Førtidspensionister parate til deltidsjob

Af | @IHoumark
Illustration: Gitte Skov

Hver anden førtidspensionist erklærer i opsigtsvækkende undersøgelse, at de godt kan arbejde nogle få timer om ugen. Men det store flertal af førtidspensionister stresser ved udsigten til, at deres pension skal revurderes jævnligt. Mens de politiske forhandlinger om førtidspensionsreform nu går i gang, advarer ekspert om, at det er dårlig pædagogik at indføre revurdering

PENSIONIST PÅ DELTID Selvom man har sclerose eller er skizofren, kan man måske godt arbejde et par timer eller 10 om ugen. Mange førtidspensionister vil i hvert fald gerne lidt ind på arbejdsmarkedet og ikke for tid og evighed parkeres udenfor arbejdsmarkedet. Hver anden førtidspensionist vurderer, at han er i stand til arbejde lidt, mens den anden halvdel af førtidspensionisterne erklærer sig ude af stand til overhovedet at være på arbejdsmarkedet.

Det viser den første undersøgelse blandt førtidspensionister, der er foretaget op til efterårets afgørende politiske forhandlinger om en reform af førtidspensionen. Undersøgelsen er gennemført af analysefirmaet YouGov Zapera for Ugebrevet A4 blandt 369 førtidspensionister.

Netop ekstra arbejdskraft er noget af det, regeringen håber at få ud af en kommende reform af førtidspensionen.

Reformen af førtidspensionen er politisk sprængstof på Christiansborg. Både fordi den rører ved en af grundpillerne i det danske velfærdssamfund – det sociale sikkerhedsnet - men også fordi den vedrører en kvart million nuværende førtidspensionister. Hvad politikerne bliver enige om på Christiansborg de næste måneder udstikker rammerne for fremtidens førtidspensionssystem, som vi alle pludselig kan blive en del af, hvis sygdom, handicap eller andet rammer os.

I undersøgelsen vurderer godt hver fjerde af de adspurgte førtidspensionister, at de vil kunne arbejde en til fem timer hver uge. Hver tiende mener, at de kan klare et job på 6 til 10 timer ugen. Alt i alt kan 46 procent – svarende til hver anden – arbejde en time eller mere om ugen.

En af de førtidspensionister, der gerne vil arbejde, er Elke Spanner på 28 år. I fjor fik hun tilkendt førtidspension på grund af en psykisk sygdom. Nu ønsker hun at arbejde igen – så længe det ikke betyder, at hun bliver mere syg.

»Jeg har igennem arbejdsprøvning fundet ud af, at jeg kan arbejde cirka fire timer om ugen. Det kan jeg nogenlunde klare. Men problemet er jo, at jeg aldrig præcist kan vide, hvornår jeg bliver syg, og hvornår jeg ikke gør,« fortæller hun.

Det er en god nyhed, at Elke Spanner og mange andre af landets cirka 245.000 førtidspensionister kan påtage sig lidt arbejde, mener den konservative arbejdsmarkedsordfører Helle Sjelle. Som et af de få partier i Folketinget har Konservative meldt klart ud om sine ønsker til en reform af førtidspensionen.

»Det er glimrende, at mange førtidspensionister kan arbejde lidt, og de bør have meget hjælp til at komme ud på arbejdsmarkedet,« fastslår Helle Sjelle.

Ifølge en supplerende undersøgelse blandt alle vælgere, mener 7 ud af 10, at førtidspensionister godt kan arbejde i mindre eller større omfang. Kun 39 procent af førtidspensionisterne er enige i den påstand. Den socialdemokratiske socialordfører Mette Frederiksen er tilhænger af, at man bør udnytte den arbejdskraft, som førtidspensionisterne udgør.

»Tallene bekræfter desværre, at der er en gruppe af borgere, der gennem tiden har fået tilkendt førtidspension, selvom det ikke nødvendigvis var det rigtige at gøre. Derfor er det vigtigt, at vi ikke fremover pensionerer mennesker, der har en mulig arbejdsevne,« siger Mette Frederiksen.

Hun understreger, at mennesker der nu engang er på førtidspension, skal have en tryghed for, at de kan beholde førtidspensionen. Men samtidig skal man se på at udvide muligheden for, at de kan komme delvist tilbage til arbejdsmarkedet.

At der er nogle førtidspensionister med mod på arbejdslivet, viser initiativet ’Førtidspensionister i job’. Under initiativet har førtidspensionister under 50 år i 16 kommuner fået et brev med et tilbud om hjælp til at komme ud på arbejdsmarkedet.

I perioden 1. april til 1. oktober har 816 førtidspensionister tilmeldt sig initiativet, og 205 er kommet i arbejde. Antallet i job er indtil videre kun 0,9 procent af hele målgruppen. Trods de få i job mener kontorchef i Arbejdsmarkedsstyrelsen Torben Damsgaard Jensen, at der er god grund til, at forsøget kører videre.

»Vi havde ingen forventninger om, at der ville komme en bølge af arbejdssøgende førtidspensionister. Vi synes faktisk, at antallet af henvendelser og folk i job ikke er så dårligt endda. Hele forsøget bygger jo på, at vi som samfund aldrig skal opgive mennesker,« siger Torben Damsgaard Jensen.

Arbejde er ikke frivilligt

Undersøgelsen viser dog, at kun få førtidspensionister er indstillet på aktivt at søge job. Selv hvis der er en økonomisk gevinst ved at gå på arbejde, vil kun hver femte førtidspensionist prøve at finde arbejde. Men arbejdsduelige førtidspensionister bør søge arbejde, mener cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den liberale tænketank Cepos.

»Det kan godt være meget behageligt og trygt at gå derhjemme på førtidspension. Men hvis man kan arbejde lidt, så bør man også gøre det. I en situation med snarlig mangel på arbejdskraft, bør alle, der kan, være på arbejdsmarkedet,« siger Mads Lundby Hansen.

Overborgmester Frank Jensen (S) fra København mener, at førtidspensionen kun skal tildeles efter en meget stram praksis.

»Hvis en borger rent faktisk godt kan arbejde nogle få timer om ugen, må vi som samfund ikke parkere vedkommende på førtidspension. Så skal vi i stedet overveje andre muligheder,« siger Frank Jensen.

Regeringens arbejdsmarkedskommission fastslog i 2009, at der ikke er særligt meget ekstra arbejdskraft at hente hos førtidspensionisterne. Ifølge kommissionens anbefalinger vil det kun skaffe, hvad der svarer til cirka 5.000 ekstra par hænder ud på arbejdsmarkedet. Og udgifterne til at få handicappede til at arbejde lidt vil være så store, at de offentlige finanser kun forbedres med rundt regnet tre kvart milliarder kroner om året. Til det siger Helle Sjelle:

»Det er først og fremmest ud fra et menneskeligt hensyn, at vi skal hjælpe førtidspensionister til at arbejde lidt. Førtidspensionisterne kan langt fra afhjælpe manglen på arbejdskraft. For at gøre det får vi langt mere ud af at reformere efterlønnen.«

Det hører med til billedet, at det kan være meget svært at finde arbejdspladser, som vil åbne døren for fysisk eller psykisk handicappede. Især førtidspensionister med en psykisk diagnose kan møde mange lukkede døre. Eksempelvis viser en undersøgelse fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, at 66 procent af danskerne vil være betænkelig ved at få en kollega, som er psykisk syg. Direktør i SFI og tidligere formand for Arbejdsmarkedskommissionen, Jørgen Søndergaard, siger:

»Det er utroligt svært at få psykisk syge ind på arbejdsmarkedet, og det er lige så svært at fastholde dem. Der er en større utryghed forbundet ved at have en psykisk syg kollega end ved at have en, der har et fysisk handicap.«

Revurdering stresser

De konservative ønsker, at alle kommende og nuværende førtidspensionister under 40 år skal have revurderet deres evne til at arbejde - og dermed førtidspensionen - med faste mellemrum. Eksempelvis hvert tredje år.

Udsigten til jævnlig revurdering stresser dog så mange som 80 procent af førtidspensionisterne, fremgår det af A4’s undersøgelse. De i forvejen sårbare mennesker har svært ved at overskue igen at skulle gennem hele møllen med arbejdsprøvninger, læger og sagsbehandlere. Derudover nævner flere førtidspensionister i undersøgelsen, at de vil komme endnu mere ud af balance, hvis de skal gå og bekymre sig om deres økonomi og fremtid.

Anne Have Nielsen på 38 år bryder sig absolut ikke om udsigten til revurdering. Hun lider af sygdommen multipelsklerose og blev førtidspensionist for to år siden.

»Alene det at få tildelt en førtidspension i første omgang er jo en lang, besværlig og tærende proces, der langsomt nedbryder den sidste rest af selvværd, du måtte have. Hvis jeg personligt skal igennem en revurdering hvert tredje år, er jeg bange for, at jeg vil opleve det som en stressfaktor, hvor jeg hele tiden vil gå og være bange for, om jeg pludselig mister førtidspensionen,« siger Anne Have Nielsen.

For den skleroseramte Anne Have Nielsen er der både en økonomisk og en mental uvished forbundet med at skulle revurderes:

»Jeg tror, at jeg vil føle det som en form for overvågning. Tror de ikke på mig, siden jeg skal tjekkes igen og igen« spørger hun.

Det billede kan formanden for Landsforeningen for Førtidspensionister Carl-Erik Nielsen sagtens genkende:

»Vi har at gøre med mennesker, der efter flere år endelig har fundet sig en udholdelig tilværelse med deres sygdom – og så vil man altså lave fuldstændigt om på deres tilværelse hvert tredje år. Det svarer jo lidt til, når et firma annoncerer, at der kommer fyringsrunder. Folk bliver dybt deprimerede og urolige. Vi snakker jo om folks fremtid,« siger han.

Direktør i SFI Jørgen Søndergaard mener, at det er en »rigtig dårlig idé« at indføre genvurderinger hvert tredje år.

»Hvis man laver genvurderinger, indebærer det en risiko for, at der kommer nogle og siger: Nu er du ikke længere tilstrækkelig dårlig til at kunne få førtidspension. Hvis man skal være bekymret for, om helbredet bliver så meget bedre, at man mister sin førtidspension, er vi ude i en rigtig dårlig pædagogik,« siger han.

Han mener, at løsningen skal findes i et udviklingsforløb, hvor man støtter vedkommende i at udvikle så meget arbejdsevne som muligt, så personen kan klare at være på arbejdsmarkedet i en eller anden udstrækning. Hvis det alligevel ikke kan lade sig gøre, vil der være et sikkerhedsnet i form af en førtidspension.

»Det er en helt anden indgangsvinkel end at sige: Nu giver vi dig en førtidspension, men så truer vi med at komme og tage den igen, hvis det viser sig, at du får det lidt bedre,« siger Jørgen Søndergaard.

Helle Sjelle kan godt forstå, at det kan være angstfremkaldende at tale om jævnlig revurdering.

»Det er altid svært at forholde sig til noget ukendt. Førtidspensionisterne skal imidlertid se et helt andet system for sig, end det vi kender i dag. Hvis det står til os, skal de i perioderne mellem vurderingerne ikke bare overlades til selv, men i stedet jævnligt kontaktes og have tilbud fra et tværfagligt team,« siger hun.

Mette Frederiksen er uenig med de konservative i, at man skal lave en genvurdering hvert tredje år. »Så vil vi skabe utrolig stor usikkerhed, frustration og frygt for dem, der er på førtidspension i dag – og det er ikke det rigtige at gøre«, understreger Mette Frederiksen.

Socialdemokraterne vil i de kommende forhandlinger om en førtidspensionsreform foreslå, at unge under 30 år bliver tilknyttet et »udviklingsforløb«, som træder i stedet for en førtidspension. Socialordfører Mette Frederiksen forklarer:

»Der skal være et reelt alternativ til at førtidspensionere de unge. Udviklingsforløbet skal indeholde de individuelle behov, som de enkelte unge førtidspensionister har. Det kan eksempelvis være intensiv psykologbistand krydret med, at man får taget den ungdomsuddannelse, som man ikke fik taget tidligere,« lyder det fra Mette Frederiksen.

Ingen unge skal parkeres

Da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) holdt sin åbningstale til Folketinget, sagde han:

»Vi skal ikke parkere mennesker under 40 år på førtidspension resten af deres liv. Vi skal derimod sikre dem hjælp og støtte til at komme videre i livet.«

I praksis betyder det, at unge som udgangspunkt ikke vil kunne få tilkendt permanent førtidspension. En politik som 45 procent af befolkningen bakker op om, mens 38 procent er imod. Blandt førtidspensionisterne er hele 62 procent imod.

På Christiansborg er der stor opbakning til tankegangen om, at eksempelvis psykisk syge på 20 år ikke må opgives af det offentlige. Både Helle Sjelle (K) og Mette Frederiksen (S) slår fast, at ingen unge skal langtidsparkeres på førtidspension.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) ønsker ikke at udtale sig på nuværende tidspunkt, »da vi står over for forhandlinger på området.« Tidligere har hun givet udtryk for, at målet med en reform er, at færre kommer på førtidspension samt at spare lidt penge.