Førtidspensionister samler sig i udkantsdanmark

Af

På Lolland får hver femte borger i arbejdsstyrken førtidspension. Billig husleje får førtidspensionisterne til at slå sig ned i udkantsområder, som risikerer at hænge på udgiften. Det kan blive en bombe under udkantskommunernes økonomi, vurderer en forsker. Ifølge regeringen er løsningen en finansieringsreform, mens Venstre mener, man skal begrænse muligheden for overhovedet at få tilkendt førtidspension.

Foto: Foto: Morten Rasmussen, Scanpix

GHETTO Der er så dejligt på landet. Det synes rigtig mange danskere – også dem, der lever på førtidspension. Billige boliger tæt på skov, strand og mark får førtidspensionister til at slå sig ned i bestemte udkantsområder. I flere kommuner er op mod 20 procent af arbejdsstyrken på førtidspension, viser tal for Arbejdsmarkedsstyrelsen. Det gælder for kommuner på Vestsjælland, Lolland Falster, Fyn, Sønderjylland og ved Limfjorden.

Langt de fleste førtidspensionister er lokale borgere, men enkelte kommuner melder også om en social trafik, hvor førtidspensionister fra storbyerne flytter på landet.

På Lolland og Langeland er hver tyvende førtidspensionist tilflytter. Sommerhus-kommunen Odsherred med bølgende bakker og udsigt til Sejerø Bugt og Isefjord er også populær blandt førtidspensionister. I løbet af 2009 og 2010 godkendte kommunen selv 157 sager om førtidspension, men samtidig flyttede 226 førtidspensionister fra andre kommuner til.

Jobchefen i Odsherred Kommune, Jens Højlund, byder gerne tilflytterne velkommen, men er bekymret for, hvad det koster kommunekassen.

»Tilflytningen kan give et enormt udgiftstryk for Odsherreds økonomi. Vi er en relativ lille kommune. Hvis folk bliver parkeret på førtidspension, er chancen for at få dem tilbage til arbejdsmarkedet relativt lille, og udgifterne til førtidspension løber i årevis,« siger han.

På landsplan udgør gennemsnittet af borgere på førtidspensionister 9,2 procent, men i visse områder af landet udgør andelen af førtidspensionister altså knap en femtedel af arbejdsstyrken. De radikales socialordfører er fortørnet over, at så mange i udkantsdanmark får førtidspension.

»Det er rystende, at så stor andel af befolkningen er på førtidspension, og det er slet ikke i orden. Derfor har den nye regering også stået fast på, at unge under 35 år ikke skal kunne godkendes til førtidspension. Jeg kan godt forstå, at nogle kommuner er bange og nervøse for udgifterne til førtidspension,« siger Marlene B. Lorentzen.

Udgiften går i arv mellem kommuner

Den kommune, som tilkender førtidspension, betaler for ydelsen i seks år, hvis førtidspensionisten flytter. Men derefter arver den nye kommune udgiften. Det kan føre til store økonomiske problemer for udkantsdanmark, mener Dorte Caswell, programchef i Anvendt Kommunal Forskning, AKF.

»Det ligger en økonomisk bombe under nogle udkantsområder. Hvis førtidspensionister dumper ned i en kommune, kan der følge mange andre sociale udgifter med,« siger hun.

Tidligere fik kommunerne dækket 100 procent af deres udgifter til førtidspension af staten. Men med reformen i 2003 blev refusionen ændret til 35 procent, og det kan for alvor blive en økonomisk bet for udkantsområderne, vurderer Dorte Caswell.

Førtidspensionister i sommerhus

Odsherred er et af Danmarks store sommerhus-områder. Kommunen har ikke overblik over, hvem de mange tilflyttere på førtidspension præcist er. Hvis førtidspensionisterne er velfungerende og midt i 50´erne og blot vælger at slå sig ned i sommerhuset, giver det sjældent kommunen økonomiske tømmermænd, forklarer jobchef Jens Højlund.

»Men nogle førtidspensionister kan også være enlige forsørgere, hvor de hjemlige forhold ikke fungerer godt.  Deres børn kan have problemer i skolen, som man skal være opmærksomme på. Hvis begge parter i et ægtepar får førtidspension, kan det også være et dårligt tegn. Omvendt skal man ikke bare stemple folk, fordi de har fået førtidspension,« siger jobchefen.

Flere undersøgelser viser, at førtidspension kan hænge sammen med andre sociale problemer, forklarer Dorte Caswell fra AKF. Det kan blive dyrt, hvis kommunerne oven i førtidspensionen skal støtte børnene i familien, betale for afvænning eller hjemmehjælp.

Billig husleje er tillokkende

En enlig førtidspensionist får 16.594 kroner om måneden og har mulighed for at tjene yderligere 5.650, hvis vedkommende magter at arbejde på deltid. De penge rækker ikke langt, hvis man drømmer om en lækker lejlighed i hovedstadsområdet. Til gengæld kan førtidspensionisten få et billigt hus med have, når de bor i en udkantskommune.

Her vrimler det med ledige boliger, fordi befolkningen skrumper. Mange unge flytter fra egnen til storbyerne for at uddanne sig. Samtidig flytter mange ældre fra huset eller gården, forklarer Bjarne Madsen, professor i Udkantsdanmark fra Center for Regional- og Turismeforskning.

»Det er klart, at når folk flytter, bliver der boliger til overs, som risikerer at stå tomme,« konstaterer han.

I blandt andet Guldborgsund, Lolland og Morsø forfalder mange huse, men førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere flytter alligevel ind. Borgmesteren på Lolland efterlyser omkring 20 millioner kroner i statsstøtte årligt, så man kan rive de mest ubeboelige huse ned.

Førtidspensionister holder sammen

Når en kommune først har mange førtidspensionister, kan det i sig selv tiltrække endnu flere, mener Dorte Caswell, kommunalforsker på AKF.

»Når vi bevæger os rundt i samfundet, søger vi flokke, som ligner os selv. Det er ubehageligt at være stigmatiseret og særlig. Mennesker kan godt lide at møde forudsigelighed og ensartethed. Derfor bor man også ofte sammen i områder, hvor folk ligner en selv. Det gælder for alle grupper: både for førtidspensionister og højtuddannede i Gentofte,« siger hun.

For førtidspensionister er det derfor en fordel at bo på Lolland, Langeland eller i Odsherred, hvor 15-20 procent af arbejdsstyrken får førtidspension. Når de for eksempel køber ind hos købmanden eller er til forældremøde, behøver man ikke at forklare udførligt om ens situation. Alle kender nogen på førtidspension.

Det er dog vanskeligt at kortlægge præcist, hvor store udgifter udkantskommunerne får, fordi folk på førtidspension flytter til. Odsherred kan ikke opgøre, hvor mange førtidspensionister der flytter fra kommunen og altså trækker den anden vej i regnestykket. På Langeland, Lolland og Morsø er der lige mange tilflyttere og fraflyttere.

De slidsomme job

De fleste førtidspensionister i udkantskommuner er lokale. I udkantsdanmark bor mange ufaglærte og folk med kortere uddannelser. Traditionelt arbejder mange inden for industri og landbrug, og det er mere slidsomt end et kontorjob i storbyen.

»Tilgangen til førtidspension har ganske enkelt været i vækst, fordi folk bliver slidt ned. Problemet er, at uddannelsesniveauet er lavere end landsgennemsnittet, og folk har mere fysisk krævende job,« fortæller Jørgen Christiansen, kommunaldirektør i Langeland Kommune.

Samme melding lyder fra Guldborgsund, som ikke mener, at kommunen tilkender for mange borgere førtidspension.

»De personer, som får tilkendt førtidspension i Guldborgsund, ville også have fået det, hvis de boede i Gentofte. De har bare ikke råd til at bo i Gentofte,« siger socialdirektør Jesper Rahn Jensen.

Guldborgsund ønsker flere penge gennem bloktilskuddet, blandt andet fordi så mange førtidspensionister kommer fra andre kommuner. Flere udkantskommuner kræver det samme. Som det er nu, får kommunerne samlet set dækket udgifterne til førtidspension af staten. Men hvis enkelte kommuner har særligt mange på førtidspension, hænger de på en del af regningen selv.

Førtidspensionen skal ændres

Regeringen ønsker en ny finansieringsreform af hele det sociale område. Ifølge SF´s socialordfører Özlem Sara Cekic er det tiltrængt med en kulegravning af blandt andet førtidspension, så udkantskommunerne ikke kommer til at betale for meget.

»Der skal være en solidarisk fordeling af de sociale udgifter mellem kommunerne. Det giver ingen mening, at de kommuner, som har mange billige boliger, bliver straffet, fordi førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere flytter til. Udkantsdanmark har nogle helt særlige sociale problemstillinger. Systemet fungerer ikke, og vi er nødt til at finde en anden løsning,« siger socialordføreren.

Hun ser frem til, at hele beskæftigelsesområdet bliver set efter i sømmene. En undersøgelse af området skal blandt andet finde frem til, om kommunerne skal kompenseres anderledes for f.eks. førtidspension.

Venstre mener derimod, at det vigtigste er at begrænse tilgangen.

»Problemet er, at har man først fået førtidspension, så fortsætter man på ydelsen, selvom man får det meget bedre. Jeg så gerne, at førtidspensionisterne blev fulgt og fik mulighed for at komme i arbejde, hvis de fik det bedre. Folk skal ikke opgives og have hold-kæft-penge,« siger Eyvind Vesselbo, socialordfører fra Venstre.