Foghs værdikamp støder på vælgernes grænser

Af

Statsministeren har fat i den lange ende, når han fører værdikamp på personlig ansvarlighed, konsekvens og opstramning af systemerne. En dugfrisk Gallup-analyse viser imidlertid, at debatten let kan køre af sporet for regeringen. Andre – og mindre populære – emner er i løbet af sommeren bragt ind i værdikampen. Og flertallet ønsker ikke, at større ansvar til den enkelte fører til mere ulighed i samfundet.

15Når statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i morgen åbner Folketinget, vil han søge at få regeringens værdikamp – eller kulturkamp, som andre kalder den – tilbage på sporet. Det sker med en meget værdipræget tale, der sætter fokus på ansvar, konsekvens og et samfund præget af »noget for noget«.

Fogh er imidlertid ude i en svær balance, hvor han skal vælge sine ord med uhyre stor omhu. En ny Gallup-undersøgelse viser, at mens regeringen har en rigtig god sag på nogle emner, så falder andre dele af værdikampen på stengrund hos vælgerne. 892 repræsentativt udvalgte danskere er blevet forelagt en række udsagn fra VK-regeringens værdikamp – lige fra Danmarks Radio og Christiania til ansvar og lighed i samfundet. Spørgsmålene er omhyggeligt formuleret, så de ligger meget tæt på forslag fra regeringen eller udsagn fra ministrene.

Undersøgelsen viser, at statsministeren har en usædvanligt stærk dagsorden, så længe værdikampen handler om ansvar og konsekvens. Det gælder overordnede synspunkter om større ansvar til den enkelte og mere vægt på faglighed i folkeskolen. Og det gælder konkrete forslag om øget konsekvens – for eksempel gebyr for at blive væk fra en aftale på sygehuset. På disse områder har regeringen massiv opbakning, også fra oppositionens vælgere.

Foghs problem er imidlertid, at værdikampen i løbet af sommeren er kommet til at handle om andre – og mindre populære – emner. Regeringen er på tre områder på vej ind i debatter, hvor de enten splitter danskerne eller møder massiv modstand:

  • Kulturminister Brian Mikkelsen (K) har anklaget venstrefløjen for at dominere Danmarks Radio og uddannelsessektoren. Men kun en fjerdedel af vælgerne mener, at dette er et stort problem. Ikke engang VK’s egne vælgere deler det billede, som kulturministeren bringer til torvs.
  • Regeringens hårde kurs over for hash og Christiania deler danskerne i to store grupper.
  • Danskerne vil gerne have mere personligt ansvarlighed, men flertallet står af, hvis det fører til større ulighed i samfundet – sådan som borgerlige debattører slår til lyd for. Således er flertallet imod regeringens forslag om at belønne ressourcestærke ældre, som fortsætter med at arbejde efter pensionsalderen.

Historikeren Uffe Østergård fra Københavns Universitet mener, at Fogh havde en stærk sag, så længe værdikampen var et oprør mod den politiske og kulturelle »avantgarde«. Men dagsordenen er ved at løbe ud af kontrol:

»Værdikampen har vist sig meget sammensat og svær at styre. Undersøgelsen viser, at danskerne er et veluddannet folk, som selv sammensætter deres meninger – og de passer hverken med regeringens eller oppositionens linje. Måske vil Fogh ligefrem prøve at afblæse værdikampen. Men det kan blive svært, fordi den har engageret en masse mennesker, som ikke sådan lader sig styre,« siger Uffe Østergård.

Personligt ansvar

Anders Fogh Rasmussen skød for alvor »værdikampen« i gang i et stort interview i Weekendavisen i begyndelsen af året. Han understregede, at de afgørende samfundsforandringer ikke sker ved at ændre love og regler, men ved at ændre holdninger og mentalitet hos befolkningen. En linje, der passede som hånd i handske til en regering, der har parkeret de store, følsomme velfærdsspørgsmål i diverse kommissioner.

Siden har Fogh og andre borgerlige toppolitikere kørt hårdt på værdi- og kulturkampen. Efter sommerferien fremlagde Venstre og konservative et regeringsgrundlag for resten af valgperioden, hvor den røde tråd var »noget for noget« – at der skal være større ansvarlighed og konsekvens i samfundet.

Isoleret betragtet er denne dagsorden yderst populær. Næsten 80 procent af vælgerne er enige i, at samfundet skal indrettes, så den enkelte i højere grad tager et ansvar for sit og sine – som Fogh udtrykte det på Venstres sommerstævne. For eksempel støtter over 80 procent regeringens forslag om, at folk skal betale et gebyr, hvis de bliver væk fra en aftale på sygehuset uden at melde afbud.

Der er også massiv opbakning til en hårdere kurs over for unge kriminelle. Flere af spørgsmålene i Gallups undersøgelse er omhyggeligt formuleret, så det ikke er helt »gratis« at tilslutte sig synspunktet. Der blev således gjort opmærksom på, at forslaget handler om at frihedsberøve unge, der er under den kriminelle lavalder på 15 år. Alligevel er 81 procent enige. På venstrefløjen og blandt de radikale er der lidt betænkelighed, men selv blandt disse vælgere er det store flertal for en hårdere kurs.

Vælgerne bakker også bredt op om, at folkeskolen skal lægge større vægt på faglige kundskaber, selv om det betyder lidt mindre tid til sociale aktiviteter. Her er 59 procent enige – 30 procent uenige. Det er især venstrefløjens vælgere, der prioriterer de sociale aktiviteter, mens borgerlige og socialdemokratiske vælgere vil lægge mere vægt på det faglige i skolen.

Samtidig viser holdningerne til dette spørgsmål stor forskel på generationerne. Blandt de yngre er der delte meninger, mens de ældre massivt lægger vægt på flere faglige kundskaber. Det samme gør mange 40-49-årige, der typisk har større børn og dermed aktuelle erfaringer som forældre i skolen.

»Fogh har langt hen ad vejen danskerne med sig, når han forsøger at gøre op med den personlige uansvarlighed på en række områder. Opbakningen er størst fra de borgerlige vælgere, men synspunkterne har også fodfæste langt ind i socialdemokratiske kredse,« siger valgforskeren Johannes Andersen fra Aalborg Universitet, der har analyseret tallene for Ugebrevet A4.

»Fogh kan flytte vælgere med denne dagsorden, hvis det handler om ansvar og lov og orden – uden at blive for rabiat. Men den tidligere socialdemokratiske regering var også inde på den personlige ansvarlighed – for eksempel Nyrups tale om pligt og ret. Derfor skal Fogh på dette område vise sig i stand til at yde en særlig indsats.«

Folket og »avantgarden«

Historikeren Uffe Østergård fremhæver, at ansvarlighedsdelen af værdikampen ikke er borgerlig i ordets gængse forstand. Fogh appellerer i stedet til den brede folkelige modvilje mod »avantgarden«, som er blevet tydelig i de senere år. En modvilje, der viste sig ved nej-flertallet i flere EU-afstemninger, dannelsen af Dansk Folkeparti og den borgerlige jordskredssejr i 2001:

»Avantgardeprojektet går tilbage til 1960’erne, hvor der under Viggo Kampmann og Jens Otto Krag (socialdemokratiske statsministre, red.) opstod en alliance mellem kulturradikale intellektuelle og arbejderbevægelsen. Arbejderklassen delte ikke værdierne bag denne alliance, men det gjorde det voksende lag af offentligt ansatte – lærere, pædagoger, sygeplejesker og lignende,« siger Uffe Østergård.

»Resultatet var, at kulturradikalismens moderne og rationelle menneskesyn blev den dominerende ideologi i kulturlivet og samfundet. Det blev især sat i system i uddannelsessektoren – alle konflikter skal klares i rundkreds, drenge må ikke slås, krigslegetøj er dårligt og alt det der. Men avantgardeprojektet betød også, at der opstod en stor adskillelse mellem lovgiverne og befolkningsflertallet.«

Avantgarden troede, at når den flyttede hegnspælene frem, så fulgte flertallet efter før eller siden, påpeger Uffe Østergård. Det skete også på mange områder. Men efterhånden blev afstanden for stor. Og da Dansk Folkeparti blev dannet, kunne de borgerlige udnytte modviljen mod »avantgarden« til at skabe et nyt flertal. En chance, som Fogh formåede at gribe.

Jyder mod Christiania

Oprøret mod avantgarden har dog også sine grænser. På nogle områder har regeringens lov-og-orden-linje ikke entydig opbakning, men er i højere grad med til at dele befolkningen.

Da VK for nylig fremlagde sit nye regeringsgrundlag, var en hårdere linje mod narko et af slagnumrene. Politiet bruger efter ønske fra politikerne mange kræfter på Christiania for at komme salget af hash til livs. Og ifølge VK-regeringen skal enhver form for besiddelse af hash udløse en bødestraf. Tidligere har myndighederne set gennem fingre med et par gram hash til eget forbrug, mens det hele tiden har udløst straf at have hash i større mængder.

Dette er imidlertid ikke en entydig vindersag for regeringen. En del af befolkningen er godt nok tilhængere af den hårde kurs, men mange er også imod. Som det ses i grafikken, er både Christiania og hash spørgsmål, der splitter danskerne i to store grupper.

Især Christiania handler om geografi. Blandt jyder og fynboer er der klart flertal for den hårde kurs, mens stemningen er anderledes i København. Her er kun 34 procent enige, men hele 53 procent imod. Forklaringen kan både være større tolerance over for Christiania, og at der i spørgsmålet gøres opmærksom på, at indsatsen på Christiania giver politiet lidt mindre tid til at løse andre opgaver. Det er således københavnerne, der mærker følgerne af, at politiet må bruge mange kræfter på fristaden og dermed har færre ressourcer til anden kriminalitet.

Det er især de borgerlige vælgere, som støtter den hårde kurs over for hash og Christiania, men også nogle socialdemokrater bakker op. Samtidig er det især kvinderne, der vil indføre bøder for besiddelse af hash, selv om der kun er tale om mindre mængder til eget forbrug.

Ansvar og lighed

Fogh er under konstant pres fra dele af det borgerlige bagland, som vil gå fra værdikamp til et opgør med omfordelingen i velfærdssamfundet. Det viste sig blandt andet, da Venstre i august skød den politiske sæson i gang med et stort stævne for partifolk fra hele landet. Hovedtaleren var – ud over Fogh – forfatteren Claes Kastholm Hansen.

De talte begge om større ansvar til den enkelte, men lagde noget helt forskelligt i det. Fogh betonede indvandrernes eget ansvar for integrationen og opgøret med »rundkredspædagogikken« i folkeskolen. Derimod opfordrede Claes Kastholm til et opgør med »den særlige danske lighedssyge«:

»En del af kulturkampens udfordringer må være at bryde begrebet de svages tyranni. En anden udfordring må være at få flere til at forstå, at når et samfund har nået vores velstands- og udligningsniveau, så fører lighedsdogmet ikke til mere frihed, men til mere tvang,« sagde Claes Kastholm Hansen.

Regeringstoppen har imidlertid omhyggeligt undgået denne debat – indtil nu. Og Gallup giver et godt fingerpeg om hvorfor. Mens 79 procent af de adspurgte mener, at samfundet i højere grad skal bygge på den enkeltes ansvar, skrumper tallet til kun 41 procent, hvis større ansvar fører til mere ulighed mellem borgerne. Her træder vælgerskellet mellem højre og venstre i karakter.

Intet køb på lighed

Regeringen kan også få problemer, hvis den under overskriften »noget for noget« går for langt med at belønne vinderne. Et flertal af vælgerne siger således nej til forslaget om at belønne ældre, der bliver på arbejdsmarkedet efter pensionsalderen. Allerede i dag kan pensionister have arbejdsindtægter på op mod 250.000 kroner, uden at der modregnes i folkepensionens grundbeløb. Det er især de borgerlige vælgere, som støtter tanken om alligevel at udbetale folkepension til de velaflagte ældre.

Fogh & Co. risikerer således at støde store vælgergrupper fra sig, hvis større ansvarlighed bliver til et opgør med ligheden i samfundet:

»Regeringens faldgrube er, at den får meget svært ved at ændre de økonomiske spilleregler i velfærdsstaten. Indtil nu har Foghs projekt ikke været borgerligt, men snarere en form for højrepopulisme, der låner en del fra socialdemokratismen. Og Fogh får meget svært ved at gå videre end det – han er blevet en fange af sit eget projekt,« siger Uffe Østergård.

Samtidig risikerer Fogh, at han på de populære værdispørgsmål sparker åbne døre ind. Den politiske hovedmodstander, Socialdemokraterne, har siden valget i 2001 nærmet sig VK i rets- og udlændingepolitikken og deltaget i et skoleforlig, som skal styrke elevernes faglige kundskaber.

Alligevel mener valgforsker Johannes Andersen, at Fogh står stærkt:

»Der er en politisk gevinst for Fogh i at udvise beslutsomhed, ja næsten en aggressiv beslutsomhed. Regeringen er meget afhængig af billedet af Fogh som den stærke leder, der er garanten for, at befolkningen bliver taget alvorligt. Han har vundet udlændingedebatten ved at komme med klare signaler, og han har handlet.  I værdikampen er han i gang med samme øvelse. Udfordringen bliver at følge retorikken op med konkrete forslag – ellers skifter dagsorden til andre emner,« siger Johannes Andersen. 

Har flyttet hegnspæle

Sådan lyder vurderingen også i kredsen omkring statsministeren. Ministrene er blevet bedt om at finkæmme skufferne for ideer, der kan omsætte ansvar og konsekvens i konkrete forslag.

Samtidig erkendes det, at Foghs strategi vanskeliggøres af Socialdemokraternes nye linje, der lægger luft til de radikale og nærmer sig regeringen på værdibaserede emner. Kalkulen er dog, at Foghs fokus på ansvar og konsekvens bliver en fordel i næste valgkamp, fordi han fremstår som en leder med fokus på folks hverdagsproblemer.

Historikeren Uffe Østergård peger på, at der er flyttet vigtige ideologiske hegnspæle siden valget, selv om regeringen ikke for alvor har antastet omfordelingen i velfærdssamfundet.

»Avantgardens« mangeårige dominans er slet og ret brudt – uanset hvem der sidder i regering efter næste valg. De radikale og socialdemokraterne har således reageret vidt forskelligt på valgnederlaget:

»De radikale tror tilsyneladende, at opbruddet er noget forbigående – at det nok skal blive normalt, når folk har besindet sig. Socialdemokraterne har derimod rebet sejlene og ændret deres politik. De har filet avantgardeprojektet til, så de ikke er alt for langt foran deres vælgere – og det er de nødt til. På den led var valget i 2001 et næsten revolutionært magtskifte,« siger Uffe Østergård.