Folkevandring

Folk med job rejser mod øst, ledige rejser mod vest

Af

Danskere i job flytter i stor stil fra vest mod øst. På Sjælland for eksempel flytter lønmodtagerne fra Vestsjælland mod Storkøbenhavn. Det viser en ny analyse. Arbejdsløse og førtidspensionister derimod flytter den modsatte vej. Flere borgmestre advarer om, at Danmark knækker.

»Det er klart, at hvis man ikke har råd til at betale for huslejen i hovedstadsområdet, så leder man selvfølgelig efter et andet sted, hvor man kan betale huslejen,« siger Thomas Adelskov (S). Han er borgmester i sjællandske Odsherred, som tiltrækker førtidspensionister.

»Det er klart, at hvis man ikke har råd til at betale for huslejen i hovedstadsområdet, så leder man selvfølgelig efter et andet sted, hvor man kan betale huslejen,« siger Thomas Adelskov (S). Han er borgmester i sjællandske Odsherred, som tiltrækker førtidspensionister. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix.

 

Folk med arbejde i vandkantsdanmark pakker ofte flyttekasserne for at bosætte sig mod øst omkring København eller Aarhus. Til gengæld flytter mange borgere uden arbejde mod vest.

Tendensen er mest udpræget på Sjælland, hvor borgere i job er flyttet fra Vestsjælland og Lolland-Falster til kommuner omkring hovedstaden. Samtidig har mange arbejdsløse taget turen den anden vej - fra øst mod vest og syd. 

Det viser en kortlægning af flyttemønstrene mellem kommunerne i perioden fra 1990 til 2015 udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Hos AE advarer analysechef Jonas Schytz Juul om, at de skæve flyttemønstre er med til polarisere og dele Danmark mellem vækstområder og udkantsområder. 

»Man risikerer simpelthen, at Danmark knækker over. Sammenhængskraften i landet bliver mindre og mindre i takt med, at forskellene mellem kommuner som Lolland og Gentofte vokser. Der var også forskelle mellem Lolland og Gentofte for 25 år siden, men de er blevet markant større i løbet af perioden,« siger Jonas Schytz Juul.

Derfor er der ifølge AE behov for at sikre unge i alle dele af landet adgang til uddannelse i nærområderne.

Jonas Schytz Juul forklarer, at det også er et spørgsmål om at forbedre tog- og busforbindelser, veje og broer, så det bliver nemmere at pendle frem og tilbage mellem forskellige kommuner og landsdele.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Lolland mister borgere i job

Lolland, Langeland og Bornholm er ifølge opgørelsen fra AE de eneste kommuner, som både er blandt de 15 kommuner med størst nettofraflytning af borgere i job og samtidig blandt de 15 kommuner med størst nettotilflytning af arbejdsløse.

Lollands borgmester Holger Schou Rasmussen (S) har gennem en lang årrække oplevet udviklingen på første hånd.

»Der er ikke nogle tilbage på Lolland til at betale skat og holde hånden under de mennesker, som har behov for det. Men samtidig kan vi se, at Egedal, Furesø og Vallensbæk oplever en stor tilgang af folk i arbejde og en stor tilbagegang af folk, som ikke har et arbejde,« siger han.

Ingen mennesker på overførselsindkomst har længere råd til at bo i København. Holger Schou Rasmussen (S), borgmester i Lolland

Holger Schou Rasmussen henviser til, at AE i 2016 udarbejdede en analyse for Lolland Kommune, som viste, at man siden 1990 netto havde mistet 3.600 mennesker i beskæftigelse.

Omvendt tog kommunen i samme periode netto mod 1.500 borgere på overførselsindkomst. Gennem de seneste tre år har Lolland ifølge Holger Schou Rasmussen taget afsked med 1.800 borgere om året, mens 1.600 er flyttet til hvert år.

Blandt tilflytterne står to tredjedele uden job.     

»Det er boligmarkedet, som er slået i stykker. Den helt store drillepind i det her spil har været det ejendoms-skattestop, som den borgerlige regering indførte i 2001. Det har forøget forskellene på boligpriserne i landet markant,« siger Holger Schou Rasmussen og tilføjer:

»Ingen mennesker på overførselsindkomst har længere råd til at bo i København.«

Odsherred er blevet endestation

Opgørelsen fra AE viser også, at Odsherred Kommune har den største, relative nettotilflytning af borgere uden arbejde. Det kommer ikke bag på den socialdemokratiske borgmester Thomas Adelskov. Han forklarer, at kommunen hvert år modtager et sted mellem 100 til 120 borgere alene på førtidspension.

Mange flytter fra hovedstadsområdet til Odsherred, hvis de eksempelvis får en førtidspension. Thomas Adelskov (S), borgmester i Odsherred

Til sammenligning tildeler kommunen selv omtrent 50 førtidspensioner om året.

»Hvis man efter nogle år med rigtig store skavanker og udfordringer endelig får sin pension, så kigger man sig om efter et sted, hvor man har råd til at bosætte sig, og hvor der er natur og frisk luft. Der er Odsherred Kommune rigtig attraktiv på de parametre,« siger Thomas Adelskov og tilføjer:

»Derfor flytter mange fra hovedstadsområdet til Odsherred, hvis de eksempelvis får en førtidspension.«

Borgmesteren henviser til, at Ugebrevet A4 for nyligt løftede sløret for, at en del syge borgere flytter væk fra hovedstadsområdet, fordi de har nemmere ved at få tilkendt førtidspension i andre kommuner. 

»Der oplever vi, at udflytningen sker til kommuner som Odsherred Kommune. Det er klart, at hvis man ikke har råd til at betale for huslejen i hovedstadsområdet, så leder man selvfølgelig efter et andet sted, hvor man kan betale huslejen,« siger Thomas Adelskov.

Han mener, at kontanthjælpsloftet og stigende boligpriser som følge af skattestoppet, der blev indført af den borgerlige regering i 2001, også er en medvirkende årsag til, at flere borgere uden arbejde vælger at slå sig ned i provinsen.

Minister afviser frygt

Hos AE frygter Jonas Schytz Juul, at flere kontanthjælpsmodtagere i fremtiden vil søge til kommuner i udkanten, fordi de bliver ramt af regeringens kontanthjælpsloft.  

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er langt fra enig. Ifølge ministeren er  der ikke håndfaste beviser for, at et stigende antal kontanthjælpsmodtagere vælger at flytte på grund af loftet.

»Kigger vi på flyttemønstrene for kontanthjælpsmodtagere de senere år, så viser vores tal ikke nogen klar tendens i forhold til at flytte fra dyre storbykommuner til billigere udkantskommuner. Og nye tal viser, at der faktisk er et fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere, der flytter, hvis man sammenligner 4. kvartal 2016 med 4. kvartal året før,« skriver ministeren til A4 og tilføjer:

»Det gælder også, hvis man alene følger flyttemønsteret for dem, der er trukket i indkomsten som følge af kontanthjælpsloftet eller 225-timersreglen. Og det er en rigtig god nyhed.«

På spørgsmålet om, hvorvidt det er et problem, at Danmark i stigende grad deles mellem vækst- og udkantsområder, svarer Troels Lund Poulsen:

»Det er i hvert fald noget, som vi skal tage alvorligt, så Danmark ikke brækker over. Og det gør regeringen også. Bare for at nævne nogle af initiativerne, så har vi allerede udflyttet tusindvis af statslige arbejdspladser og planlægger flere.«

»Vi har også lempet planloven, der skal gøre det nemmere for kommunerne at tiltrække erhvervsliv og turisme. Samtidig ønsker regeringen at styrke infrastrukturen, hvilket også har betydning for mobiliteten.«

Tønder er ved at forbløde

Det er ikke kun de sjællandske kommuner, som er alarmeret over det voksende skel mellem land og by. I Norddjurs i Østjylland oplever man en relativ stor tilflytning af borgere uden job. Den socialdemokratiske borgmester Jan Petersen advarer om, at skattegrundlaget i mange af landets udkantskommuner gradvist er ved at blive udhulet som følge af de skæve flyttemønstre. 

»Problemet er, at man også på kommunalt plan får manifesteret den stigende ulighed i landet. Man overlader til kommuner med lave indkomstgrundlag at løse problemerne for lavindkomstgruppen, uden at der følger penge med,« siger han og tilføjer:

»Hver gang vi får en borger i arbejde, så er det en succes. Men hvis vi samtidig skal få andre kommuners borgere i arbejde på grund af boligpriserne, så står vi og kæmper mod vinden.«

Man er nødt til at træffe nogle politiske valg, som trækker i den anden retning. Henrik Frandsen (V), borgmester i Tønder

Det fremgår af analysen fra AE, at Tønder er nummer tre på listen over kommuner, som har den største relative nettofraflytning af borgere i job. Ifølge borgmester Henrik Frandsen (V) vidner tallene om, at kommunen er ved at »forbløde«, fordi unge mennesker ikke har gode nok fremtidsudsigter i området.

»Centraliseringen har været forfejlet. Hvis man stiller alt op i et regneark, så er der ingen tvivl om, at desto mere man flytter sammen i de store befolkningstætte områder, jo bedre økonomi får man. Men man er nødt til at træffe nogle politiske valg, som trækker i den anden retning,« siger borgmester Henrik Frandsen.

Uddannelser tilbage til udkanten

Hos sammenslutningen Danmark på Vippen, som arbejder for et Danmark i bedre balance, er man helt enige i, at der skal træffes nogle politiske valg.

Vi tømmer de dele af Danmark, som vi lever af, for uddannelsesinstitutioner, sygehuse, byretter og andre offentlige arbejdspladser. Kim Ruberg, næstformand for Danmark på Vippen

Foreningens næstformand og seniorpartner i kommunikationsbureauet Jøp, Ove & Myrthu Vest Kim Ruberg mener, at centraliseringen er blevet en »enorm trussel« mod samfundets velfærd og velstand. Han lægger vægt på, at Danmark har 250 milliarder kroner om året i eksport-overskud, som i vid udstrækning stammer fra varer og tjenestesydelser, der bliver produceret i udkantsdanmark.

»Når vi så er i gang med en øvelse, hvor vi tømmer de dele af Danmark, som vi lever af, for uddannelsesinstitutioner, sygehuse, byretter og andre offentlige arbejdspladser, så ødelægger vi mulighederne for vores bedste eksportvirksomheder,« siger Kim Ruberg og tilføjer:

»Vi er ved at save den gren over, som vi sidder på.«

Tønders borgmester Henrik Frandsen sætter pris på, at regeringen har valgt at udflytte statslige arbejdspladser. Men Venstre-borgmesteren opfordrer sine partifæller på Christiansborg til at gå »et skridt videre« for at skabe bedre sammenhæng på tværs af landet.  

»Hvis man skal have et Danmark i bedre balance, så skal man flytte videregående uddannelser ud af de store byer til udkantsområderne. Hvis vi kunne få et seminarie, en pædagoguddannelse eller en sosu-uddannelse, så kunne vi fastholde flere af vores unge mennesker,« siger Henrik Frandsen.  

Regeringen anfægter analyse

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen mener, at man ikke kan »konkludere noget« om flyttemønstrene ud fra den nye analyse fra AE. Han peger på, at AE ikke har opgjort, hvorvidt folk var i arbejde tilbage i 1990 eller ej.

»Så jeg anerkender ikke præmissen for analysen. Men når det er sagt, så er der ingen tvivl om, at landet har en udfordring, når det kommer til centralisering af samfundet. Det er der jo som sådan ikke noget nyt i. Den udvikling har vi set i årtier. Væksten og udviklingen i antallet af job har været størst i de store byer,« skriver ministeren til A4.

Uddannelse er det absolutte nøgleparameter. Jonas Schytz Juul, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Men AE fastholder, at præmissen for analysen har været at undersøge den samlede betydning af flyttemønstrene over en 25-årig periode, og at analysen entydigt viser, at flyttemønstrene mellem landets kommuner har bidraget til en øget opdeling af landet.

»Det er uforståeligt, at ministeren ikke vil anerkende et så tydeligt resultat, og det kan tyde på, at analysen er blevet misforstået,« siger Jonas Schytz Juul og fortsætter:

»Det er fint også at have fokus på statslige arbejdspladser for at modgå denne tendens, men uddannelse er det absolutte nøgleparameter. Derfor er det langt mere bekymrende, at man vil spare 2,4 mia. kr. alene på ungdomsuddannelserne frem til 2021.« 

AE-analyse: Folk i job flytter fra vest mod øst AE analyse om flyttemønstre over 25 år