EFFEKT ELLER DEFEKT?

Folkeskolens 10. klasse dumper – erhvervsskoler står på spring for at overtage

Af | @journallan

De kommunale 10. klassetilbud på landets folkeskoler har ingen positiv effekt på de unges evne til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det konkluderer EVA i en ny stor undersøgelse. Erhvervsskolerne vil overtage og slå to fluer med et smæk: Færre unge uden uddannelse og flere faglærte.

Erhvervsskolerne vil gerne overtage ansvaret for 10 klasserne fremfor at det skal ligge hos folkeskolerne. »Vi har jo en direkte interesse i – også økonomisk - at få dem ind på uddannelserne og hjælpe dem til at gennemføre,« siger direktør Lars Kunow i Danske Erhvervsskoler. Billedet er fra Cph West.

Erhvervsskolerne vil gerne overtage ansvaret for 10 klasserne fremfor at det skal ligge hos folkeskolerne. »Vi har jo en direkte interesse i – også økonomisk - at få dem ind på uddannelserne og hjælpe dem til at gennemføre,« siger direktør Lars Kunow i Danske Erhvervsskoler. Billedet er fra Cph West.

Foto: Scanpix/Linda Kastrup

Unge, som vælger at gå i 10. klasse på en kommunal folkeskole, kunne lige så godt lade være. I hvert fald hvis formålet er at blive bedre rustet til at komme videre i uddannelsessystemet. De traditionelle 10. klasser på folkeskolen har nemlig ingen positiv effekt for elevernes evne til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Det er den opsigtsvækkende konklusion i en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), som offentliggøres torsdag.

Èn ting er sikkert: Vi skal i hvert fald ikke have tilbud, der ikke bringer de unge tættere på at få en uddannelse og komme videre i livet. Ellen Trane Nørby, undervisningsminister (V)

Det er første gang nogensinde, at man har lavet en effektundersøgelse af 10. klasse i Danmark, hvor man sammenligner det kommunale 10. klassetilbud med at afslutte grundskolen efter 9. klasse. Og resultaterne bør få advarselslamperne til at blinke, mener EVA’s direktør, Mikkel Haarder.

»Det her er lidt af et wake up call for os alle sammen. Vi er nødt til at kigge nærmere på, om vi egentlig lykkes med det, der er formålet med 10. klasse. Lykkes vi med at give de unge den selvtillid, der skal til for at gennemføre en ungdomsuddannelse? Lykkes vi med at klæde dem fagligt på? Det bør man gå dybere ind i,« siger han.

Læs også: Lærer-formand advarer: Vi skal ikke have flere unge til at brække nakken på kassetænkning

Anledning til eftertanke

Fra skoleåret 2008/09 trådte der nye regler i kraft for folkeskolens 10. klasse. 10. klasse skal nu målrettes de elever, som efter 9. klasse har behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse.

Derfor er det også ekstra alvorligt, når den nye undersøgelse viser, at 10. klasse på folkeskolerne ikke påvirker- eller måske ligefrem mindsker - sandsynligheden for, at de unge påbegynder eller gennemfører en ungdomsuddannelse.

»Vi kan i hvert fald konkludere, at det 10. klassetilbud, vi har kigget på, ikke lever op til de intentioner, man har haft, med at gøre de unge mere kvalificerede til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er noget, som må give anledning til eftertanke hos både skoler og politikere,« mener Mikkel Haarder.

Den nye undersøgelse har kun målt effekten for de elever, der har gået i 10. klasse på en folkeskole. Andre tilbud som for eksempel 10. klasse på erhvervsskole, kommunale 10. klassecentre eller den nystartede EUD10 på en erhvervsskole er ikke omfattet af undersøgelsen.

Ifølge EVA er det omkring 40 procent af eleverne i de kommunale 10. klassetilbud - svarende til ca. 6000 elever pr. årgang – som går i en traditionel klasse på en folkeskole, og som dermed er omfattet af undersøgelsen.

For mange 10. klasseelever er det ekstra skoleår sådan set bare det samme som at få en sveder af rang. De får forlænget deres tid i folkeskolen, som de i forvejen ikke har klaret særlig godt, og det kommer der ikke noget godt ud af. Lars Kunov, direktør, Danske Erhvervsskoler

Brug for flere undersøgelser

EVA har fulgt alle elever, der gik i 10. klasse på en folkeskole i perioden 2008/09-2012/13. Det er ikke muligt at lave en helt opdateret undersøgelse, hvis man skal følge elevernes vej gennem ungdomsuddannelsen. Men selv om undersøgelsen kigger nogle år tilbage, understreger undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V), at hun tager de nedslående konklusioner meget alvorligt. Med udgangspunkt i rapportens konklusioner, kalder hun 10. klasserne på folkeskolen for ”fejlslagne".

Med udgangspunkt i rapportens konklusioner, kalder undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) 10. klasserne på folkeskolen for ”fejlslagne”.

»10. klasse skal være den ø, der bygger bro mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne. Når det ikke fungerer, så er det selvfølgelig noget, som vi er nødt til at forholde os til og også agere på,« siger ministeren.

I første omgang vil ministeren iværksætte en stor undersøgelse af hele 10. klasseområdet, så man kan træffe politiske beslutninger på det rigtige grundlag. 

»Der er brug for, at vi får en tilbundsgående undersøgelse af, hvordan de andre 10. klassetilbud virker. Det gælder både 10. klasse på efterskoler, EUD10 og de 10. klassecentre, som mange kommuner har oprettet. Èn ting er sikkert: Vi skal i hvert fald ikke have tilbud, der ikke bringer de unge tættere på at få en uddannelse og komme videre i livet.«

Mens der altså er optræk til flere effektundersøgelser af 10. klasse, så melder Danske Erhvervsskoler sig alllerede nu på banen med et tilbud til ministeren og kommunerne. Lad os overtage alle 10. klasserne, lyder det klare budskab fra direktør Lars Kunov.

»Hvis 10. klasse skal have en effekt, skal det være starten på en ungdomsuddannelse og ikke afslutningen på folkeskolen. Også i lyset af den manglende søgning til erhvervsuddannelserne, så synes jeg, at man skal benytte den her undersøgelse til at lave en reform af 10. klasse, så det kommunale 10. klassetilbud lægges ud på erhvervsskolerne med henblik på, at eleverne skal fortsætte på en erhvervsuddannelse,« siger han.

Vi har jo en direkte interesse i – også økonomisk - at få dem ind på uddannelserne og hjælpe dem til at gennemføre. Lars Kunov, direktør, Danske Erhvervsskoler

En sveder af rang

Ifølge Lars Kunov vil det være en oplagt måde at bygge videre på de positive erfaringer, der allerede er med EUD10 på erhvervsskolerne og den såkaldte 20/20-model, hvor kommuner og erhvervsskoler samarbejder om en 10. klassemodel, hvor eleverne går de første 20 uger på folkeskolen og de sidste 20 uger på en erhvervsskole.

»For mange 10. klasseelever er det ekstra skoleår sådan set bare det samme som at få en sveder af rang. De får forlænget deres tid i folkeskolen, som de i forvejen ikke har klaret særlig godt, og det kommer der ikke noget godt ud af. Derfor vil det være godt for dem at få et miljøskift, så 10. klasse bliver starten på noget nyt,« siger han.

Lars Kunov er helt overbevist om, at det vil resultere i en markant forskel, så flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse, hvis erhvervsskolerne overtager driften af de kommunale 10. klasser.

»Det er jeg sikker på, for vi har jo en direkte interesse i – også økonomisk - at få dem ind på uddannelserne og hjælpe dem til at gennemføre. Når det gælder 10. klasse på en folkeskole, så har de slet ikke de samme egeninteresser. Det er ikke dem, der står med problemet bagefter, hvis de unge ikke er i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse.«

Det er ikke alle, der går i 10. klasse, som har lyst til en erhvervsuddannelse, og jeg tror det vil være kontraproduktivt, hvis man siger, at alle, der har brug for et ekstra år, skal over på erhvervsskolerne. Anna Mee Allerslev (R), formand for Børne- og Kulturudvalget i KL

Minister: Op til kommunerne

Tilbuddet fra Lars Kunov og erhvervsskolerne får dog en forsigtig modtagelse fra både undervisningeminister Ellen Trane Nørby og Kommunernes Landsforening.

»Det er dejligt at svømme i tilbud. Mit eget parti var med til at lave aftalen om EUD10, fordi vi tror, det kan have en positiv effekt for en gruppe af unge at få et miljøskifte og komme ud et sted, hvor man lærer tingene på en ny måde. Men der er også nogle elever, som er fagligt stærke, men modenhedsmæssigt mangler noget, og her gør blandt andet efterskolerne en stor indsats. Det er derfor, vi skal have en grundig undersøgelse af alle tilbud«, siger Ellen Trane Nørby.

I første omgang er det derfor op til kommunerne, om de effektløse 10. klassetilbud på folkeskolerne skal fortsætte, eller om der skal satses mere på erhvervsskolerne, lyder det fra ministeren.

»Det er jo en lokal beslutning, hvordan man organiserer 10. klasse, så det er i sidste ende kommunerne, der må afgøre det. Og den her rapport er da en kærkommen mulighed for de kommuner, der stadig har 10. klasse på folkeskolen, til at overveje, om det er den rigtige løsning,« siger hun.

Hos Kommunernes Landsforening mener formanden for Børne- og Kulturudvalget, Anna Mee Allerslev (R), ikke, at løsningen er at satse entydigt på, at erhvervsskolerne kan løfte de unge.

»Det er godt, at erhvervsskolerne spiller proaktivt ind, og vi er alle sammen enige om, at vi skal have flere erhvervsskoleelever. Men det er ikke alle, der går i 10. klasse, som har lyst til en erhvervsuddannelse, og jeg tror det vil være kontraproduktivt, hvis man siger, at alle, der har brug for et ekstra år, skal over på erhvervsskolerne,« siger hun.

Hun advarer generelt mod at drage forhastede konklusioner på baggrund af den nye undersøgelse fra EVA. Kommunerne udvikler nemlig hele tiden på deres 10. klassetil

»I de senere år har kommunerne haft stort fokus på at skabe nogle anderledes 10. klassetilbud, så det ikke ”bare” er en fortsættelse af folkeskolen. Vi kigger hele tiden på, hvordan vi udvikler vores undervisningstilgang, og det er noget af det, som er vigtigt at arbejde videre med. Derfor skal vi selvfølgelig tage rapporten alvorligt, men jeg synes det er meget firkantet, hvis man går ud og siger, at vi helt skal droppe den traditionelle 10. klasse på den her baggrund,« siger hun.

Det er ikke unormalt, at man på den måde kan konstatere en selvrapporteret effekt, som ikke stemmer overens med den reelle effekt. Mikkel Harder, direktør, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Elever synes selv, de får noget ud af 10. klasse

Konklusionerne i den nye undersøgelse står umiddelbart i direkte modsætning til en anden undersøgelse fra 2012, som også er foretaget af EVA. Heri giver eleverne selv et klart billede af, at de opnår en positiv udvikling ved at tage 10. klasse. Både når det gælder uddannelsesparathed, skoletrivsel samt personlige og sociale kompetencer.

Og udviklingen er mest positiv hos netop de svagere elevgrupper, som er overrepræsenteret i folkeskolens 10. klasser.

Hvordan kan det så være, at man nu kan komme frem til den præcis modsatte konklusion? At 10. klasse ikke har nogen positiv effekt.

»Det er et godt spørgsmål. Men de to ting kan sagtens eksistere samtidig. De unge kan godt opleve, at det har været et godt år, selvom vi ikke kan påvise nogen positiv effekt. Det er ikke unormalt, at man på den måde kan konstatere en selvrapporteret effekt, som ikke stemmer overens med den reelle effekt,« siger Mikkel Haarder, direktør i EVA.

De tørre tal viser da også tydeligt, at 10. klasseeleverne på landets folkeskoler i langt højere grad end andre unge dropper ud af ungdomsuddannelserne eller aldrig kommer i gang.

Næsten hver fjerde elev (23%), der afslutter grundskolen i et kommunalt 10. klassetilbud, er ikke i gang med en ungdomsuddanelse ét år efter afsluttet grundskole. Enten er de aldrig begyndt, eller også er de faldet fra.

Og fire år efter afsluttet grundskole er det næsten hver tredje elev (31%) fra en kommunal 10. klasse, der enten aldrig er gået i gang med en ungdomsuddannelse eller er droppet ud af skolen uden at være i gang med en ny uddannelse.

Handler ikke kun om videre uddannelse

Hos de lærere, som står for undervisningen i folkeskolens 10. klasser, har man dog svært ved at genkende konklusionen om den manglende effekt fra den virkelige verden.

Bjørn Hansen, der er formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening, henviser netop til elevernes og forældrenes egne positive tilbagemeldinger.

»De her 10. klassetilbud er jo netop for nogle af de elever, der har brug for at blive lidt mere modne, før de går videre i uddannelsessystemet. Og det tror jeg, at mange af dem opnår. Det kan godt være, at der ikke er en positiv effekt, som man kan måle i sådan en undersøgelse her. Men når eleverne selv siger, at de får større selvværd og nogle ting ud af det, som de kan bruge senere i livet, så synes jeg, det vidner om, at man bestemt ikke skal lukke ned for 10. klasse på folkeskolerne,« siger Bjørn Hansen.

Han er heller ikke imponeret over Danske Erhvervsskolers ønske om at overtage opgaven.  I hvert fald har han ingen tro på, at de vil kunne løfte undervisningsopgaven bedre end lærerne i folkeskolen.

»Nej, det tror jeg ikke. 10. klasse varetager en større opgave end bare at kvalificere til videre uddannelse, det handler også om at give eleverne nogle kompetencer, som de kan bruge i andre dele af livet. Og jeg er helt sikker på, at netop sammenhængen med folkeskolen og folkeskolens formålsparagraf er den bedste løsning for de her elever,« siger han.

Han peger samtidig på, at behovet for den kommunale 10. klasse sådan set kun vil blive større med den kommende gymnasiereform, hvor regeringen har lagt op til at indføre et adgangskrav på 4 i dansk og matematik.

»Hvis der nu kommer en gymnasiereform, hvor man skal have et 4-tal for at komme ind, så vil der være nogle, der har brug for at forbedre sig for at komme videre ad den vej. Hvis man så lukker ned for 10. klasse på folkeskolen, hvor skal de så gå hen?«

Man skal lade være med at starte en ny krig om 10. klasse. Der er en gruppe af elever, som hverken fagligt eller modenhedsmæssigt er klar efter 9. klasse, og dem skal vi have klædt på, så de kan komme videre. Ellen Trane Nørby, undervisningsminister (V)

Minister: Ingen ny krig om 10. klasse

Det er langt fra første gang, at debatten om 10. klassernes fremtid raser. For 10 år siden var Venstre også regeringsbærende parti, og dengang ønskede den daværende VK-regering helt at nedlægge 10. klasse og erstatte det med en ny ungdomsklasse for de unge, der havde brug for flere faglige forudsætninger for at komme videre på erhvervsskoler.

Umiddelbart lyder det ikke fjernt fra Danske Erhvervskolers nye tilbud.

Forslaget faldt dengang til jorden efter modstand fra støttepartiet, Dansk Folkeparti. Men også dybt ind i Venstres egne rækker var der hård kritik af forslaget om at nedlægge 10. klasse.

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby understreger da også, at hun ikke ønsker at puste nyt liv i en debat om 10. klasses fortsatte eksistens. Det drejer sig udelukkende om, hvordan 10. klassetilbuddet skal strikkes sammen.

»Man skal lade være med at starte en ny krig om 10. klasse. Der er en gruppe af elever, som hverken fagligt eller modenhedsmæssigt er klar efter 9. klasse, og dem skal vi have klædt på, så de kan komme videre,« siger hun.