Fødselsdag uden gaver

Af

Det er en regering i stilstand og indre strid om skattelettelser og skattestop, der i overmorgen kan fejre et-året for valgsejren. Strømmen af løfter fra især de konservative kan meget vel føre til, at regeringen må ty til ufinansierede skattelettelser.

Sidste mandag kom en amerikaner til København. Robert Barro – en højt respekteret økonom og professor – inviteret til en konference af den konservative Bendt Bendtsens Økonomi- og Erhvervsministerium. Hans budskab var ret entydigt. Drop den hurtige afvikling af den offentlige gæld, og sæt i stedet personskatten ned. Det vil tilskynde flere til at arbejde, og sætte de økonomiske tommelskruer på politikerne og få dem til at spare på de offentlige budgetter. Så længe pengene fosser ind i statskassen, er der ingen motivation for politikerne til at skære ned for alvor, mener Barro.

Samme dag offentliggjorde Bendtsens ministerkollega i Finansministeriet Thor Pedersen (V) sin årlige finansredegørelse med budskabet om, at skattelettelser er et meget fjernt mål, hvis der ikke sættes ind med en helt ekstraordinær indsats for at skaffe 85.000 mennesker flere i arbejde over de næste otte år. Et kæmpehul i statskassen på 14 milliarder truer i horisonten.

Isoleret set er der næppe nogen sammenhæng mellem de to begivenheder, men sammen illustrerer de med al mulig tydelighed den tiltagende strid mellem de to regeringspartier om skatten. Mens Bendtsen sad på forreste række i konferencesalen og svømmede hen i Barros drømmeland, sørgede finansministeren for en brat opvågning til den danske økonomiske virkelighed år 2002.

De konservative har senest på partiets landsråd lovet danskerne lavere skatter, og der er ingen tvivl om, at man i toppen af partiet flirter med tanken om ufinansierede lettelser a la Barro, når nu udsigterne i den offentlige økonomi ikke levner rum for lavere skatter de næste mange år. I et efterfølgende interview blev den konservative leder spurgt, om han var parat til at finansiere skattelettelser ved at betale færre penge af på den offentlige gæld de kommende år. Det noget tvetydige svar til Berlingske Tidende lød: »Jeg har ikke tænkt mig at fravige den linje, vi har lagt for den økonomiske politik. Men vi ved selvfølgelig ikke, hvordan verden ser ud om et år.«

Venstre er derimod lodret modstander af ufinansierede skattelettelser. Og hvem der vinder magtkampen, er endnu svært at sige. En ting er sikkert: Lettelser, som man ikke har fundet pengene til, vil først og fremmest have et formål: Nemlig at opfylde det konservative løfte til vælgerne. Hvis man justerer ambitionerne om en relativt hurtig nedtrapning af den offentlige gæld, vil det være de fremtidige generationer, som kommer til at betale. Desuden vil lettelser, som ikke er finansierede, pumpe en masse penge ud til forbrug og i virkeligheden kickstarte økonomien i en periode, hvor det vil gøre mere skade end gavn. Nationaløkonomer har i ugens løb stået i kø for at advare mod den form for økonomisk politik.

Problemet for regeringen er, at den har låst sig fast på et skattestop, som har vist sig mere og mere lammende. En lettelse af skatten på lønindkomst vil være en naturlig og relativ nem måde at øge incitamentet til at arbejde og udvide arbejdsstyrken. Men regeringen har afskåret sig fra en skatteomlægning, som for alvor gør det attraktivt at gøre en ekstra indsats. Og hvis nogen drømmer om, at der kan findes større milliardbeløb til skattelettelser de kommende år, så fortalte Thor Pedersens finansredegørelse en helt anden historie.