kan skabe social mobilitet, men det kræver, at vi som samfund investerer i det. Her mangler vi i dag en social dimension i tildelingen af midler til skolerne. Mathilde Lynggard Vinther, formand, DGS

I dag får skolerne midler tildelt, alt efter hvor mange elever der færdiggør uddannelsen. Men systemet tager ikke højde for, at nogle skoler kæmper med flere fagligt svage elever end andre, mener formand i DGS Mathilde Lynggaard Vinther.

»Uddannelse kan skabe social mobilitet, men det kræver, at vi som samfund investerer i det. Her mangler vi i dag en social dimension i tildelingen af midler til skolerne,« siger Mathilde Lynggaard Vinther.

Oven på forårets reform af erhvervsuddannelserne er der nu taget hul på de politiske forhandlinger om en kommende reform af gymnasierne. Ud over et fremtidigt karakterkrav for at tage en gymnasial uddannelse, har regeringen rent faktisk et ’socialt taxameter’ på tegnebrættet.

Regeringens forslag læner sig op ad elevorganisationernes ønske, men alligevel er både Mathilde Lynggaard Vinther fra DGS og Mie Hovmark fra EEO ikke helt tilfredse.

For godt nok vil regeringen give erhvervsskoler og gymnasier med mange fagligt svage elever en ekstra pose penge fra staten til mentorordninger og anden støtte, så de bedre kan fastholde dem, der er i fare for at droppe ud før tid. Men begge formænd er stærkt skeptiske over for den måde, regeringen vil fordele pengene på.

»Den model, regeringen har lagt frem, siger, at over halvdelen af eleverne skal være socialt udsatte eller have lave karakterer, for at skolen kan få del i støtten,« siger Mie Hovmark.

Det betyder i praksis, at skoler med 49 procent fagligt svage elever ikke får ekstra midler, men at skoler med 51 procent fagligt svage elever gør.

»Her vil vi gerne have, at det bliver givet per elev i stedet for,« siger Mie Hovmark.

Og Mathilde Lynggaard Vinther fra DGS bakker op.

»Det er meget problematisk, at skellet er så stejlt.«

Farligt at sige ’mønsterbryder’

Lektor Morten Ejrnæs fra Aalborg Universitet mener, at måden, vi omtaler børn fra ressourcesvage hjem, kan være med til at fastholde dem i deres forældres situation og faktisk forhindre, at de får en uddannelse efter grundskolen.

Især i tilfælde som i undersøgelsen fra AE, hvor halvdelen af eleverne med ufaglærte forældre trods alt allerede bryder mønsteret, uanset hvilken karakter der står på afgangsbeviset.

»Når man siger ’mønsterbryder’, angiver man samtidig, at det mest almindelige er, at denne gruppe ikke bevæger sig. Det giver unge med ufaglærte forældre et indtryk af, at de ikke kan klare det. Men det passer jo ikke her, hvor halvdelen allerede som udgangspunkt bryder mønsteret,« siger Morten Ejrnæs.