Fogh forgylder rige ældre

Af

Regeringen foreslår ekstra folkepension til ældre, der bliver længere på arbejdsmarkedet. Forslaget vil entydigt gavne folk med høje indtægter og store formuer, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Det er især ældre med lang uddannelse og godt job, som bliver længe på arbejdsmarkedet. Dansk Folkeparti er skeptisk over for regeringens planer.

Regeringen vil forære millioner af pensionskroner til velstillede ældre. Et nyt forslag betyder ekstra pension til 4.500 ældre, som i dag tjener for meget til at modtage fuld folkepension. Ældre, der i snit har næsten dobbelt så store formuer som almindelige pensionister.

Det konkluderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der har kortlagt regeringens forslag om »opsat folkepension«. Forslaget indebærer, at ældre over 65 år fremover kan blive i job og udskyde udbetalingen af folkepensionen, indtil de selv vælger at trække sig tilbage. Målet er at lokke flere ældre til at blive på arbejdsmarkedet.

Allerede i dag kan man imidlertid tjene op mod 250.000 kroner i arbejdsindkomst, før der trækkes i folkepensionens grundbeløb. Forslaget får således kun betydning for dem, der i dag får beskåret deres grundbeløb på grund af pæne indtægter. Det gør omkring 4.500 ældre, som med rette fortjener betegnelsen »det grå guld«:

  • Deres formue er i snit på 1,2 million kroner, mens den for pensionister som helhed er 632.000 kroner.
  • 23 procent af dem har videregående uddannelse, mens det samme kun gælder otte procent i hele gruppen af ældre.
  • Nogle er deltids-pensionister, mens andre stadig har deres afgørende beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Blandt de sidstnævnte er 38 procent selvstændige og 23 procent lønmodtagere i ledende stillinger, mens disse grupper kun udgør henholdsvis 9 og 16 procent på arbejdsmarkedet som helhed.

»Det er typisk mennesker, der er kommet sent ud på arbejdsmarkedet og bliver der, fordi de enten har egen virksomhed eller et interessant job. Regeringens forslag er ikke kun fordelingspolitisk skævt, men også spild af penge. Det indebærer, at der udbetales en ekstra præmie til folk for at gøre noget, som de ville gøre alligevel,« siger Lars Andersen, direktør i AE.

Venstre: Staten tjener på det

Vurderingen deles af Jon Kvist, der er seniorforsker på Socialforskningsinstituttet. Han tror ikke, at forslaget vil få ret mange til at blive længere på arbejdsmarkedet, men kalder det for »omvendt Robin Hood-politik«:

»Langt de fleste forlader arbejdsmarkedet som 60-62-årige og går på efterløn – og de vil jo ikke vente tre år på at få ekstra folkepension. Blandt de 65-årige er der kun ganske få tilbage på arbejdsmarkedet, og det er stærke grupper som selvstændige og folk med lange uddannelser.

Forslaget er penge ud af vinduet i en tid, hvor vi har brug for at målrette ydelserne mod de svageste,« siger Jon Kvist, der har forsket i europæiske pensionssystemer.

Venstre er helt uenig. Partiets arbejdsmarkedsordfører Jens Vibjerg forventer, at ordningen bliver en god forretning for samfundet, fordi flere ældre vil arbejde mere og dermed betale flere penge i skat:

»Mange af de kommende års ældre er friske langt oppe i årene og har selv lyst til at arbejde. Det er et ekstra tilbud til dem, der selv vil.«

Jens Vibjerg erkender, at folk allerede i dag kan have en pæn indtægt, før der modregnes i folkepensionens grundbeløb. Men forslaget vil for eksempel være en fordel for håndværkere, der fortsætter på fuld tid:

»Vi får også brug for flere sygeplejersker og skolelærere. Måske har nogle af dem kræfter til at fortsætte efter pensionsalderen. Det skal de have lov til, uden at vi straffer dem,« siger han.

Akademikere skiller sig ud

AE har også kortlagt, hvem der trækker sig tilbage hvornår, og her er uddannelse helt afgørende. Det er frem for alt ældre med lange videregående uddannelser, der skiller sig ud og stadig er i job som 66- eller 70-årige. Over halvdelen af de 66-årige mandlige akademikere er i job, mens det gælder færre end hver femte med folkeskole- eller erhvervsuddannelse.

»Akademikerne er typisk kommet sent ud på arbejdsmarkedet. Og deres job er ikke nedslidende på samme måde som mange andre, der for eksempel har fysisk krævende arbejde. Samtidig har mange akademikere gode private pensionsordninger, som i sig selv giver en kraftig tilskyndelse til at blive på arbejdsmarkedet og spare op til pensionen. I den sammenhæng er det småpenge, om de også kan få lidt ekstra i folkepensionens grundbeløb,« vurderer Lars Andersen.

Tallene viser i øvrigt en betydelig kønsforskel blandt ældre med mellemlang uddannelse. Mens næsten hver tredje mand stadig er i job som 66-årig, gælder det kun hver tiende kvinde. Forklaringen er blandt andet, at mænd ofte er HD’ere, teknikumingeniører og andet i det private, mens kvinder typisk er lærere, sygeplejersker og lignende i det offentlige, påpeger AE.

Tilbagetrækningen hænger både sammen med dens enkeltes uddannelse og indholdet i jobbet. Det er typisk ældre med gode, vellønnede job, der bliver hængende på arbejdsmarkedet.

Analysen viser således også, hvornår forskellige grupper af 60-årige går på efterløn eller pension. Blandt selvstændige med større virksomheder er 86 procent stadig i gang, når de bliver 65 og dermed har nået pensionsalderen. For topledere og lønmodtagere på højeste niveau er tallet 35 procent, mens det kun er 17 procent blandt lønmodtagere på grundniveau, typisk håndværkere og kontorassistenter.

DF er skeptisk

Forslaget om »opsat folkepension« er led i et bredere udspil til, hvordan de ældre bliver længere tid på arbejdsmarkedet. Baggrunden er den såkaldte 2010-plan for dansk økonomi, når færre på arbejdsmarkedet skal forsørge et stigende antal pensionister. Ifølge planen skal antallet af beskæftigede øges med 87.000. Det store spørgsmål er imidlertid, om »opsat folkepension« reelt betyder noget i den sammenhæng.

Berlingske Tidende refererede for nylig et fortroligt notat fra Finansministeriet, der stillede et par kraftige spørgsmålstegn ved forslaget. Ifølge Finansministeriet vil »opsat folkepension« højest øge antallet af danskere på arbejdsmarkedet med 1.200. Samtidig peger ministeriet på, at det kun vil gavne ældre med høje indtægter.

VK-regeringen kan da heller ikke være sikker på det parlamentariske flertal, når der til efteråret fremsættes et egentligt forslag. Støttepartiet Dansk Folkeparti er skeptisk:

»Vi har den grundholdning, at folk selv skal bestemme, hvornår de vil forlade arbejdsmarkedet. Men vi frygter, at dette forslag kun giver ekstra valgmuligheder til de højtuddannede med gode indtægter. Den almindelige arbejder eller den lille selvstændige er slidt op, når de fylder 65. De har ingen mulighed for at blive på arbejdsmarkedet, uanset hvor store økonomiske gulerødder der tilbydes,« siger Bent Bøgsted, der er arbejdsmarkedspolitisk ordfører i Dansk Folkeparti.
Han understreger, at partiet først tager endelig stilling, når regeringen har fremsat et mere præcist forslag:

»Men hvis det kun gavner nogle få og ikke for alvor skaffer flere i arbejde, så er spørgsmålet, om det er umagen værd,« siger Bent Bøgsted.

En Gallup-undersøgelse viste for nylig, at forslaget især støttes af de vælgergrupper, der har bedst mulighed for at få glæde af det. Blandt arbejdere og vælgere med kort uddannelse er der massiv skepsis. Derimod kan der mønstres et lille flertal blandt danskere med videregående uddannelse. I alt går 39 procent  ind for forslaget, mens 52 procent er imod.

Brug for reformer

Hvis »opsat folkepension« er socialt skævt og ikke for alvor får flere på arbejdsmarkedet – hvad så?

»Der er brug for reformer – ellers sender vi en stor regning til næste generation af erhvervsaktive, som skal forsørge mange flere ældre,« siger Jon Kvist fra Socialforskningsinstituttet.
Han minder om, at de brede grupper trækker sig allerede som 61-64-årige:

»Hullet ud af arbejdsmarkedet er ikke folkepensionen, men efterlønnen. Det bedste ville være en reform, som både omfattede folkepensionen, efterlønnen og førtidspensionen«.

Jon Kvist mener, at Danmark kan hente inspiration fra Sverige, hvor langt flere af de ældre er på arbejdsmarkedet. Den svenske pensionsalder er 65 år ligesom herhjemme. Sverige har ingen efterløn, men mulighed for at trække sig tilbage, før man fylder 65. Tidlig tilbagetrækning betyder imidlertid lavere pension, mens pensionen stiger ved en tilbagetrækning senere end 65 år. Et system, der tilskynder de ældre til at blive længst muligt i job.

Jon Kvist erkender, at det svenske system – ligesom »opsat folkepension« – favoriserer de stærke grupper, som er kommet sent på arbejdsmarkedet og har kræfter til at blive længe. Derfor bør en dansk reform tage hensyn til de kortuddannede, der i dag har stor glæde af efterlønnen, mener Jon Kvist:

»Antal år på arbejdsmarkedet kunne være en del af reformen. For eksempel kan man indføre en regel om, at der efter 40 år på arbejdsmarkedet var fuld pension til folk, selv om de trak sig tilbage som 61- eller 63-årige. Det vil især gavne de kortuddannede, der kom tidligt på arbejdsmarkedet og ofte er slidt ned, men samtidig tilskynde mellemgrupper som pædagoger og sygeplejersker til at blive lidt længere,« siger Jon Kvist.

AE tvivler på, at en regel om 40 år på arbejdsmarkedet kan administreres i praksis. Lars Andersen peger på, at både folkepension og efterløn giver gode muligheder for deltid, men at virksomhederne kun har få job på nedsat tid.

»Det vigtigste er lav ledighed og stor efterspørgsel efter arbejdskraft, så virksomhederne tilskyndes til at skabe arbejdspladser til de ældre. Og så er der brug for en mentalitetsændring blandt lønmodtagerne, så det bliver mere naturligt for de ældre at blive på nedsat tid,« mener Lars Andersen.