Fogh har gjort Danmark mere borgerligt

Af

Danmark er blevet et mere borgerligt-liberalt land, siden Anders Fogh Rasmussen (V) kom til magten, mener et stort flertal af danskerne i ny måling. Det strider imod fortællingen om den midtsøgende VK-regering. Eksperter forudser problemer for regeringen, hvis den bevæger sig yderligere mod højre.

VK-REGERINGEN Talrige gange har debattører – særligt dem med et bankende liberalt hjerte – råbt op om, hvordan regeringen har svigtet, så vi i dag står med to socialdemokratier – et, der sidder på magten og et andet i opposition.

Historien om den utro og feje regering, der helt har glemt, hvor den kommer fra, ser imidlertid mest af alt ud til at være skabt i hovedet på de politiske nørder. Spørger man den brede befolkning, er der ikke den mindste tvivl om, at regeringen trods myterne om det modsatte har trukket Danmark i en borgerlig-liberal retning.

Det fremgår af en dugfrisk måling, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4 i anledning af regeringens syvårs fødselsdag.

Resultaterne er klokkeklare. 7 ud af 10 vælgere svarer, at regeringen i høj eller nogen grad har gjort Danmark til et mere borgerligt-liberalt land at leve i. På tværs af de politiske skel svarer det store flertal fra alle partier, at syv år med Anders Fogh Rasmussen (V) i spidsen har gjort Danmark mere borgerligt.

»Målingen er meget entydig. Der er slet ingen tvivl om, at danskere har oplevet et skift i den førte politik. Den punkterer myten om Venstre som det nye socialdemokrati,« siger valgforsker og adjunkt Rune Stubager fra Aarhus Universitet.

Lektor i politisk økonomi Peter Nielsen fra Roskilde Universitetscenter ser målingen som et udtryk for, at vælgerne ser igennem regeringens slør af midtsøgende retorik.

»Realpolitisk er der jo sket et ret radikalt skift i borgerlig-liberal retning, særligt med hensyn til nedslidningen og organiseringen af den offentlige sektor. Borgerne har taget notits af de ændringer uagtet den retoriske og overfladiske midtersøgning,« siger Peter Nielsen.

Skattepolitisk højredrejning

Ifølge A4’s måling er det først og fremmest på det skattepolitiske område, at regeringen har trukket Danmark i en borgerlig-liberal retning. 7 ud af 10 svarer, at skattepolitikken efter Anders Fogh Rasmussens overtagelse af regeringsmagten har fået et mere borgerligt-liberalt tilsnit.

Nummer to på listen over de områder, hvor vælgerne mener, at regeringen har flyttet Danmark mest, er den økonomiske politik. Dernæst følger arbejdsmarkeds-, sundheds- og uddannelsespolitikken. På alle områder svarer et klart flertal, at regeringen har flyttet Danmark i mere borgerlig retning.

Flere forskere påpeger også, at der er masser af eksempler på, at regeringens politik har gjort Danmark til et mere borgerligt-liberalt land at leve i. Blandt de tiltag, der ofte nævnes, er den højere grad af frit valg i den offentlige sektor, stramningerne over for de ledige, nedskæringerne i de supplerende dagpenge og fradraget for sundhedsforsikringer, der kan sikre behandling på et privathospital.

Lektor Peter Nielsen mener heller ikke, der kan være den mindste tvivl om, at Venstre og de konservative ønsker at dreje Danmark i en mere borgerlig-liberal retning trods historierne om det modsatte.

»Regeringen ønsker at skabe et mere markedsorienteret og liberalt samfund. Men det skal ske med små skridt. Befolkningen skal kunne følge med, og konsekvenserne skal bundfælde sig over mange valgperioder. Den strategi har ligget fast siden regeringsskiftet i 2001.«

I Peter Nielsens øjne ses udviklingen hen imod et mere liberalt samfund bedst, hvis væksten i det offentlige og det private forbrug sammenlignes over tid. Siden Anders Fogh Rasmussen kom til magten, er det offentlige forbrug vokset med 11 procent, mens det private forbrug er steget med 23 procent. Det står i skarp kontrast til tidligere perioder, hvor væksten i det offentlige forbrug enten har været væsentligt over eller på niveau med det private forbrug.

Udviklingen har betydet, at de private hjem i de senere år blevet proppet med fladskærme, wellness, designermøbler og alskens nye teknologi, mens det offentlige er kommet til at fremstå stadig mere slidt.

»Der sker en gradvis og langsom forskydning af balancen mellem det offentlige og det private forbrug. Det er netop sådanne forskydninger, der i det lange løb bliver udslagsgivende,« siger Peter Nielsen og tilføjer:

»Der er sket et kursskifte i velfærdssamfundet.«

Hertil og ikke længere

Den sagnomspundne syvårs krise, der rammer mange ægteskaber, ser imidlertid også ud til at have ramt regeringens alliance med den danske befolkning. I hvert fald peger Ugebrevet A4’s måling på, at danskerne ikke ønsker at fortsætte ad den kurs, som regeringen har udstukket. 40 procent af de adspurgte svarer, at VK-regeringen har trukket Danmark for meget i en borgerlig-liberal retning.

Det er ifølge valgforsker Rune Stubager fra Aarhus Universitet en indikation på, at Anders Fogh Rasmussens værdikamp, der langsomt, men sikkert, skulle dreje vælgernes holdninger til højre, er mislykket.

»Var statsministerens projekt lykkedes, ville der jo ikke være så mange, der mener, at regeringen er gået for langt i en borgerlig-liberal retning,« siger Rune Stubager og tilføjer:

»Svarene siger noget om grænserne for, hvor meget vælgerne og samfundet kan flyttes. Da Venstre kom til magten, var holdningen, at nu skulle vi have mere borgerlig-liberal politik. Nu har vi fået det, hvilket får vælgerne til at ønske mindre af det.«

Rune Stubager fortæller, at det også har været muligt at konstatere den effekt i tidligere målinger, hvor vælgerne efter flere år med VK-regeringen er begyndt at hige efter en mindre borgerlig-liberal politik.

Særlig tydeligt slog det ud, da en måling fra Ugebrevet A4 tilbage i 2006 fastslog, at der var sket en historisk venstredrejning i danskernes holdninger til både værdi- og fordelingspolitikken, som ikke var set tilsvarende før. Efterfølgende har A4 gentaget målingerne flere gange. Hver gang har det vist sig, at venstredrejningen hænger ved.

Undervisningsminister Bertel Haarder (V), der ofte har fremstået som et af regeringens ideologiske fyrtårne, mener dog ikke, at mange vælgeres tørst efter en mere midtsøgende politik er det store problem:

»Hvis ikke Socialdemokraternes og SF’s vælgere ønskede en anden politik, så ville deres bestræbelser jo ingen mening give,« siger han.

CEPOS-slænget brokker sig altid

Det er dog langt fra alle, der længes efter en mere venstreorienteret politik. Både blandt Venstre og de konservatives vælgere ser godt en tredjedel gerne, at regeringen markerer sit ideologiske ophav stærkere og fører mere borgerlig-liberal politik.

Denne utilfredshed er langt fra ny. Siden regeringen kom til, har åbenmundede liberalister elsket at skose regeringen for dens midtsøgning og omfavnelse af velfærdsstaten.

Det så man eksempelvis ved sommerens årsmøde i den liberalistiske tænketank CEPOS, hvor undervisningsminister Bertel Haarder var indkaldt til en omgang nærmest rituel ”spank”.

Den strategiske analyse er dog ligetil. Hvis regeringen vælger at lytte til de utilfredse liberale stemmer og drejer kraftigt til højre, kan det, som A4’s måling også indikerer, snart være slut med borgerligt flertal i Danmark.

»Fogh bliver nødt til at holde fast i sin oprindelige strategi. Vælgerne har fået færten af, at Danmark langsomt, men sikkert, er blevet et mere borgerligt-liberalt land at leve i. Det kan være farligt. Regeringen bliver nødt til at bevæge sig ind mod midten,« siger lektor Christian Albrekt Larsen fra Aalborg Universitet.

Samtidig har regeringen den udsøgte luksus at kunne kigge de liberale kritikere i øjnene og spørge dem, hvad deres alternativ er: »Vil I hellere have Helle?«

Den situation kender den liberale internet-blogger Jarl Cordua alt til:

»Regeringen har et efterslæb i forhold til kernevælgerne, men dem er Anders Fogh Rasmussen ligeglad med. Kernevælgerne vil altid stemme på Venstre og de konservative, så derfor koncentrer statsministeren sig om at servicere midten af dansk politik,« skriver han i en mail til Ugebrevet A4.

Bertel Haarder har dog ikke meget medlidenhed med de skuffede liberalister:

»Der er nogle fundamentalister, som protesterer imod regeringens politik. Men ærlig talt synes jeg, at CEPOS-folkene burde bruge deres tid på at angribe dem, der forhindrer os i at få mere liberal politik igennem.«

Så længe der ikke er et alternativ til højre for regeringen, kan de liberale stemmer altså skrige lige så højt og længe, de vil. Det vil ikke få nogen indflydelse på den førte politik.

Nogle vil måske påpege, at der jo findes det omdøbte Liberal Alliance. Partiets situation er imidlertid så håbløs, at det næppe vil få nogen stor indflydelse på dansk politik i overskue­lig fremtid, mener valgforsker Rune Stubager.

»For et år siden blev jeg altid spurgt, hvor Ny Alliance skulle placeres på det politiske landkort, når jeg var ude og holde foredrag,« fortæller han.

»Det er der aldrig nogen, der spørger mig om i dag. Det er nærmest som om, at de ikke længere eksisterer. Og det er ikke kun fordi, at de har fået et nyt navn.«