Folkeskolen diskriminerer de faglige uddannelser

Af Ole Skals Pedersen, formand, Teknisk Landsforbund

FAGLIGT TALT I uddannelsesvejledningen favoriseres gymnasiet frem for erhvervsskolerne,

Det begynder i folkeskolen. Lærerne har alle gået i gymnasiet og på seminariet og har det dermed på rygraden. De har et velment ønske om, at deres elever skal lære så meget som muligt, og der er prestige i at få så mange som muligt videre i gymnasiet. Det slår igennem i deres måde at undervise på i form af en underliggende – og ofte endda udtalt – forståelse gående på, at hvis man vil blive til noget i dette samfund, skal man oppe sig, så man kan komme i gymnasiet! Der er ikke meget kendskab til eller accept af, at der er et parallelt system – erhvervsuddannelserne – som er fuldt ud ligeværdigt og nødvendigt.

De unge selv tegner ligeledes et forvrænget billede af, hvad der er hot og not. I den sammenhæng spiller erhvervsskolernes (dårlige) ry en væsentlig rolle. De opfattes som kedelige, støvede og andenrangs, og så er der færre fester – en ikke uvæsentlig detalje. Samtidig vil forældrene fortsat gerne have brudt den sociale arv. De vil gerne sikre deres børn et lige så godt og helst bedre liv, end de selv har. Problemet er bare, at mange ser gymnasiet som den eneste vej til det mål.

24bMange års påvirkning af den karakter betyder, at alt for mange unge ender i gymnasiet, og det kan mærkes. Konsekvensen bliver, at universiteterne klager over, at studenterne er for dårlige, og de studieegnede gymnasielever forlanger mere seriøs undervisning. Samtidig er rekrutteringsgrundlaget for erhvervsuddannelserne katastrofalt lavt. De, der har de boglige forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse, er kanaliseret over i gymnasiet. Dermed er de teoretisk bedst funderede håndværkere ikke længere så mange, og potentialet for en række af de korte videregående uddannelser (KVU) på det tekniske område er efterhånden svært at få øje på.

Den sparsomme vejledning og det unuancerede billede af uddannelsesmulighederne kan med andre ord betyde nederlag for dem, der ikke havde lyst, og dem, der ikke er tilstrækkeligt bogligt stærke eller motiverede til at gennemføre en uddannelse, der er møntet på andre. De havde været bedre hjulpet på et andet område, som kræver lige så mange, men blot anderledes kvalifikationer. Bedre hjulpet af en viden om, at en håndværksmæssig uddannelse er mindst lige så værdifuld for samfundet og den enkelte, og også kan være starten på en videregående uddannelse.

Alt i alt kan der være god grund til at gennemføre en reform af ungdomsuddannelsessystemet, og det i A4 fremlagte forslag fra de syv eksperter er både et visionært og livgivende udgangspunkt for en diskussion blandt alle interessenter. Men hvis vi ikke får taget fat om de dybereliggende årsager til de unges valg og gjort op med den kulturelle degradering af erhvervsuddannelserne, så fødes et nyt ungdomsuddannelsessystem med de samme skavanker.