FOA-medlemmer plages af tunge løft

Af

Flere og flere pædagoger og sosu’er har mange tunge løft og forvredne stillinger i deres arbejde, viser medlemsundersøgelse fra FOA. Besparelser og mere travlhed får skylden fra flere sider, og der peges på risikoen for flere rygskader. Overlæge i arbejdsmedicin påpeger imidlertid, at der ikke behøver være tale om et øget problem.

Foto: Foto: Kirsten Bille, Scanpix

VRID Mange tunge løft, forvredne stillinger og gentagne, ensidige bevægelser. Sådan oplever en stigende andel af FOAs medlemmer deres arbejdsliv, fremgår det af en ny undersøgelse fra fagforbundet.

Mens det i 2010 var 38 procent af FOA-medlemmerne, som arbejdede meget i bøjede og forvredne stillinger, er andelen vokset til 51 procent i den netop færdiggjorte undersøgelse fra i år. I begge undersøgelser har over 1.200 medlemmer deltaget. Hos FOA er de foruroliget over stigningen.

»Det er et stort problem, at der er sket en stigning, for i forvejen er der mange medlemmer inden for service-, pædagog- og social- og sundhedsområdet, som har problemer med ryg og nakke. Konsekvensen bliver, at flere bliver uarbejdsdygtige, og det er dyrt for samfundet,« påpeger Inger Bolwinkel, forbundssekretær i FOA.

Øget travlhed får skylden

Andelen, som siger, at de har mange tunge løft og forflytninger i deres arbejde, er gennem de seneste to år steget fra 52 til 65 procent. Og andelen, som føler, at de har mange gentagne, ensidige bevægelser er vokset fra 37 procent i 2010 til 51 procent i år.

FOA vurderer, at stigningerne hænger sammen med, at medarbejderne flere steder har fået mere travlt. Når der sker nedskæringer, er der færre medarbejdere, som skal udføre det samme arbejde, og derfor vil de også have flere af de dårlige arbejdsstillinger, lyder forklaringen, som delvist understøttes af undersøgelsen.

I undersøgelsen er medlemmerne således også blevet spurgt, om de har fået mere travlt inden for det seneste år. Det svarer lidt over halvdelen ja til.

57 procent af dem, som har fået mere travlt, siger også, at de har mange bøjede og forvredne arbejdsstillinger. Og 54 procent af dem, der har fået mere travlt, oplever også, at de har mange gentagne, ensidige bevægelser.

Ansatte mangler instrukser i hjælpemidler

Men der er dermed også en stor andel, som ikke føler, de skal løbe hurtigere, men alligevel svarer, at de har mange uhensigtsmæssige arbejdsstillinger. Og det kan der være en anden forklaring på, påpeger FOA.

»Det kan handle om, at de ikke er blevet instrueret i at bruge de hjælpemidler på deres arbejdsplads, som vil forebygge mod dårlige arbejdsstillinger. Hver gang der kommer en ny medarbejder, skal de instrueres i at bruge redskaberne, og samtidig skal det vedligeholdes,« siger Inger Bolwinkel.

De bøjede og forvredne arbejdsstillinger er værst blandt dem, som er ansatte inden for det pædagogiske felt, viser undersøgelsen. Og det er da også en problemstilling, som pædagogernes fagforening BUPL kan nikke genkendende til.

»Der er flere børn per voksen mange steder, og det betyder per automatik, at der er flere løft og akavede arbejdsstillinger, når personalet for eksempel skal hjælpe børnene i tøjet og hjælpe dem ved toilettet,« siger Lis Pedersen, medlem af forretningsudvalget i BUPL, og påpeger, at det ikke kun har konsekvenser for personalet, men også for børnene.

»Nogle steder har man ikke råd til at rekvirere vikarer, så når personalet melder sig syge, bliver der færre voksne til at passe børnene,« siger hun.

Motion i arbejdstiden kan forebygge

Lars Andersen, seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, vurderer også, at stigningen i andelen, som oplever uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, hænger sammen med finanskrisen og fyringer af medarbejdere. Og hvad det har af konsekvenser på sigt, er svært at spå om, siger han. Men én ting er sikkert:

»Man ved, at skæve løft og forvredne arbejdsstillinger øger risikoen for ondt i ryggen,« anfører han.

Ved Syddansk Universitet påpeger Gisela Sjøgaard, professor i fysiologi og biomekanik, at det er et alvorligt problem, som også kan medføre en øget risiko for livsstilssygdomme.

»Tunge løft og forvredne stillinger betyder ikke nødvendigvis, at man arbejder med sine muskler, så kredsløbet kommer i gang, pulsen op og formen forbedres. Tværtimod sker der en stigning i blodtrykket, så kredsløbet belastes, og stofskiftet ikke stiger nok til, at konditionen stiger. Det betyder større risiko for både hjertekarsygdomme og stofskiftesygdomme som for eksempel sukkersyge,« forklarer professoren.

Ud over at tilføre flere ressourcer og give ordentlige instrukser i hjælpemidlerne til de ansatte påpeger Gisela Sjøgaard, at arbejdspladserne også kan gøre noget ved problemet ved at tilbyde motion på arbejdspladsen. Mange undersøgelser har nemlig vist, at motion i arbejdstiden kan gøre en stor forskel.

»Hvis man blot planlægger en times motion fordelt over ugen, mindst ti minutter ad gangen, hvor man bruger kroppen, så man styrker muskler og får pulsen op, så kan man reducere risikofaktorerne for dårligt helbred,« siger hun.

Pressede folk beklager sig mere

Det er dog ikke alle eksperter, som mener, at undersøgelsen er udtryk for et reelt stigende problem.

»Folk kan ikke selv vurdere, hvor mange bøj og vrid de har med ryggen. Det viser undersøgelser, hvor man har sammenlignet det, folk selv siger, med målinger,« siger Johan Hviid Andersen, professor og overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik på Regionshospitalet Herning.

»Når man er presset i arbejdet, vil man have en tendens til at beklage sig mere, og det kan give udslag i, at man overvurderer, når man skal angive, om man for eksempel har mange tunge løft,« siger professoren, som dog er enig i, at ansatte inden for det offentlige er mere pressede.

Men i FOA mener de alligevel, at undersøgelsen skal tages alvorligt.

»Vi erkender, at vores undersøgelse ikke er forskning, men vi mener også, at man skal tage de ansattes egne oplevelser af arbejdet alvorligt. Deres svar signalerer, at der er noget galt på arbejdspladserne,« siger forbundssekretær Inger Bolwinkel.

Ingen stigning i arbejdsulykker

I Hjørring Kommune mener arbejdsmiljøchef Kurt Larsen heller ikke, at der er sket en reel stigning i antal tunge løft og forvredne arbejdsstillinger for den enkelte medarbejder.

»Hvis folk reelt arbejdede i flere skæve og akavede stillinger, ville det sandsynligvis ikke kun give sig udslag i arbejdsbetingede lidelser på lang sigt. Det vil sikkert også give flere arbejdsulykker nu.  Og det er ikke en udvikling, vi har set,« siger Kurt Larsen.

I Hjørring Kommune har de på det seneste lagt mere vægt på, at medarbejderne får større indflydelse på deres eget arbejde, og gået væk fra, at alt skal måles og vejes.

»Hvis de faglige organisationer eller arbejdspladserne i perioden har haft øget fokus på arbejdsmiljøet, kan det øge folks opmærksomhed på, at de arbejder i forvredne stillinger. Det kan forklare den stigning, der er i folks oplevelse af belastninger i arbejdet,« siger arbejdsmiljøchefen.

Instruktører hjælper kollegaer

I Kolding Kommune er arbejdsmiljøchefen dog ikke afvisende overfor, at der kan være sket en stigning i akavede arbejdsstillinger.

»På ældreområdet har vi haft en større nedskæring i 2009, så det forklarer, hvorfor færre personer for eksempel skal udføre de samme løft. Men på de andre områder vil det overraske mig, hvis medarbejderne har flere dårlige arbejdsstillinger, da der ikke har været markante besparelser,« siger arbejdsmiljøchef Sverre Berg-Jensen.

Han peger på, at der samtidig er kommet flere tekniske hjælpemidler, som skulle være med til at aflaste personalet med tunge løft. Desuden er der uddannet forflytningsinstruktører alle steder inden for ældreområdet. Det er medarbejdere, som har fået en ekstra uddannelse i at kunne hjælpe kollegaer med at tilrettelægge arbejdet rigtigt.

I regionerne arbejder man løbende på at forbedre arbejdsstillingerne for blandt andre de sosu’er og køkkenmedhjælpere, som er ansat på sygehusene. Det fortæller Jens Stenbæk (V), formand for personaleafdelingen i Danske Regioner og næstformand i Region Sjælland.

»Vi arbejder i regionerne med at fokusere på forebyggelse i forhold til arbejdsgange, indretning, hjælpemidler og ved varierende opgaver. Så derfor er det ærgerligt, hvis det går den forkerte vej,« siger han.

Arbejdsgivere vil tage affære

Selv om de ikke genkender billedet med flere tunge løft og forvredne arbejdsstillinger alle steder, er Hjørring og Kolding kommuner samt Danske Regioner klar til at undersøge sagen nærmere.

»Jeg vil sørge for, at undersøgelsen bliver bragt videre til samarbejdsudvalgene, så de enkelte ledere, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter på arbejdspladserne kan drøfte, om man er enig i, at det ikke kun er en oplevelse, men også et udtryk for den faktiske udvikling. Og hvis det er det, skal vi have sat arbejde i gang med at få det reduceret,« siger arbejdsmiljøchef i Hjørring Kommune Kurt Larsen.

I Kolding Kommune lover arbejdsmiljøchef Sverre Berg-Jensen også, at han vil sørge for, at problematikken bliver diskuteret på de enkelte arbejdspladser. Og i Danske Regioner siger Jens Stenbæk, at de vil undersøge nærmere, hvor problemerne eventuelt finder sted og tænke det med i de kommende handleplaner for regionerne.