Fogh i vadestedet

Af

Efter et halvt år i regering er det borgerlige flertal skrumpet gevaldigt. Fogh vil sætte en fremtids-orienteret dagsorden: Uddannelse, forskning og mere grøn profil skal tiltrække de yngre og veluddannede. Men forude lurer en dramatisk opbremsning i den kommunale økonomi, hvor sorteper meget vel kan havne hos VK-regeringen.

Anders Fogh Rasmussen (V) vandt ikke bare valget 20. november sidste år – han fik en knusende jordskredssejr. På Christiansborg var spørgsmålet, hvornår han udskrev det næste valg og fik et flertal med midten uden Dansk Folkeparti. Fogh havde sat sig tungt på danskerne og dagsordenen.

Kun et halvt år efter er dampen gået af Fogh. Nu spår måling efter måling, at det borgerlige flertal er snævret ind til nogle få procent. Oppositionen har hverken fundet benene eller strategien, men gnider sig allerede i hænderne.

Ugebrevet A4 har talt med en række centrale aktører på Christiansborg, der på tværs af partiskel peger på tre strategiske klemmer for regeringen:

  • Økonomi-klemmen. Regering, amter og kommuner forhandler om en dramatisk opbremsning i den kommunale økonomi. Meget skyldes demografien – flere skoleelever og ældre. Men Fogh & Co risikerer, at skattestoppet får skylden, når ansatte og brugere protesterer over nedskæringer i kommunerne.
  • Vælger-klemmen. Foghs første finanslov var til gavn for de midaldrende og ældre – skattestop, sygehuse og ældrepleje. Regningen betales af nedskæringer på miljø, kultur og u-landsbistand, der især optager de yngre. Nu skal de unge og veluddannede om bord igen, men hvem skal betale?
  • Arbejdskraft-klemmen. Foghs økonomiske strategi står og falder med, at der skabes 87.000 flere job frem til 2010. Men regeringen har ikke fremlagt overbevisende bud på hvordan. Den liberalistiske fløj i regeringen vil skære i   mindsteløn og kontanthjælp, men er veget tilbage af frygt for vælgerne.
Vil bredere samarbejde

Fogh & Co vandt i høj grad valget på mærkesager med appel til usikre socialdemokratiske vælgere. En cocktail af stram udlændingepolitik, flere penge til sygehusene og bedre ældrepleje havde en eksplosiv virkning blandt arbejdere, kortuddannede og folk lidt oppe i årene.

Langt ind i Venstre erkendes det, at regeringen har et problem med de yngre og fremtidsorienterede vælgere. Regeringen fik gevaldige ridser i lakken af nedskæringer på miljø, u-landsbistand og uddannelser, selv om sidstnævnte blev modereret efter voldsomme protester.

Anders Fogh Rasmussen bebudede for nylig, at den kommende finanslov prioriterer uddannelse, forskning og IT. Statsministeren erkender også, at VK-regeringen har brug for en mere grøn profil.

Mens sidste års finanslov blev stemt hjem med Dansk Folkeparti, lægges der nu op til et bredere samarbejde med Kristelig Folkeparti, radikale, Socialdemokratiet eller måske ligefrem med SF:

»Dansk Folkeparti trækker os i retning af de ældre. Hvis TV2 privatiseres, vil de absolut bruge pengene på lavere licens til pensionisterne Den første finanslov var en forlængelse af valgkampen, men den næste bliver mere offensiv,« siger en fremtrædende Venstre-politiker.

Det store spørgsmål er, hvem der skal betale regningen for skattestop og offensive tiltag. Her holdes kortene tæt til kroppen. Regeringen har blandt andet et godt øje til det statslige naturgasselskab DONG, hvor selv en delvis privatisering kan indbringe mange milliarder. Den kan i givet fald henvise til, at også den tidligere regering »solgte ud af arvesølvet« for at få finansloven til at hænge sammen.

Skattestop er nem skydeskive

Den første hurdle bliver dog forhandlingerne om den kommunale økonomi, som regeringen, Kommunernes Landsforening (KL) og Amtsrådsforeningen indledte i sidste uge. Fogh understregede, at amter og kommuner under ét skal holde skatten i ro, og at udgifterne næste år kun må stige med 0,7 procent. Det er langt under de foregående års vækst på to-tre procent.

Aftalen kan blive dyr – rent politisk. Hvis kommunerne skal holde skatten i ro, vil de have friere rammer. Tag folkeskolen. Her forlanger KL ikke blot, at børnene kan undervises af andre end lærere – for eksempel pædagoger og håndværkere. De vil også hæve klassekvotienten og ligefrem opløse standard-klasserne i skolen, så læreren nogle gange underviser 12 børn, andre gange 60.

En del af disse forandringer vil ske uanset regeringens farve. Der kommer flere skoleelever og ældre, og det koster i kommunerne. Regeringen kan også med en vis ret påpege, at kommunerne kan nå langt med at effektivisere. Analyser viser meget store forskelle på kommunernes evne til at skaffe velfærd for skattekronerne.

Men skattestoppet gør opbremsningen mere dramatisk. Og frem for alt: Det er en nem skydeskive, når der til efteråret protesteres over nedskæringer i de kommunale budgetter. Sagligt eller ej – sorteper kan meget vel havne hos Fogh. Nedskæringerne i kommunerne spiller da også en nøglerolle for oppositionen, påpeger en top-socialdemokrat.

Stadig offensive muligheder

Fogh havde en klar strategi for de første 100 dage: Sygehuse, udlændingepolitik og oprydning i råd og nævn var mærkesager med folkelig appel. Men nu er de kørt hen over scenen, og der spores en vis rådvildhed.

Tag spørgsmålet om flere i arbejde, der er krumtappen i den økonomiske strategi. I begyndelsen af året foreslog flere ministre at sænke mindstelønnen, og regeringen spillede ud med en en særlig »startløn« til de nye danskere. Samtidig indførtes lavere kontanthjælp for indvandrere og flygtninge. Liberalistiske kredse i Venstre lagde ikke skjul på, at hvis det virkede, havde regeringen et stærkt argument for  generelle nedskæringer i mindsteløn og sociale ydelser.

Meningsmålingerne viste imidlertid, at det var hamrende upopulært. Samtidig gik det op for de afgørende ministre, at integrationen kun virker lokalt på arbejdspladserne, hvis fagbevægelsen spiller med. Resultatet blev et integrationsudspil fra regering, fagbevægelse og arbejdsgivere, der reelt bygger videre på SR-regeringens arbejdsmarkedspolitik med jobtræning og opkvalificering.
Trods øjeblikkets modvind har regeringen imidlertid stadig store offensive muligheder. Anders Fogh Rasmussen er ikke bare en ideologisk liberalist, men også en af dansk politiks store praktikere – med masser af forlig i bagagen. Statsministeren har både næse for folkestemningen og de taktiske muligheder.

Nedskæringerne i den offentlige sektor skaber utilfredshed, men skaffer også økonomisk råderum til at gå fra skattestop til egentlige skattelettelser. Kilder tæt på regeringen peger også på en snarlig sundhedsreform, der gør sygehusene til selvejende institutioner og indfører langt mere konkurrence på pris og kvalitet. Reformen vil udløse et ramaskrig fra amterne, der mister deres væsentligste berettigelse, men dermed kan regeringen netop placere aben i sundhedsvæsenet hos amterne.

Endelig hører det med, at Fogh har tabt terræn til en usædvanlig usynlig opposition. Socialdemokratiet har reelt tildelt sig selv et halvt års tænkepause, indtil Nyrup udstikker kursen på partiets kongres til september. Hér vil det vise sig, om oppositionen for alvor har noget at byde på. Men det er en helt anden historie.