Folkepensionister klar til arbejdsmarkedet

Af | @MichaelBraemer

Flere hundrede tusinde folkepensionister er parate til tage et nap med på arbejdsmarkedet i op til 15 timer om ugen, hvis indtægten ikke blev modregnet i folkepensionen. Eksperter kritiserer reglerne på området for at være helt ude af trit med tiden og for ikke at tilgodese det rødglødende arbejdsmarked. Regeringspartiet Venstre tvivler imidlertid på, at det kan betale sig at ændre reglerne.

EKSTRATUR Mens arbejdsgiverne kigger febrilsk mod udlandet efter arbejdskraft til at mætte det danske arbejdsmarked, og mens politikerne jubler over en skattepakke, der lægger op til en for-øgelse af arbejdsstyrken med beskedne 7.500 personer, så ligger der i al ubemærkethed en kæmpe arbejdskraftreserve lige for næsen af dem.

En stor del af de folkepensionister, der har forladt arbejdsmarkedet, er nemlig parate til at komme tilbage og give et nap med, viser en undersøgelse, som analyseinstituttet Zapera har foretaget for Ugebrevet A4 blandt et repræsentativt udsnit af 65-82-årige danskere.

Rundt regnet 75.000 folkepensionister er allerede aktive på arbejdsmarkedet i et eller andet omfang, men det tal kan forøges med flere hundrede tusinde, viser A4’s undersøgelse.

30 procent af de pensionister, der i øjeblikket ingen indtægt har ud over folkepensionen, giver således udtryk for, at de ville tage en eller anden form for arbejde på nuværende tidspunkt, hvis der vel at mærke var mulighed for at arbejde op til 15 timer om ugen, uden at det blev modregnet i folkepensionen. Velviljen over for deltidsarbejde viser sig i undersøgelsen i alle grupper uanset uddannelse.

Arbejdsmarkedet virker især tillokkende på mandlige pensionister. Her siger 38 procent, at de er parate til at tage fat med det samme, hvis de kunne få det fulde økonomiske udbytte af et deltidsarbejde.

Aftrapning af for eksempel ældrecheck, boligydelse og varmetillæg er virkelig noget, der kan tage arbejdslysten fra folkepensionisterne. Nøjagtig halvdelen giver udtryk for, at modregningen betyder, at de ikke har lyst til at tage et arbejde, selv om de godt kunne.

Der var i begyndelsen af året 835.000 folkepensionister i Danmark. 75.000 er allerede aktive på arbejdsmarkedet, men af de resterende 760.000 er knap en tredjedel, svarende til en kvart million personer klar, til at påtage sig et deltidsarbejde, hvis bare reglerne var anderledes.

Langt synderegister

Ikke så sært, at Jørgen Goul Andersen, professor ved Center for Komparative Velfærdsstudier ved Aalborg Universitet, taler om »det hvide guld« og slår et slag for at se kritisk på barrierer, der holder folkepensionisterne væk fra arbejdsmarkedet. Over de seneste 20 år er erhvervsfrekvensen blandt mænd over 65 faldet markant i Danmark, mens udviklingen har været lige så markant modsat i vores nabolande Norge og Sverige, påpeger han.

»Danmark har et længere synderegister, hvad regler og tilskyndelser angår. Resultatet er, at det ikke i tilnærmelsesvis samme grad kan betale sig for ældre at arbejde i dag i forhold til tidligere. Marginalskatten på den sidst tjente krone for pensionister kan nå over 75 procent, og det er en alarmerende høj beskatning af et arbejde, som ikke er en investering i fremtiden,« siger han.

Konkret peger Jørgen Goul Andersen på, at folkepensionens grundbeløb oprindeligt, var ens for alle pensionister, men at princippet blev brudt første gang i 1984, hvor der blev indført modregning for arbejdsindkomst for 67-69-årige, og igen i 1994, hvor modregningen blev udvidet til samtlige pensionister. Samtidig er modregningen i pensionstillægget vokset.

Oven i det hele er reglerne så indviklede og uoverskuelige, at de ældre alene af den grund mister lysten til at arbejde, fortæller økonom i Ældresagen Peter Halkjær. Helt galt er det, når det drejer sig om svingende indtægter, som er almindelige blandt for eksempel pensionister, der bliver kaldt ind til deres gamle virksomhed som vikarer ved sygdom, barsel og så videre.

»Hver gang indkomstgrundlaget ændrer sig, skal pensionisten have lavet en permanent ændring på kommunekontoret, hvor et virvar af tal flyver rundt i luften. Og som reglerne er, rammer modregningen hårdere, hvis indkomsten kommer i en enkelt måned eller to, end hvis den var fordelt jævnt hen over året. Det får vi rigtig mange henvendelser om fra pensionister, når de står på vippen og alvorligt overvejer, om de overhovedet gider arbejdsmarkedet mere.«

Utidssvarende regler

Fra Ældresagens kontakt med medlemmerne genkender Peter Halkjær de ældres ønske om at opretholde eller genetablere en vis tilknytning til arbejdsmarkedet. For mange handler det om at skabe et økonomisk supplement til pensionen. Mange af dagens folkepensionister nåede nemlig ikke at få de arbejdsmarkedspensioner med, som siden har vundet udbredelse.

»Derfor er det meningsløst at skræmme arbejdsvillige pensionister væk med økonomisk straf og bureaukrati i en situation med arbejdskraftmangel. Der er brug for forenklede og mere afbalancerede modregningsregler, og de skal komme nu, hvor de store årgange er på vej til at forlade arbejdsmarkedet. Hvis det store flertal først mister ævred og er væk fra arbejdsmarkedet en årrække, så bliver de svære at trække tilbage i folden igen.«

Peter Halkjær mener, at reglerne på området passede til pensionisterne anno 1980, for hvem tilbagetrækning var definitiv tilbagetrækning og total afholdenhed i forhold til arbejdsmarkedet. De er alt for stive til dagens pensionister, der har et langt mere sammensat og fleksibelt forhold til tingene.

Dagens folkepensionister har ifølge A4’s undersøgelse et godt og indholdsrigt liv, og langt de fleste er glade for at have fået mere tid til rådighed, efter de har forladt arbejdsmarkedet. 83 procent giver således udtryk for, at de er glade for at have fået mere tid til deres fritidsinteresser, efter at de er gået på pension, og kun otte procent savner tit det at have et fuldtidsarbejde. I øvrigt den samme procentdel, som giver udtryk for, at de tit er ensomme.

Men i nutidens pensionisters optik er tilknytning til arbejdsmarkedet ikke et enten-eller. 37 procent af pensionisterne siger, at det ville passe dem fint at have et arbejde på cirka 15 timer om ugen ved siden af folkepensionen. Det er ikke mindst det kollegiale fællesskab på arbejdspladsen, der trækker, viser tallene. 43 procent savner tit det kollegiale fællesskab, der er på en arbejdsplads.

Set i bakspejlet ville 60 procent af pensionisterne have foretrukket at trække sig gradvist tilbage fra arbejdsmarkedet ved at gå ned i arbejdstid.

Økonomiprofessor og formand for regeringens velfærdskommission Torben M. Andersen mener, man skal tage pensionisternes svar med et vist forbehold, fordi der er forskel på at sige, at man vil gøre noget, og så rent faktisk også at gøre det.

Han er imidlertid ikke i tvivl om, at dagens pensionister udgør et betydeligt potentiale, når det handler om at sikre det fremtidige behov for arbejdskraft.

»Vi har for en stor dels vedkommende at gøre med en ny type ældre, der både er friskere læn-gere og har en anden holdning til tilbagetrækning. De vil gerne fase det aktive arbejdsliv lidt ned, men vil stadig godt holde på kontakten til kolleger. Dertil kommer lysten til og glæden ved at bruge de erfaringer og kompetencer, de har. Den type vil blive endnu mere udbredt, efterhånden som 68-generationen går på pension,« siger han.

Torben M. Andersen forventer, at arbejdsmarkedet af simpel nød vil få øjnene op for det arbejdskraftpotentiale, som pensionisterne udgør, og på den baggrund skrue nogle mere fleksible job sammen, som passer til pensionisternes lyster og behov. Sværere er det at gøre op med de nuværende regler om samspillet mellem pension, sociale ydelser og arbejdsindtægt, som Torben M. Andersen kalder voldsomt komplicerede og uigennemskuelige.

Han nævner et tænkt eksempel med en 67-årig, der egentlig har trukket sig tilbage, men godt kunne tænke sig at arbejde noget mere og har en masse at byde på.

»Så kan det jo virke fuldstændig åndssvagt ikke bare at give vedkommende muligheden uden modregning i øvrigt. Vi bliver jo ikke dårligere stillet – tværtimod får vi vedkommende ud og udfylde et hul. Men så opstår der pludselig et fordelingspolitisk problem, for skal den stærke ældre både kunne få forskellige ting fra det offentlige og tjene penge ved siden af, mens den svage ældre ikke kan. Der er nogle ting, der ikke er helt enkle der.«

Tvivler på pensionisternes arbejdsvilje

Arbejdsmarkedsordfører for regeringspartiet Venstre, Jens Vibjerg, stiller sig tvivlende over for de svar, pensionisterne er kommet med i A4’s undersøgelse. Han ser derfor umiddelbart ingen grund til at ændre hverken lov eller regler.

»Hvis de siger, de gerne vil arbejde, hvorfor gør de det så ikke? Vi fordoblede for nogle år siden det beløb, folkepensionisterne kunne tjene, før der blev modregnet i pensionen. Det har ikke haft den store effekt. Vi har også indført den såkaldt opsatte pension, som betyder, at pensionister kan arbejde uden modregning mod at udskyde pensionen og få den sammen med den øvrige pension senere. Den ordning er meget lidt udbredt, og jeg tolker de to ting som udtryk for, at pensionister ikke vil arbejde,« siger han.

Gode argumenter efterlyses

Peter Halkjær fra Ældresagen forklarer den beskedne udbredelse af opsat pension med, at folk vil høste gevinsten af deres arbejde her og nu og ikke ude i en tvivlsom fremtid.

Med hensyn til modregningen fremfører han beregninger, der viser, at der især ved små indkomster forekommer en betydelig modregning. Den progression, vi kender fra skattesystemet, hvor de bredeste skuldre bærer de tungeste læs, er i modregningsreglerne vendt på hovedet, påpeger han. Og det opfordrer ikke ligefrem til at gøre en indsats på arbejdsmarkedet:

»Et typisk eksempel er en folkepensionist med en supplerende erhvervsindkomst på 50.000 kroner om året bliver beskattet med 93 procent af den sidst tjente krone, hvis der tages højde for arbejdsmarkedsbidrag, aftrapning af ældrecheck, skat, beskæftigelsesfradrag og aftrapning af boligydelse og varmetillæg. En folkepensionist med en erhvervsindkomst på 200.000 kroner beskattes kun med 64 procent af den sidst tjente krone,« siger han.

Jens Vibjerg vil godt se på tingene med kriti-ske briller, men der skal meget til at få ham til at ændre på gældende regler:

»De, der skal overbevise mig, skal virkelig have argumenterne i orden. For hvis det kun handler om at lempe reglerne for dem, der arbejder nu, uden at vi får andre ind, så får vi for lidt ud af det. Man skal vise, at ændringer vil trække i den rigtige retning og forklare, hvorfor pensionister ikke udnytter de eksisterende muligheder.«