Foghs værdikamp presser S

Af

Regeringens »værdikamp« har appel til mange socialdemokratiske vælgere, så længe den handler om større ansvar og konsekvens i samfundet. Samtidig har Socialdemokraterne svært ved at finde deres egne ben i dysten på værdier. De er internt uenige, og S-leder Mogens Lykketoft holder lav profil for at sætte sin egen dagsorden.

De socialdemokratiske vælgere ligner folk flest. De ryster på hovedet, når kulturminister Brian Mikkelsen (K) farer ud med voldsomme angreb på Danmarks Radio og »de røde magistre.« Men de nikker bifaldende, når statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) taler for større ansvar og konsekvens i samfundet.

Det viser den store analyse af danskerne og »værdikampen,« som Gallup har foretaget for Ugebrevet A4. Værdikampen er således ikke kun et dilemma for regeringen, men også for Socialdemokraterne, der har svært ved at finde fodslag omkring regeringens kulturelle offensiv:

»Regeringens værdikamp har den bredeste støtte fra de borgerlige vælgere, men på alle områder er der grupper af socialdemokrater, som er enige med Fogh. Det betyder, at værdikampen kan flytte stemmer over midten, hvis regeringen håndterer den rigtigt,« siger valgforskeren Johannes Andersen, Aalborg Universitet, der har analyseret Gallup-tallene.

Anvar og konsekvens

Fogh har således bred støtte blandt de socialdemokratiske vælgere, så længe værdikampen handler om klassiske dyder som ansvar, konsekvens og almindelig ordentlig opførsel. Det gælder overordnede synspunkter om, at samfundet skal indrettes, så den enkelte tager et større ansvar.

Det gælder også konkrete forslag om hårdere kurs over for unge kriminelle, og at det fremover skal udløse et gebyr, hvis man bliver væk fra en aftale på sygehuset. I alle tre tilfælde er 75-80 procent af S-vælgerne enige.

Det er især bemærkelsesværdigt, at så mange bakker op om at frihedsberøve unge kriminelle, da der i spørgsmålet gøres opmærksom på, at det drejer sig om unge under den kriminelle lavalder på 15 år. Spørgsmålet om straffe til meget unge er kontroversielt og har skabt splid i forhold til de radikale. Målingen tyder på, at den nye og skrappere socialdemokratiske retspolitik har bred støtte hos vælgerne.

Derimod er meningerne mere delte blandt S-vælgerne på spørgsmålet om, hvorvidt folkeskolen skal lægge større vægt på de faglige kundskaber, selv om det betyder lidt mindre tid til sociale aktiviteter. Et flertal på 51 procent vil lægge større vægt på det faglige, men et betydeligt mindretal – 34 procent – frygter for de mere sociale sider af skolens liv.

Med og uden studenterhue

Samtidig går der på flere områder et skel ned gennem de socialdemokratiske vælgere. Kvinder og S-vælgere under 30 er lidt mere reserverede over for de håndfaste synspunkter i værdikampen, men især uddannelse deler vandene. Der er stor forskel på S-vælgere med studentereksamen og dem, der forlod det boglige uddannelsessystem efter folkeskolen:

»Uddannelse gør en stor forskel, når de socialdemokratiske vælgere placerer sig i kulturkampen.

Det er især folk med endt skolegang efter folkeskolen, der er lydhøre over for regeringens hårde kurs – hvad enten det drejer sig om unge kriminelle, Christiania eller det faglige i skolen.

Derimod har en del S-vælgere med studentereksamen en blødere tilgang til både rets- og skolepolitik,« siger Johannes Andersen.

Mest markant er skellet i skolepolitikken. 59 procent af de S-vælgere, der forlod den boglige uddannelse efter folkeskolen, er enige i, at der skal lægges større vægt på de faglige kundskaber i folkeskolen. Derimod støttes dette synspunkt kun af 36 procent af S-vælgerne med studentereksamen.

Til gengæld er der ikke meget slinger i valsen, når det drejer sig om kulturministerens angreb på »de røde« i DR og i uddannelsessystemet. Det støttes kun af hver femte S-vælger. Som det ses af grafikken, er der blandt de socialdemokratiske vælgere delte meninger om regeringens hårde kurs over for Christiania og hash til eget forbrug. Flertallet er imod, men et betydeligt mindretal støtter den hårde linje.

Hovedresultaterne af undersøgelsen blev offentliggjort i A4 for to uger siden. De viser, at »værdikampen« let kan køre af sporet for regeringen. Fogh lagde ud med populære emner om ansvar, konsekvens og lov og orden, men siden har regeringen selv bragt mindre folkekære emner ind i debatten. Det gælder især kulturminister Brian Mikkelsens angreb på »røde« journalister og undervisere.

De bløde og de hårde

Venstre har i de seneste uger gjort et ihærdigt forsøg på at bringe værdikampen tilbage på sporet. Statsminister Anders Fogh Rasmussen brugte Folketingets åbning til at slå et ordentligt slag i bolledejen for ansvar og konsekvens – blandt andet gennem hård kritik af »rundkredspædagogik« i folkeskolen.

Samtidig tog Venstres politiske ordfører, Jens Rohde, afstand fra de »totalitære« angreb på venstrefløjen fra andre borgerlige kræfter – et vink med en vognstang til Brian Mikkelsen.

Socialdemokraterne er da også uenige om, hvordan de håndterer regeringens værdi-offensiv.

Skellet blandt vælgerne præger også Socialdemokraterne på Christiansborg. Tidligere partiformand Svend Auken mener, at næste valg bliver et opgør mellem de bløde værdier – tegnet af socialdemokrater, radikale og SF – og de hårde værdier, som forfægtes af regeringen og Dansk Folkeparti:

»Det store opgør i det 21.århundrede er ikke kun mellem højre og venstre. Det er valget mellem de hårde og de bløde værdier. Det er det, værdikampen handler om,« fastslog Svend Auken for nylig på den socialdemokratiske kongres.

Han har siden uddybet synspunktet i avisindlæg og internt i den socialdemokratiske folketingsgruppe. Efter Aukens mening præger skellet mellem hårde og bløde værdier både indenrigs- og udenrigspolitikken. Den hårde højrefløj vil bekæmpe terrorismen med militær magt, mens de bløde progressive satser på økonomisk udvikling. Det samme gælder den hjemlige kriminalitet. For de hårde er løsningen længere straffe, mens de bløde lægger vægt på social forebyggelse, påpeger Svend Auken.

Modstillingen mellem hårde og bløde værdier mødes imidlertid med hovedrysten på den såkaldte »Nyrup-fløj«, der ud over den tidligere statsminister mønstrer unge medlemmer af Folketinget som Henrik Sass Larsen og Morten Bødskov og tidligere ministre som Jan Trøjborg og Karen Jespersen. Det er denne del af socialdemokraterne, som længe har presset på for en hårdere udlændinge- og retspolitik.

citationstegnRegeringens værdikamp har den bredeste støtte fra de borgerlige vælgere, men på alle områder er der grupper af socialdemokrater, som er enige med Fogh. Det betyder, at værdikampen kan flytte stemmer over midten, hvis regeringen håndterer den rigtigt.Johannes Andersen, valgforsker

Nyrup-fløjen frygter, at partiet ved et højrøstet forsvar for »de bløde værdier« taler sig væk fra de brede vælgergrupper, som efterlyser en mere håndfast tilgang. Samtidig er de selv et stykke af vejen enige med regeringen i behovet for større ansvar og konsekvens, selv om de ryster på hovedet af Foghs retorik.

»Som regering gennemførte vi med stor succes pligt og ret i arbejdsmarkedspolitikken, og Fogh er i gang med noget lignende i uddannelsessystemet. Mange forældre og borgere efterlyser mere vægt på det faglige i skolen. Når Foghs firkantede angreb på lærerne er gået i glemmebogen, står han tilbage med et stærkt budskab til midtervælgerne,« vurderer et S-folketingsmedlem.

Lykketofts lave profil

Partiformand Lykketoft skal således navigere i oprørt hav. S-toppen vurderer, at regeringen let kan tale værdikampen op i et skingert toneleje, som får det brede flertal til at stå af. Det skete med kulturministerens angreb på 68’erne og vil – måske – gentage sig med Foghs skarpe kritik af skolelærerne.

Lykketoft erkender dog, at Socialdemokraterne selv har et kedeligt image som ligeglade med disciplinen i folkeskolen. Derfor understregede han behovet for faglighed og »ro i klasserne,« da han på S-kongressen gjorde skole og uddannelse til en afgørende mærkesag. Også i rets- og udlændingepolitikken har S bevæget sig ind på en ny og skrappere kurs.

Lykketoft har bevidst kørt lav profil i værdikampen. Socialdemokraterne skal parere angrebene, men den politiske offensiv sættes ind på andre felter – arbejdsløshed og velfærd. Det er frem for alt kulturordfører Mette Frederiksen, der er sendt i felten imod de borgerlige angreb på Danmarks Radio.

Stærke lighedsidealer

Lykketoft har omdøbt regeringens »noget for noget« til »noget for nogen« – et usmageligt forsøg på at belønne vinderne i samfundet. Og her er S-vælgerne helt med. Et stort flertal siger nej til regeringens forslag om, at ældre, der bliver ved med at arbejde, efter de er fyldt 65 år, skal belønnes med folkepension, selv om de har indtægter på over 250.000 kroner om året på deres job. Dette falder især på stengrund hos de kortuddannede S-vælgere, mens dele af de mere veluddannede er mere positive over for forslaget.

De socialdemokratiske vælgere holdes i høj grad sammen af stærke lighedsidealer. To ud af tre siger nej til større ansvarlighed, hvis prisen er mere ulighed i samfundet.

Den socialdemokratiske vælgerkoalition bliver imidlertid løs i fugerne, når debatten handler om andet end lighed og velfærd. Johannes Andersens analyse af Gallup-tallene viser således, at der ikke er nogen sammenhæng mellem folks holdninger til lighed og deres syn på udsagn i værdidebatten:

»En bestemt holdning til lighed betyder således ikke bestemte holdninger i værdidebatten. Det betyder, at selv om Socialdemokraterne overbeviser vælgerne om deres troværdighed på lighed og velfærd, så ved de ikke, hvordan vælgerne optræder i en værdidebat. Fogh har et potentiale, når der ikke er et ideologisk bolværk over for en borgerlig offensiv. Mange af de socialdemokratiske vælgere er i virkeligheden kulturkonservative,« siger Johannes Andersen.