Foghs sidste valg?

Af | @JanBirkemose

Politiske iagttagere er enige om, at statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) berømte drejebog nærmere sig sin afslutning. Hvis der dukker en international toppost op inden næste folketingsvalg, taler meget for, at statsministeren træder tilbage.

JOBPLAN Danmarks statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) er endnu ikke set luske rundt omkring et jobcenter. Men meget peger på, at han er i fuld gang med at overveje og måske ligefrem forberede sit næste karrierehop. Det vurderer flere politiske iagttagere.

Punktum for det afsluttende kapitel i statsministerens berømte drejebog kan være en toppost i international politik i 2009. Da vil en del topposter sandsynligvis komme i spil, og tidspunktet er perfekt, fordi det efterlader Anders Fogh Rasmussens efterfølger god tid til at sætte sig i spidsen for Venstre inden næste folketingsvalg, der skal afholdes senest i 2011.

Politisk kommentator og tidligere pressechef for de konservative Niels Krause-Kjær finder det helt oplagt, at Anders Fogh Rasmussen efter tre valgsejre i træk overvejer sin fremtid.

»De overvejelser er udtryk for rettidigt omhu, når det er allermest rettidigt. Diskussionen er helt oplagt,« siger Niels Krause-Kjær.

Og fra en af Danmarks førende headhuntere til topposter i erhvervslivet lyder rådet:

»Jeg vil anbefale ham at fortsætte sin politiske karriere med en international, politisk toppost. Det kan han sagtens bestride,« svarer Jens Chri­stian Andersen, partner i rekrutteringsfirmaet Horton International, på spørgsmålet om, hvad han ville anbefale, hvis Anders Fogh Rasmussen ansatte ham som karrierecoach.

Umiddelbart kan det lyde mærkeligt, at Anders Fogh Rasmussen på toppen af sin karriere og efter sin tredje valgsejr i træk skulle stå med det ene ben ude af Statsministeriet. Ingen af A4’s kilder vil da heller ikke lægge hovedet på blokken på, at Anders Fogh Rasmussen træder tilbage før tid. Men omvendt bliver ingen af dem overraskede, hvis det sker.

Der er nemlig langt flere gode argumenter for at forlade posten inden næste valg end for at blive og tage endnu en holmgang med Socialdemokraternes leder Helle Thorning-Schmidt.

Professor Ove Kaj Pedersen fra Center for Politik og Økonomi ved Handelshøjskolen i København peger på, at Anders Fogh Rasmussen efter sidste uges valgsejr i det store og hele har fyldt pokalskabet op.

»Nu har Fogh vundet tre gange i træk, og som han selv fremhæver, er det en historisk bedrift. Han er jo en ambitiøs mand, og hvad skulle et fjerde valg kunne bringe oveni, som han ikke allerede har opnået? Nu har han vist, at han kan skrive historie, og det taler for, at der ikke er så meget motiv i at tage det næste valg med,« siger Ove Kaj Pedersen.

Han mener samtidig, at det kan blive svært for Anders Fogh Rasmussen at tilføre dansk politik ret meget mere med et stærkt Venstre-mærkat. Ikke mindst i lyset af det nye parlamentari­ske grundlag, hvor regeringen i højere grad end tidligere skal søge brede flertal hen over midten.

Niels Krause-Kjær mener, at statsministeren er fuldt ud bevidst om, at den medvind, han har skabt, siden han i 1998 overtog ledelsen af Venstre efter Uffe Ellemann-Jensen, en dag kan vende.

»Læren af de seneste tre årtier i dansk politik er, at vi kan holde ud at se på dem, der bestemmer, i cirka 10 år. Det gjaldt Poul Schlüter og Poul Nyrup Rasmussen. Og det kan meget vel også komme til at gælde for Anders Fogh Rasmussen. Når de 10 år nærmer sig, bliver ansigterne slidte, og den politiske dagsorden er udtømt. Og hvis der er en ting, der er svært, så er det at genopfinde sig selv i politik,« siger Niels Krause-Kjær og udmaler skrækscenariet for Anders Fogh Rasmussen, hvis han atter skal sætte sig ind i valgbussen om fire år:

»Hvis vi når dertil, vil mange danskere måske tænke: Sikke en gammel mand, og hvor er det dog forfriskende med hende Helle Thorning-Schmidt. Det er en klar risiko, og dansk politik er brolagt med flotte politiske karrierer, der ender i nederlag og tragedier. Jeg er sikker på, at Fogh til forskel fra mange andre har en mere realistisk og næsten kynisk fornemmelse for det,« siger Niels Krause-Kjær.

Spørgsmålet er så, hvilket job Anders Fogh Rasmussen eventuelt går og drømmer om. Den konservative Poul Schlüter forsøgte sig med en delvist mislykket karriere i det private erhvervsliv, Venstres Uffe Ellemann-Jensen gik efter en toppost som generalsekretær i NATO, men endte som en glad og tilfreds lystfisker, og socialdemokraten Poul Nyrup Rasmussen har efter en pause fra toppolitik fortsat sin karriere i Europa-Parlamentet og som præsident for de europæi­ske socialdemokrater.

International toppost mest oplagt

Jens Christian Andersen fra Horton International mener, at international politik er den mest oplagte boldbane at spille videre på for Anders Fogh Rasmussen.

»I hele verden ejer han diplomatiets kunst og evnen til på en målbevidst og effektiv måde at bringe folk til forhandlingsbordet. NATO og EU er to oplagte steder, der kan få stor glæde af Foghs evner,« siger Jens Christian Andersen.

Han er mere skeptisk over for ideen om en karriere i erhvervslivet – selv om han er sikker på, at der vil være interesserede virksomheder.

»Hvis man ønsker et koryfæ i bestyrelsen, er han jo perfekt. Men jeg ved ikke, hvor meget indsigt han har i det private erhvervsliv, når det kommer til stykket. Mig bekendt har Fogh udelukkende haft en politisk karriere, og så kan det altså godt blive en brat opvågning at komme ud i erhvervslivet. Verdenen belønner resultater, og der tror jeg, at han vil være langt bedre i det internationale politiske liv,« siger Jens Christian Andersen.

Niels Krause-Kjær har hverken fantasi til at forestille sig Anders Fogh Rasmussen som lystfisker på fuldtid eller i erhvervslivet og mener kun, det vil give mening at forlade statsministerposten i utide, hvis det er til fordel for en international, politisk toppost. Han peger blandt andet på, at der kan opstå spændende topposter i 2009. På det tidspunkt skal EU’s nye reformtraktat være endeligt ratificeret, der skal afholdes valg til Europa-Parlamentet, og i december samme år er København vært for FN’s store klima­topmøde.

»De tre begivenheder kan sætte nogle poster i spil, der kan være interessante for Anders Fogh Rasmussen,« siger Niels Krause-Kjær.

Hvorvidt Anders Fogh Rasmussen overhovedet kan komme i spil til et internationalt job, er dog et åbent spørgsmål. På negativsiden er, at Danmark fortsat har forbehold mod unionen, og at der ikke er gode erfaringer med at samle en koalition af lande, der vil bakke op om danske kandidater til topposter.

Omvendt har Anders Fogh Rasmussen et godt forhold til toneangivende spidser i Europa, for eksempel den franske præsident Nicolas Sarkozy, den tyske kansler Angela Merkel og den engelske premierminister Gordon Brown. Hertil kommer, at Polen skylder Anders Fogh Rasmussen en tjeneste, fordi det i høj grad var hans fortjeneste, at polakkerne kom med i EU under det danske formandskab.

Med til hele manøvren hører dog især, at Anders Fogh Rasmussen kan komme ud af sine forpligtelser på en pæn måde. Han er ikke typen, der løber fra sin plads, og det er derfor pinedød nødvendigt, at hans efterfølger står klar til at overtage – og helst i så god tid inden næste valg, at det er muligt at genvinde regeringsmagten. I det lys er 2009 et perfekt tidspunkt for et vagtskifte i Venstre og i Statsministeriet.

I hele Anders Fogh Rasmussens formandsperiode har det skinnet klart igennem, at partiets kronprins er Lars Løkke Rasmussen. Og der er allerede blevet tolket og analyseret bredt på, at Anders Fogh Rasmussen i den netop afsluttede valgkamp for første gang har anerkendt, at der findes en tid efter ham. Blandt andet har han direkte udtalt, at Lars Løkke Rasmussen vil være en god efterfølger.

»Anders Fogh Rasmussen ved, at han skylder sit parti at skabe en flyvende start for sin efterfølger. Alene det, at han midt i valgkampen accepterer, at der er en tid efter ham, taler for, at arveskiftet vil ske i løbet af denne valgperiode,« siger Niels Krause-Kjær.

Ud over at Anders Fogh Rasmussens udtalelser om Lars Løkke Rasmussen kan være de første pennestrøg på Venstres fremtidsbillede, er det ifølge headhunter Jens Christian Andersen også måden, man diskret sender signaler om, at man er åben for den type jobtilbud, der ikke kommer af sig selv.

»Når han signalerer et arveskifte, gør han sig selv synlig for de interessegrupper, der kan sikre ham det næste skridt i karrieren,« siger Jens Christian Andersen.