Førtidspensionister føler sig glemt

Kommunerne lader i alt for høj grad førtidspensionister sejle rundt i deres egen sø af problemer. Det oplever et flertal af førtidspensionisterne. Politisk reform må gerne føre til tættere kontakt, mener foreningsformænd.

PALLE ALENE … I årevis bliver de jævnligt kontaktet af kommunens sagsbehandlere. De skal stille til samtaler og vente og vente på en afklaring af deres sag. En dag får de så tilkendt førtidspension – og pludselig er det slut med opringninger, mails eller breve fra kommunen.

Det oplever mange førtidspensionister ifølge en undersøgelse udført af YouGov Zapera for Ugebrevet A4. To ud af tre førtidspensionister – 64 procent – fortæller, at kommunen slet ikke viser interesse for dem, efter at de har fået deres førtidspension. Den erfaring bekræftes af formanden for Landsforeningen for Førtidspensionister, Carl-Erik Nielsen.

»Mange oplever, at de sidder som Palle alene i verden, når de først har fået deres pension. Især i begyndelsen efterlyser mange af dem mere kontakt med kommunen,« siger Carl-Erik Nielsen.

Ifølge Ugebrevet A4’s undersøgelse mener 6 ud af 10 førtidspensionister – 61 procent – at det offentlige i for høj grad lader førtidspensionisterne alene. Den opfattelse deles af hver anden i befolkningen som helhed.

Formand Carl-Erik Nielsen fortæller, at de fysisk eller psykisk invalide efterlyser information fra kommunen om, hvordan de kan komme i kontakt med andre førtidspensionister, og hvordan man får tilværelsen til at hænge sammen som førtidspensionist.

»Mange førtidspensionister bliver ikke af kommunen gjort bekendt med foreninger som vores eller væresteder, hvor de kan møde folk i samme båd,« siger Carl-Erik Nielsen.

Regeringen lægger op til en reform af førtidspensionen og indleder forhandlinger snart. Står det til Carl-Erik Nielsen, skal det offentlige som et led i reformen have pligt til at kontakte førtidspensionisterne, hvis der dukker nye former for behandling op, som kan afhjælpe eller ligefrem kurere pensionistens sygdom. Det er en god idé, mener formanden for de kommunale socialchefers forening (FSD), socialdirektør Ole Pass.

»Der dukker hele tiden nye behandlingsformer op, som kan komme førtidspensionisterne til gode, hvis de får besked om dem. Et eksempel på nye behandlingsformer er, at mennesker med hiv i dag kan leve en god tilværelse takket været livsforlængende medicin. Tidligere fik de bevilget førtidspension,« siger Ole Pass.

Han er med på, at kommunerne øger kontakten til førtidspensionisterne.

»Når folk går på folkepension, gør vi meget ud af at oplyse dem om rettigheder og muligheder, og det bør vi også gøre i forhold til førtidspensionisterne. For livet slutter jo ikke med en førtidspension, og mange har brug for at skabe eller få et nyt socialt netværk,« siger Ole Pass.

I A4’s undersøgelse giver to ud af tre danskere udtryk for, at der skal bruges flere penge og kræfter på at hjælpe førtidspensionister ud på arbejdsmarkedet. Det er fint, bare man ikke sætter forventningerne for højt, mener formanden for Dansk Socialrådgiverforening Bettina Post.

»Det er rigtig svært at opnå førtidspension i Danmark. Derfor er det utopi at tro, at der ligger en stor arbejdskraftreserve gemt blandt førtidspensionisterne. Det giver dog god mening at informere dem om mulighederne for at være lidt på arbejdsmarkedet. Eksempelvis ved mange ikke, at de godt kan begynde at arbejde og samtidig være garanteret førtidspension, hvis de igen får brug for den,« siger Bettina Post.

Blandt førtidspensionisterne er der delte meninger om, hvorvidt man skal investere mere i at hjælpe dem ud på arbejdsmarkedet. 45 procent mener ja, mens 25 procent siger nej.

»Begge holdninger er helt legitime. Man skal huske på, at mange førtidspensionister har været gennem en stor mølle før pensionen og beder os direkte om at lade dem være i fred. Der skal dog ikke herske tvivl om, at vi i kommunerne meget gerne vil den aktive linje med mere kontakt til dem,« siger Ole Pass.