Folkeskolen har fremgang i hver tiende kommune

Af

Mens antallet af elever på privatskolerne stiger år for år, har lidt over hver tiende kommune gennem de seneste år formået at stoppe tilstrømningen til privatskolerne. Øget fokus på attraktive folkeskoler er et af kodeordene, lyder det fra flere kommuner. Undervisningsministeren varsler reform, der skal øge folkeskolens muligheder for at konkurrere med privatskolerne.

Foto: Foto: Claus Søndberg/Scanpix.

MODSTRØM Når forældre skal vælge skole til deres små poder, bestemmer en større og større andel sig for, at deres børn skal have undervisning i en privat skole. Siden 2007 er andelen af børn, som går i privatskole, steget fra 13,5 procent til 15,4 procent i 2011. Men i elleve kommuner spredt over hele landet går tendensen den modsatte vej.

Det viser Økonomi- og Indenrigsministeriets nøgletal for privatskoler. Det gælder både kommuner i provinsen som Morsø, Billund og Fredericia og i hovedstadsregionen, hvor blandt andre Egedal, Frederiksberg og Greve er på listen. Flere eksperter er enige om, at det er et stort plus for de kommuner, hvor flugten fra folkeskolen er stoppet.

»Det er ubetinget positivt, at de har stoppet for tilstrømningen til privatskolerne. Jo flere der kommer i privatskole, i desto højere grad får vi en opdeling i A- og B-skoler. Og vi ved fra PISA-undersøgelsen (måling af elevers kundskaber, red.), at når andelen af elever i privatskoler øges, så falder gennemsnittet i PISA-undersøgelsen for landet som helhed,« siger professor og uddannelses-forsker ved Aarhus Universitet Niels Egelund og forklarer, at det skyldes, at ’kammerateffekten’ udebliver.

»Kammerateffekten består i, at de kvikke elever i en klasse er med til at øge kvaliteten af debatten og dermed understøtte læringen for de elever, som er knap så flittige. Da det ofte er de kvikke elever, som forsvinder til privatskolerne, udebliver denne effekt,« siger han.

Forsøger at gøre sig lækker

Når andelen af børn, som går i privatskole, falder, er det ikke altid kommunens fortjeneste. I vestjyske Morsø Kommune, hvor andelen af børn i privatskole generelt ligger højt, er andelen faldet fra 25 procent i 2007 til 23,4 procent i 2011. Det hænger sammen med befolkningsudviklingen, fortæller lederen af kommunens skolevæsen.

»I Morsø vælger forældre typisk den skole, som er beliggende i lokalområdet. Hvis det er en friskole, så vælger man den. De steder, hvor der er blevet nedlagt folkeskoler og etableret friskoler, er i tyndt befolkede dele af kommunen, så det er også de dele af kommunen, som er blevet ramt hårdest i forhold til det faldende befolkningstal, og dermed er andelen faldet,« siger Vibeke Skou Hansen, leder af Skolevæsenet i Morsø Kommune.

I sydjyske Fredericia Kommune er andelen af børn i privatskolerne faldet fra 12,7 procent til 11,3 procent over de seneste fire år. Men i denne kommune ligger alle privatskolerne i byen, så her mener skolechefen, at byens linjeskoler kan være med til at forklare faldet.

»Vi har arbejdet særligt meget med at udvikle linjeskoler, hvor eleverne selv vælger linje i 7., 8. og 9. klasse og dermed er med til at tone deres undervisning. Det gør det mere spændende at gå i skole, så måske er det ikke så interessant for mange fredericianere at gå på privatskole, fordi de føler, at de får et godt tilbud i folkeskolen,« siger Claus Bülow, skolechef i Fredericia Kommune.

Eleverne kan for eksempel vælge en international linje, hvor den sproglige dimension er i centrum ved, at der i en række fag undervises på engelsk. Innovationslinje og it-/medielinje er nogle af de andre muligheder, som eleverne kan vælge. Ud over linjeskolerne, som kun er for de største klasser, har Fredericia Kommune også profilskoler, hvor alle klasser har fokus på et bestemt tema som for eksempel idræt eller musik. Ifølge Claus Bülow kan profilskolerne også være med til at tiltrække eleverne til folkeskolen.

Legoklodser tiltrækker forældre

Attraktive tilbud i folkeskolen er også en forklaring, som lyder fra sydjyske Billund Kommune. Her går forholdsvis få elever i privatskole, og andelen af børn i privatskole er sågar faldet. I 2007 gik 5,7 procent af eleverne i privatskole, mens det forrige år var 5,4 procent.

»Vi har på alle folkeskoler i kommunen et samarbejde med Lego-fonden, hvor børn ved at arbejde med Lego og robotter lærer om naturfag. Det kan være med til, at forældre synes, folkeskolen giver et godt tilbud,« siger Erik Holm, børne- og kulturdirektør i Billund Kommune.

Han pointerer, at skolestrukturen også har betydning. Kommunen har syv skoler, som er fordelt geografisk mellem de to største byer i kommunen og fem byer i nærheden af de to største.

»Det gør, at der er tæt til folkeskolen for de fleste, og det tror jeg betyder meget, når børn skal starte i skole,« siger Erik Holm.

I nordsjællandske Egedal Kommune tror skolechef Egon Agerlin, at kommunens generelle fokus på høj faglighed i folkeskolen er med til, at forældrene i øget grad vælger folkeskolen.

Luk Lego og Danfoss ind

Selv om det selvfølgelig ser godt ud for en kommune, at det er kommunens initiativer, som virker, så vurderer professor Niels Egelund, at deres forklaringer holder.

»Der er ingen tvivl om, at der en nogle forældre, som vælger folkeskolen, fordi den har nogle attraktive tilbud i deres kommune. For forældre kan det eksempelvis lyde interessant, hvis folkeskolen samarbejder med en stor virksomhed,« siger Niels Egelund og opfordrer andre kommuner til også at samarbejde med nogle af de verdenskendte virksomheder, som vi har i Danmark, da det kan være med til at styrke fagligheden.

Ifølge folkeskoleloven er der stort set frit slag for kommunerne i forhold til at samarbejde med virksomheder omkring folkeskolen, så længe skolerne ikke går ind og niveauopdeler klasserne. Ligeledes kan kommunerne frit vælge at lave profil- og linjeskoler.

Folkeskolen mangler positiv omtale

Tænketanken Cevea har for nylig udarbejdet en fremskrivning af andelen af elever i privatskolerne, som viser, at knap hver femte elev vil gå i privatskole i 2020, hvis de seneste fem års udvikling på landsplan fortsætter. Og selv om tallet har været faldende i elleve kommuner, skal der en markant mere positiv omtale til af folkeskolen, for at den dystre fremtid for folkeskolen, som Ceveas fremskrivning viser, ikke bliver en realitet. Det vurderer Lars Olsen, som er journalist og forfatter til en række bøger om uddannelsespolitik.

»Det kan gøres ved at forbedre samarbejdet mellem den lokale børnehave og folkeskole, så man understøtter, at den lokale folkeskole bliver det naturlige valg for forældre,« siger Lars Olsen.

Han gør opmærksom på en bestemt forældreforening på Nørrebro i København, som er et af de områder, hvor mange fravælger folkeskolen. Her gik forældrene aktivt rundt i børnehaverne og tog en repræsentant med fra den lokale folkeskole for at fortælle om folkeskolen til de kommende elevers forældre.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) er glad for, at det allerede er lykkedes i nogle kommuner at sænke andelen af elever i privatskolerne og ser både positivt på, at kommuner opretter profilskoler og samarbejder med virksomheder. Men hun advarer dog mod at tro, at det vil være mirakelkuren i alle kommuner. Det kommer an på de lokale forhold, pointerer hun i en skriftlig kommentar til Ugebrevet A4. Ligesom Lars Olsen peger hun også på kommunikationen om folkeskolen som afgørende for, at flere vil vælge folkeskolen.

»Det er vigtigt, at kommunerne støtter folkeskolen og viser forældrene de mange kvaliteter, folkeskolen har at byde på,« skriver ministeren i en kommentar, som fortsætter:

»Regeringen fremlægger senere på året en reform, der skal løfte folkeskolen. Vi skal have en fagligt stærk folkeskole med dygtige lærere, der kan skabe en varieret og motiverende undervisning. Det skal ske via fysisk aktivitet, inddragelse af it og kombination af praktik og teori. Det skal være med til at sikre en attraktiv folkeskole, hvor flere forældre har lyst til at sende deres børn hen.«

Ministeren overvejer krav til privatskoler

I hovedstadsområdet har Greve Kommune allerede øget oplysningen om folkeskolen. Det tror centerchef for Dagtilbud og Skole, Charlotte Groftved, netop er det, som har fået andelen af børn i privatskole til at være stabil. I 2007 var den på 11,8 procent og i 2011 på 0,1 procentpoint mindre.

»Skoler i områder, hvor der også ligger privatskoler, gør et særligt stort arbejde for at informere om, hvad folkeskolen kan gøre. De fortæller i indkøbscentre, børnehaver og til arrangementer om, hvad folkeskolen er, hvad den kan tilbyde, og hvad der gør deres skole særlig,« siger centerchefen, som dog frygter, at andelen af børn i privatskoler vil stige de kommende år.

»Hvis regeringen ikke stiller krav til privatskolerne om, at de skal tage et socialt ansvar, så tror jeg, tallet vil stige, også i Greve. For så har privatskolerne meget bedre forhold end folkeskolen til at udvikle deres virksomhed,« siger Charlotte Groftved.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini forholder sig ikke til, om hun vil stille krav til privatskolerne om i højere grad at optage elever, som har en svag hjemmebaggrund. I stedet taler hun om et system for øget tilskud til private grundskoler, der udviser socialt ansvar.

»Jeg er meget optaget af, at alle de frie skoler tager et socialt ansvar. Regeringen vil arbejde med udvikling af sociale taxametre på ungdomsuddannelses-området, og jeg ser gerne, at vi i forlængelse heraf overvejer mulige modeller for et tilskudssystem for de frie grundskoler, der kan fremme social mangfoldighed,« skriver ministeren til Ugebrevet A4.

Kommuneforskelle vil øges

I Danmarks Privatskoleforening bekymrer det ikke formanden Kurt Ernst, at folkeskolen i nogle kommuner har fremgang på privatskolernes bekostning.

»Jeg er ligeglad med, om der går nogle på privatskole eller ej, men jeg er ikke ligeglad med, om vi giver vores børn kvalitet i undervisningen. Hvis folkeskolen fokuserer på kerneydelsen undervisning og faglighed, er jeg sikker på, at den kan fastholde den andel af elever, som den har, eller måske få flere,« siger Kurt Ernst.

Han vurderer dog, at privatskolerne fortsat vil have fremgang i de fleste kommuner.

»Der er meget forskel på, hvor meget man investerer i skolen fra kommune til kommune. Der er forskel på de personer, som leder skolerne. Der vil fortsat være forskelle, og de vil ikke blive mindre, så længe vi har en kommunal forvaltning omkring folkeskolen,« siger Kurt Ernst.

I gennemsnit brugte kommunerne 85.401 kr. per elev i 2011. Men mens der kun blev brugt 65.056 kr. på hver elev i Dragør Kommune, anvendte kommuner som Samsø og Ishøj mere end det dobbelte.

Professor Niels Egelund vurderer også, at forskellen på andelen af børn i privatskole mellem kommuner vil øges de kommende år.

»Jo flere der begynder at søge privatskoler i en kommune, desto større vil interessen for at søge privatskole være, fordi forældrene ved, at det så er B-holdets skole, der er tilbage. Tilsvarende, i de kommuner, hvor de har formået at skabe en interesse for folkeskolen blandt forældrene, der vil flere føle, det er et godt tilbud,« siger Niels Egelund.