Folkeskolen splittes i to

Af
| @MichaelBraemer

Opsplitningen af samfundet gør det svært at bryde den sociale arv. Ny analyse viser, at de ressourcesvage elever klumpes sammen på et mindre antal folkeskoler, og at det skader deres chancer senere i livet. Ressourcestærke forældre flytter deres børn på privatskoler, og byerne spaltes mellem sociale ghettoer og middelklassekvarterer.

13 procent af de unge i Danmark kommer fra såkaldt socialt svage hjem. Og de bliver i stigende grad samlet på et mindre antal skoler. På 21 ud af 52 københavnske folkeskoler kommer over 30 procent af eleverne fra ressourcesvage hjem. Det samme er tilfældet med en del skoler i Århus, Odense og andre større provinsbyer.

Det viser en omfattende analyse af i alt tre millioner forældre og elever som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har foretaget for Ugebrevet A4. Den viser, at der er en verden til forskel fra skoler for den velstillede middelklasse til skoler i de socialt belastede kvarterer, hvor lærerne skal undervise mange både danskere og indvandrere med svag social baggrund.

»Når statsministeren taler om at bryde den sociale arv, er han tilsyneladende ikke klar over, hvilke kræfter han er oppe imod. Der sker i disse år en polarisering mellem forskellige boligtyper, som også smitter af på skolerne. Især i København bliver de belastede skoler mere belastede, mens de gode skoler bliver endnu bedre. Politikerne bør se denne undersøgelse som en advarsel,« siger Hans Thor Andersen, der er lektor på Geografisk Institut i København og forfatter til flere bøger om byudvikling.

Spaltningen af skoleverdenen er problematisk af flere grunde:

  • Det bliver sværere for politikerne at nå målet om at bryde den sociale arv. Analysen viser, at skolemiljøet har stor betydning for de unges chancer senere i livet. Hvis børn fra ressourcesvage hjem går i skole med mange andre i samme situation, har de større risiko for ikke at få uddannelse og arbejde efter skolen. Derimod klarer de sig langt bedre, hvis de går i skole med mange fra ressourcestærke hjem.
  • Der sker en stigende polarisering mellem »gode« og »dårlige« skoler. Karaktererne er væsentlig højere på skoler med mange ressourcestærke elever – og der er en verden til forskel på lærernes arbejdsforhold i de forskellige kvarterer. Polariseringen bliver formentlig forstærket i disse år, hvor familiernes fri skolevalg er kommet i fokus.
  • Integrationen bliver vanskeligere. Indvandrere og danskere fra socialt svage hjem samles i stigende grad på de samme skoler. Derimod er der meget få tosprogede børn på skoler med mange ressourcestærke elever.
Tre afgørende faktorer

Analysen bygger på data fra Danmarks Statistik om samtlige forældre og børn i 1982, 1997 og 2002 – i alt tre millioner mennesker. Den konkluderer, at især tre faktorer i hjemmet forringer den unges chancer for at få uddannelse og arbejde efter skolen:

  • At ingen af forældrene har en erhvervsuddannelse,
  • at forældrene er skilt,
  • og at en af forældrene i hovedsagen lever af kontanthjælp eller førtidspension.

De unges chancer for at få uddannelse og fast arbejde forringes markant, hvis hjemmet på én gang er præget af to eller tre af disse »negative faktorer« – hvis forældrene for eksempel både er skilt og ikke selv har en uddannelse. Derfor betegnes hjem med to eller tre negative faktorer som en »svag hjemmebaggrund«. Og det gælder 13 procent af de unge, som i 2001 gik i 8. og 9. klasse.

Derimod har 55 procent af eleverne en såkaldt »stærk hjemmebaggrund« – det vil sige, at hjemmet ikke har nogen af de tre negative faktorer. Midt i ligger en mellemgruppe fra hjem, hvor en enkelt af de negative faktorer gør sig gældende.

Elever fra »stærke« og »svage« hjem er imidlertid langt fra jævnt fordelt på landets skoler.

Skoleverdenen præges af en voksende social opdeling, hvor nogle skoler stort set kun har elever fra den ressourcestærke middelklasse, mens andre har op mod en tredjedel socialt udsatte. Og den sociale opdeling af skoleverdenen vokser – både i København og i mange provinsbyer.

Som det ses i grafikken, er der tale om en klar polarisering i alle de fire store byer – mest markant i København. På den mest belastede fjerdedel af de københavnske folkeskoler har 42 procent af eleverne en svag hjemmebaggrund, mens kun 18 procent kommer fra ressource-stærke hjem.

Det stik modsatte gælder for den mindst belastede fjerdedel af skolerne. I alle de fire storbyer er der på de »stærke« skoler under 10 procent børn fra ressourcesvage hjem.

19 Delte boligområder

Den sociale skævhed viser sig også i skolens faglige niveau.

For eksempel fik eleverne på de »stærke« skoler i København efter 9. klasse karakteren 8,43 i matematik, mens gennemsnittet på den mest socialt belastede fjerdedel var 7,28. Mønstret er det samme i de øvrige byer:

»Det er utænkeligt, at man kan bryde den sociale arv, så længe boligområderne er så opdelt.

Ikke mindst i København er udviklingen betænkelig. Jeg kan desværre frygte, at det bliver endnu mere skævt i de kommende år, fordi vi ser de veluddannede og velhavende klumpe sig sammen i deres egne ghettoer,« siger professor Erik Jørgen Hansen, der forsker i uddannelse og social arv på Danmarks Pædagogiske Universitet.

Han mener slet og ret, at årtiers uddannelsespolitik er brudt sammen:

»Uddannelsespolitikken har siden 1960’erne været båret af idealet om, at flere skulle have en uddannelse, og at man dermed ville få mindre social ulighed. Men det er brudt sammen. Ingen havde drømt om, at man ville stå i denne situation, hvor boligmønstrene spiller en så afgørende rolle. I 1960’erne var boligmønstrene stabile, og vi kendte ikke til indvandring.«

Den sociale polarisering på skolerne bliver således værre – især i København. På den mest belastede fjerdedel af skolerne er der flere med svag hjemmebaggrund i dag end i 1981 – og færre fra ressourcestærke hjem. På de »stærke« skoler er det lige omvendt. Her er der flere fra ressourcestærke hjem og færre socialt udsatte.

»København har haft en voldsom økonomisk vækst de seneste år, og det uddyber de skel, der var i forvejen. Folk med ressourcer får råd til at flytte fra de belastede kvarterer til mere velstillede dele af byen eller til forstæderne. Samtidig fravælger mange etnisk danske forældre skoler med mange tosprogede børn og sender i stedet deres børn på privatskole. Dermed bliver der endnu større sociale problemer blandt de elever, der er tilbage i de svage folkeskoler,« siger Hans Thor Andersen.

Mens polariseringen i København er vokset kraftigt fra 1981 til 2001, er billedet mindre skarpt i Århus, Odense og Ålborg. Her var opdelingen allerede i 1981 skarp, og den er kun blevet en anelse værre siden.

Til gengæld har nogle af de mellemstore provinsbyer oplevet en kraftig ghettodannelse på enkelte skoler.

Tallene for de 40 største kommuner taler således deres klare sprog. I 29 af kommunerne er andelen af socialt udsatte elever vokset på de »svage« skoler siden 1981 – det gælder for eksempel Horsens, Nakskov og Svendborg. I ni kommuner er andelen af socialt udsatte faldet – især i velstående, nordsjællandske kommuner som Gentofte, Søllerød og Lyngby-Tårbæk. I en enkelt kommune er tallet det samme som i 1981.

Privatskoler forstærker udviklingen

I mange af de større byer hænger polariseringen sammen med et stigende antal tosprogede børn, hvis forældre ikke har nogen uddannelse og lever af overførselsindkomst.

Det gælder ikke kun i København, Århus og Odense, men også nogle af de mellemstore provinsbyer. I andre provinsbyer er der imidlertid ikke mange tosprogede børn – heller ikke på de »svage« skoler. Her hænger udviklingen snarere sammen med sociale ghettoer blandt etniske danskere.

»Den almindelige velstand betyder, at den typiske kernefamilie med fast arbejde har fået råd til at flytte i ejerbolig. Det har givet nogle af de almene boligkomplekser store problemer. De selvforsørgende flytter, mens kommunen anviser lejligheder til folk med sociale problemer. I en lidt større provinsby er der typisk kun et eller to af den slags komplekser. Den nærliggende skole får hurtigt et ry som byens indvandrerskole, og mange etnisk danske forældre flytter deres børn.

I nogle byer præges boligkomplekset måske i højere grad af danskere med sociale problemer, men mekanismen er den samme: Problemerne samles på en enkelt skole eller to,« siger Hans Thor Andersen.

Udviklingen forstærkes af, at et stigende antal forældre sender børnene i privatskole. Og dermed er det danske skolesystem anderledes end i nabolandene:

»I Tyskland deles børnene allerede i en ung alder efter evner, mens vi i de nordiske lande har en enhedsskole. Men den sociale opdeling er større i Danmark end i de andre nordiske lande, og det hænger sammen med privatskolerne. Det er i høj grad de bedrestillede og de veluddannede, der sender børnene i privatskole – og den mulighed er der ikke i samme omfang i de andre nordiske lande,« siger Beatrice Schindler Rangvid fra Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, der har forsket i privatskoler og social opdeling i skolerne.