DØREN GÅR OP; HVEM KOMMER IND?

Folkeskolen er på den største vikarjagt i seks år

Af

Siden sommer har skolerne annonceret efter 234 lærervikarer. Sygefravær, reformtummel og efteruddannelse giver vikar-boom. Men mange vikartimer går ud over børnene, advarer en skoleforsker.

Antallet af vikarer i folkeskolen er i dag det højeste i seks år. 

Antallet af vikarer i folkeskolen er i dag det højeste i seks år. 

Foto: Steffen Ortmann/Scanpix

Mange børn må i dag sige goddag til en vikar, når de træder ind i klasseværelset. Siden sommerferien har skolerne i stigende grad ikke kunnet få undervisningen til at hænge sammen uden vikarer. I tredje kvartal i år har skolerne derfor annonceret efter 234 lærervikarer.

Det betyder, at antallet af jobannoncer efter lærervikarer er på det højeste niveau i seks år. Sidste år søgte skolerne kun 141 lærervikarer i tredje kvartal. Det viser tal fra landets største jobportal, Jobindex, som Ugebrevet A4 har analyseret.

Vikaren kommer Antallet af opslåede vikarstillinger på Jobindex i tredje kvartal 2014.
Kilde: Jobindex

De mange vikartimer betyder, at eleverne får mindre udbytte af undervisningen, konkluderer Niels Egelund, centerleder på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) på Aarhus Universitet:

»Det er logik for burhøns, at undervisningen med vikarer bliver af en ringere kvalitet. Det skyldes, at vikaren ikke har fulgt undervisningen før, ikke kender eleverne og møder dem som et blankt stykke papir. For at få en klasse til at fungere kræver det, at man kender sine lus på gangen. Det gør vikaren sjældent,« siger Niels Egelund.

Han peger på, at det mest optimale er, at andre lærere fra skolen, som børnene kender, tager vikartimerne. Det er bare ikke altid muligt.

Timerne med vikar bliver ofte til, at nu skal vi se en film eller tegne en tegning, men det er der ikke meget fagligt indhold i. Miranda Wernay Dagsson, formand, Danske Skoleelever

Formanden for Danske Skoleelever oplever heller ikke, at vikartimerne er optimale.

»Timerne med vikar bliver ofte til, at nu skal vi se en film eller tegne en tegning, men det er der ikke meget fagligt indhold i. Hvis en lærer er langtidssygemeldt, og der er mange vikartimer uden indhold, går man glip af rigtig meget læring,« fastslår Miranda Wernay Dagsson.

Læs også artiklen: Pressede folkeskoler hyrer professionelle vikarbureauer

Reformsyge slår lærere ud

Danmarks Lærerforening mener, at skolereformen resulterer i flere vikarer. Mindre forberedelse og flere undervisningstimer stresser nogle lærere så meget, at de bliver syge.

»Der er ingen tvivl om, at der er et enormt pres på lærere. Mange oplever, at der er alt for mange opgaver i forhold til arbejdstiden. Det er utilfredsstillende, hvis man ikke kan nå at forberede undervisningen, og så skal der ikke meget til, før man vælter,« fortæller Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.

Anders Bondo får mange meldinger om dårligt arbejdsmiljø på skolerne og har blandt andet fået en mail fra en lærer midt om natten, der fortalte, at hun grædende måtte forlade klasselokalet, fordi hun var stresset.

Skolelederforeningen bekræfter, at flere lærere i dag er syge, og at skolerne derfor bruger vikarer. Men skolereformen giver langt fra stigende sygefravær alle steder.

»Der er grund til at være bekymret over, at lærere er syge, men billedet er meget diffust. Nogle skoler har stigende sygefravær. Andre ikke. Det afhænger meget af, hvordan skolelederne evner at gennemføre reformen og også holdningen hos lærerne, og om de er parate til forandring. Mange ting spiller ind,« forklarer Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen.

Førhen var der lærere, som havde mere luft i deres skema. Den luft er spist op. Muligheden for at bede en lærer om at tage vikartimer er formindsket betragteligt. Claus Hjortdal, formand, Skolelederforeningen

Han opfordrer skolerne til at lære af hinanden, så planlægningen bliver optimal på alle skoler og lærerne mindre frustrerede og syge. For eksempel kan skolerne stile efter at samle lærernes forberedelse i blokke, så de ikke har en halv time hist og en halv time pist.

Længere skoledag betyder flere vikarer

Der er flere forklaringer på, at skolerne har travlt med at hyre vikarer ind. Siden skolereformen trådte i kraft, har elever og lærere fået flere timer. Bliver en lærer syg, betyder det derfor, at flere undervisningstimer end tidligere bliver ramt. Derfor tyr skolerne til vikarer, for det er blevet sværere for lærerne på en skole at dække ind for hinanden under sygdom, forklarer Claus Hjortdal.

»Førhen var der lærere, som havde mere luft i deres skema. Den luft er spist op. Muligheden for at bede en lærer om at tage vikartimer er formindsket betragteligt,« siger han.

Formanden for Skolelederne tror, at længere arbejdsdage på skolen også betyder noget for sygemeldinger. Hvis en lærer førhen var sløj og småsyg, kunne hun godt liste op på skolen, fordi det var overskueligt.

»Når dagen er blevet længere, vælger lærere i højere grad at sygemelde sig,« mener Claus Hjortdal.

Læreren er væk på efteruddannelse

De mange vikartimer er ikke udelukkende negative for folkeskolen. Mange vikarer bliver også hyret ind, fordi skolereformen lægger vægt på, at lærerne bliver efteruddannet. Målet er, at alle dansklærere har linjefag i dansk; matematiklærerne har linjefag i matematik og så fremdeles.

KL understreger, at foreningen tager vikarforbruget meget alvorligt, når det drejer sig om sygdom. Men der er mange andre grunde til, at der er flere vikarer i klasseværelserne.

»Når lærere er på efteruddannelse, giver det et positivt pres efter vikarer,« siger Michael Ziegler, formand for KL's løn- og personaleudvalg.

Han mener også, det er en fordel, at skoler ikke længere frit kan aflyse timer, fordi de ligger over minimumstimetallet. Det var tilfældet før reformen, men i dag skal de fylde skoledagen ud og hyrer i stedet en vikar ind.

Influenzasæson og de store vikarmåneder

Situationen med vikarer i år er usædvanlig og kommer oveni, at efterårs- og vintermånederne plejer at være store vikar-måneder, fortæller Kaare Danielsen, adm. direktør i Jobindex.

»Vi er vant til, at man ansætter medarbejdere op til sommerferien. Til gengæld boomer antallet af vikarer i fjerde kvartal. Det er tankevækkende, om lærerne bliver syge eller siger op,« pointerer han.

Kaare Danielsen hæfter sig ved, at vikarboomet kommer oveni, at skolerne også slår mange faste stillinger op. Faktisk er jobannoncer, hvor ordet ’lærer’ er nævnt, steget med rundt regnet 50 procent på et år. Denne opgørelse indeholder dog også gymnasielærere og andre lærere, selv om folkeskolelærere fylder meget i opgørelsen.

Ingen lærer bag katederet

Når læreren er væk, er det langt fra sikkert, at vikaren er lige så skarp fagligt. Ugebrevet A4 har gennemgået 100 vikarannoncer siden september. 63 annoncer nævner ingenting om, at skolen søger en læreruddannet som vikar.

Kun en ud af tre skoler søger uddannet vikarI 37 ud af 100 vikarannoncer i perioden september til november søgte skolerne en læreruddannet vikar.
Kilde: Jobindex

På Sølystskolen i Silkeborg er et af de eneste kriterier for at søge vikariatet ifølge jobannoncen, at ’du skal kunne styre en klasse’.  Hyllehøjskolen i Middelfart skriver, at ’alle uanset personlig baggrund opfordres til at søge’.

Gennemgangen af jobannoncer flugter meget godt med en undersøgelse fra Undervisningsministeriet sidste år. Her konkluderer ministeriet, at omkring halvdelen af alle vikarer mangler relevant uddannelse.

Landsformanden for Skole og Forældre mener, det er dobbelt slemt, at antallet af vikarer stiger, og at mange samtidig ikke er læreruddannet.

»Det kræver en fagperson at stå for god undervisning. Selvfølgelig er det problematisk, når der bliver opslået mange vikariater. Det betyder, at vores børn bliver udsat for hyppige lærerskift,« mener Mette With Hagensen.

Der er behov for et fælles billede, så ministeriet ikke har én opfattelse af situationen og lærerne en anden. Anders Bondo Christensen, formand, Danmarks Lærerforening

Hun fortæller, at skolebestyrelser oplever, at skoler er for tilbageholdne med at fastansætte og i stedet søger en vikar, men:

»Når det kun er vikariater, der bliver opslået, er det svært at tiltrække de dygtigste lærere, der ikke siger op fra en fast stilling,« siger hun og opfordrer til, at man gør det lettere for skoler at langtidsplanlægge og ansætte egne lærere.

Skolereformen skal lande godt

Danmarks Lærerforening mener, de mange vikarer nok er et tegn på udfordringer med skolereformen. Når sygefraværet samtidig er stigende, er der behov for en analyse af, hvad der går galt, siger Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.

»Vi skal ikke længere diskutere reformen. Den er kommet, men nu må vi sammen finde ud af, hvordan skolerne kan lykkes med opgaven. Vi bør lave en fælles analyse af, hvilke udfordringer der er i skolerne. Der er behov for et fælles billede, så ministeriet ikke har én opfattelse af situationen og lærerne en anden.«

Kommunernes Landsforening mener, at det er alt for tidligt at analysere reformen.

»Hvis vi laver en analyse lige nu, bliver det på et løst fundament. For situationen ændrer sig hele tiden. Skolereformen er ved at blive implementeret. Det forhøjede fravær, tror jeg, er en midlertidig ting,« siger Michael Ziegler, formand for KL's løn- og personaleudvalg. Han erklærer sig dog villig til at diskutere en fælles analyse med Danmarks Lærerforening senere.

Man kan ikke lære af erfaringerne fra skolereformen, som kun har fungeret kort tid. Anette Lind (S), uddannelsesordfører

Undervisningsminister Christine Antorini (S) ønsker ikke at udtale sig til A4 om skolereformen og de mange vikarer, fordi hun mener, at kommunerne har ansvaret.

Men Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Anette Lind, afviser også en analyse her og nu.

»Man kan ikke lære af erfaringerne fra skolereformen, som kun har fungeret kort tid. Regeringen har allerede planlagt en evaluering, hvor vi kigger på effekterne. Vi ønsker at gøre en god skole bedre og har alle sammen et ansvar for, at det lykkes.«

Venstre mener, at det høje sygefravær og brugen af vikarer er faresignaler, som Christiansborg må være opmærksomme på.

»Det er røde lygter, der lyser. Det er vigtigt, at vi er vågne og følger fraværet nøje. Vi skal være opmærksomme på, om lærernes arbejdsmiljø er forringet,« siger folkeskoleordfører Louise Schack Elholm (V).

Politikerne i Folketingets børne- og undervisningsudvalg er gået i tænkeboks frem til januar for at overveje, hvad der skal gøres med skolereformen og det høje sygefravær. Ifølge Venstre kan det betyde, at udvalget indkalder til en høring efter nytår, eller at undervisningsministeren bliver kaldt i samråd for at få problemerne løst.