Fogh trækker Danmark mod venstre

Af
Karen W Olsen

Direktøren for den borgerlige tænketank CEPOS, Martin Ågerup, er på vej med en ny bog »Den retfærdige ulighed«, der udkommer om en uge. Dermed tilhører han den lille minoritet af borgerlige, der tør sige ordet »ulighed«. Føler han sig ensom blandt sine egne? A4 har spurgt ham.

– Du forsvarer ulighed i din nye bog. Er det ikke ensomt at tilhøre den sidste eksotiske minoritet af liberalister, der ser ulighed som noget positivt?

»Sådan ser jeg ikke på det. Jeg er et privilegeret menneske, der kan beskæftige mig med det, der interesserer mig. Herunder ulighed. Og jeg omgås mange i mit arbejde, som deler mine holdninger. Det kan da godt være, at jeg prædiker for de få – men nogle af dem bliver måske meningsdannere siden hen. Jeg føler mig i hvert fald hverken ensom eller alene.«

– Men »ulighed« er da et fyord, som borgerlige politikere bliver degraderet eller udskældt for at bruge, ikke?

»Det er korrekt. Og den tendens går jeg også i rette med i min bog. Borgerlige kredse har længe været bange for at tale om ulighed. Helt tilbage før 2001 kritiserede den borgerlige opposition Nyrup-regeringen for at øge uligheden. Og siden er det blevet endnu mere udtalt. Dermed har mange borgerlige været med til at understøtte venstredrejningen og trukket befolkningen mod venstre.«

– Men hånden på hjertet: Hvis statsmini­ster Anders Fogh Rasmussen (V) lyttede til dine råd om uligheden, ville han så ikke være færdig som statsminister?

»Jeg er ikke politiker, det er ikke mit bord.«

– Men det er vel ikke helt ligegyldigt, at ulighedsdagsorden er en død sild, rent politisk?

»Lige nu er der ikke meget liv i den. Det erkender jeg. Men netop derfor mener jeg, der er brug for, at især Venstre reflekterer lidt over sin politiske analyse. Partiet mener, at det tabte i 1998, fordi man var for borgerlig, og at man vandt i 2001, fordi man rykkede ind mod midten. Her er jeg helt uenig. Nyrup ville også have tabt til en markant borgerlig opposition.«

– Men hvad er det, der er så godt ved ulighed?

»Ulighed er hverken godt eller skidt. Mennesker er forskellige. De er ikke lige dygtige, flittige eller heldige. Derfor er ulighed heller ikke per definition uretfærdig. Ulige muligheder, som for eksempel apartheid, er dybt uretfærdigt. Men jeg har svært ved at forstå, at folk for eksempel ikke må arbejde til 80 kroner i timen – hvis det er det, de vil.«

– Hvis ulighed er en god ting, glæder det dig så, at LO i sin nye hvidbog om ulighed kan dokumentere, at uligheden er vokset?

»Tag ikke fejl. Ulighed er ikke et mål i sig selv for mig. Men jeg er bekymret for, at man i lighedens navn skaber et samfund, der presser alle til for eksempel at tage en uddannelse. Der skal også være plads til dem, der ikke kan eller vil tage en uddannelse. Men det kræver, at blandt andre fagbevægelsen tillader en vis lønspredning.«

– Hvis du ikke ser dig selv som en ensom liberalist, er du så idealisten, der går mod strømmen med din ulighedsdagsorden?

»Nej, for strømmen går også i min retning. Glem ikke, at danskerne ved valget 13. november stemte på de borgerlige politikere, der ønsker skattelettelser. Og at uligheden faktisk har været stigende helt tilbage til Nyrups regeringer. Vel at mærke uden at politikerne har gjort noget. Jeg tror, det stærke politiske fokus på lighed vil træde i baggrunden.«