HURTIG I JOB?

Flygtninge med erhvervsuddannelser har størst chance for job

Af | @journallan

Modsat etniske danskere får flygtninge og ikke-vestlige indvandrere i Danmark ikke højere beskæftigelse ved at tage en højere uddannelse frem for en erhvervsuddannelse, viser en opsigtsvækkende analyse. Samtidig er deres uddannelse fra hjemlandet ikke meget værd i Danmark.

Foto: Scanpix/arkiv/Thomas Lekfeldt

Den hurtigste vej til job for en flygtning eller indvandrer i Danmark går gennem en dansk erhvervsuddannelse.

Sådan kan budskabet formuleres til flygtninge og ikke-vestlige indvandrere i Danmark på baggrund af en ny stor dataindsamling om indvandreres uddannelse og beskæftigelse, som Rockwool Fonden har foretaget i samarbejde med Danmarks Statistik.

For det danske arbejdsmarked gælder generelt, at jo længere uddannelse man har taget, desto lettere har man ved at komme i job. Men for flygtninge og ikke-vestlige indvandrere er det især en erhvervsfaglig uddannelse, som åbner dørene til jobmarkedet, viser den nye opgørelse.

Vi har altid vidst, at en erhvervsuddannelse er en stærk vej til beskæftigelse. Sådan er det også for danskere. Så det kommer ikke bag på mig. Ligegyldigt om man er fra Syrien eller fra Slangerup, så handler det om kompetencer Ejner K. Holst, næstformand i LO

Der er nemlig ikke nogen mærkbar beskæftigelsesgevinst ved at tage en videregående uddannelse frem for en erhvervsuddannelse.

Bemærkelsesværdigt

»For danskere fortsætter beskæftigelsesfrekvensen med at stige længere op gennem uddannelsessystemet, men det er ikke på samme måde gældende for flygtninge og indvandrere med ikke-vestlig baggrund. Her sker det store spring fra grundskole til en erhvervsfaglig uddannelse. Det er bemærkelsesværdigt,« siger Jan Rose Skaksen, forskningschef i Rockwool Fonden, til Ugebrevet A4.

Flygtninge og ikke-vestlige indvandrere er generelt underrepræsenterede på arbejdsmarkedet. Mens fire ud af fem danskere i alderen 25-64 år er i job, er det samme blot tilfældet for hver tredje flygtning og hver anden ikke-vestlig indvandrer.

Men ser man alene på personer med en erhvervsuddannelse, er væsentligt flere i job. Henholdsvis 49 procent af flygtninge og 61 procent af de ikke-vestlige indvandrere. 

Dermed ligger folk med erhvervsuddannelser helt i top blandt flygtninge, når det gælder beskæftigelse

Hos både lønmodtagerorganisationen LO og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) håber man, at den nye opgørelse fra Rockwool Fonden kan være med til at få flere flygtninge og indvandrere til at rette sigtekornet mod en erhvervsuddannelse og dermed også være med til at modvirke mangel på faglært arbejdskraft i Danmark.

»Det vil da være fantastisk, hvis man kan få flere af dem, der kommer hertil fra andre lande, til at tage en erhvervsuddannelse. Det er jo en arbejdsmarkedspolitisk dagsorden, vi slås rigtig meget med i øjeblikket, så det vil vi da helt klart understøtte,« siger DA’s viceadministrerende direktør, Pernille Knudsen.

Syrien eller Slangerup

Hun bakkes op af LO’s næstformand Ejner K. Holst, som ikke er overrasket over, at en erhvervsuddannelse hjælper mange flygtninge og indvandrere ind på arbejdsmarkedet.

»Vi har altid vidst, at en erhvervsuddannelse er en stærk vej til beskæftigelse. Sådan er det også for danskere. Så det kommer ikke bag på mig. Ligegyldigt om man er fra Syrien eller fra Slangerup, så handler det om kompetencer. Man skal kunne noget, der efterspørges, og det er helt generelt for det danske arbejdsmarked,« siger Ejner Holst.

Både DA og LO peger samtidig på integrationsuddannelsen (IGU) fra sidste år som et redskab til netop at lede flygtninge i retning af en erhvervsuddannelse. I ordningens første leveår er knap 600 flygtninge startet på et to-årigt IGU-forløb i en virksomhed.

»Formålet med IGU’en er netop at få dørene lukket op og få vist, hvad det danske arbejdsmarked efterspørger, samtidig med at man højner kompetencerne. Når de så er færdige med en IGU, skal vi sørge for at gribe dem og få dem sendt videre i uddannelsessystemet eller i job,« siger Ejner K. Holst.

Uddannede indvandrere havner i ufaglærte job

Rockwool Fondens opgørelse viser dog også, at indvandrernes jobmuligheder i høj grad afhænger af, om man tager sin uddannelse i Danmark, eller om man har eksamenspapirerne med fra udlandet.

Dels tror jeg man må sige, at vi har været dårlige til at anerkende udenlandske uddannelser her i Danmark, hvis uddannelserne ikke helt ligner de danske. Jan Rose Skaksen, forskningschef i Rockwool Fonden

For de ikke–vestlige indvandrere, der har taget en erhvervsuddannelse i Danmark, er tre ud af fire i arbejde, mens det samme kun gør sig gældende for knap halvdelen af dem, der har eksamensbeviset med fra udlandet.

Samme mønster viser sig, hvis man zoomer ind på beskæftigelsesfrekvensen for de videregående uddannelser.

Derudover ender næsten halvdelen af de ikke-vestlige indvandrere, som har en uddannelse med sig i bagagen, når de flytter til Danmark, med at få et ufaglært job i Danmark. Det gælder sågar 3 ud af 10 ikke-vestlige indvandrere med en lang videregående uddannelse.

Ifølge Jan Rose Skaksen kan der være flere forklaringer på, at så mange ikke-vestlige indvandrere slet ikke udnytter den uddannelse, de har med fra hjemlandet.

»Dels tror jeg man må sige, at vi har været dårlige til at anerkende udenlandske uddannelser her i Danmark, hvis uddannelserne ikke helt ligner de danske. Men det kan også skyldes, at kvaliteten af uddannelserne nogle steder måske ikke er så høj som i Danmark, eller at indvandrerne kommer med nogle forkerte kompetencer. Uanset hvad er det vigtigt at finde ud af, hvordan vi kan blive bedre til at gøre brug af den uddannelse, som indvandrere har med, når de kommer til Danmark,« siger han.

En halv uddannelse i bagagen

Hos DA kan Pernille Knudsen sagtens nikke genkendende til forklaringerne på den manglende brug af indvandrernes medbragte uddannelser. Sprogvanskeligheder og manglende netværk er andre typiske forhindringer på vejen mod en plads på det danske arbejdsmarked for flygtninge og indvandrere.

»Virksomhederne i Danmark er på ingen måde bange for udlændinge. Tværtimod. Men virksomhederne er enormt optagede af at få en arbejdskraft, der svarer til det behov, de har,« forklarer hun.

Et skridt på vejen mod at få flere indvandrere til at bruge deres medbragte uddannelser kan være et system, hvor man på kortere tid kan få en dansk overbygning på den uddannelse, man har med sig fra udlandet.

På den måde kan virksomhederne få en ekstra tryghed i form af et kvalitetstempel fra en dansk uddannelsesinstitution på et eksamensbevis, ligesom indvandrernes kompetencer kan justeres hen mod det danske arbejdsmarked.

»Formentligt er der mange, der har nogle kompetencer, som man kan understøtte yderligere, og det kunne man måske godt blive bedre til i Danmark. At bygge oven på deres faglærte kompetencer, så de ikke skal starte helt forfra, men måske har en halv uddannelse med sig. Jeg har ikke noget klart bud på, hvordan man kan skrue det sammen, men det vil være en god ting at arbejde videre med,« siger Pernille Knudsen.

LO’s næstformand Ejner K. Holst forstår godt, at arbejdsgivere i dag kan have svært ved at gennemskue de reelle kompetencer, når flygtninge møder op med et svendebrev fra Syrien, og at man derfor hælder mere til at ansætte folk med en dansk erhvervsuddannelse.

Også han ser muligheder i en form for overbygning på de uddannelser, som flygtninge og indvandrere har med sig til Danmark. Men det er nemmere sagt end gjort, påpeger han.

Vi er overraskede over, at man ikke får mere ud af den medbragte uddannelse i Danmark. Jan Rose Skaksen, forskningschef i Rockwool Fonden

»Generelt ville jeg gerne have, at man havde en mulighed for at sige, at den her uddannelse svarer til et eller andet stykke af en dansk erhvervsuddannelse, som man så kan bygge videre på. Men det er meget svært at lave et system, som kan samle alle op, og måle uddannelser op mod hinanden«, siger Ejner K. Holst og tilføjer, at der alene på erhvervsuddannelses-området er 106 forskellige uddannelsesmuligheder i Danmark.

Mindre løn til indvandrere

Det er ikke kun chancen for at få et job, men også lønnen for det job, man udfører, som bliver bedre, hvis man har færdiggjort en dansk uddannelse.

Indvandrere tjener nemlig langt mindre i løn, end danskere med en sammenlignelig uddannelse. Især hvis de har uddannelsen med fra udlandet.

»Vi er overraskede over, at man ikke får mere ud af den medbragte uddannelse i Danmark.  Både i forhold til hvor mange der er i beskæftigelse, men også når man kigger på lønnen til dem, der er i beskæftigelse. Man skal op på en mellemlang videregående uddannelse for at tjene det samme som en ufaglært dansker, hvis man kommer fra et ikke-vestligt land,« påpeger Jan Rose Skaksen.

Pervers drøm om indslusningsløn

Den lave løn til ikke-vestlige indvandrere tænder en advarselslampe hos LO, hvor næstformand Ejner K. Holst advarer stærkt mod et arbejdsmarked med indslusningsløn til udenlandske medarbejdere.

Det kan sagtens være ingeniøren, der kører taxa, eller andre ting, der spiller ind. Det ved vi ikke nok om. Men vi er meget på tæerne, for vi ved godt, at der fra nogens side er sådan en pervers drøm om at lave en indslusningsløn. Ejner K. Holst, næstformand i LO

»Selvfølgelig er det et område, vi har fokus på. Der er jo i det danske overenskomstsystem plads til et lønspænd, men jeg er bekymret for, om det er sådan, at man automatisk starter på et lavere lønniveau, fordi man er flygtning eller fra et andet land. Hvis der er en systematik, så går det jo ikke.«

Tror du, det er det, der ligger til grund for den her lønforskel?

»Det kan sagtens være ingeniøren, der kører taxa, eller andre ting, der spiller ind. Det ved vi ikke nok om. Men vi er meget på tæerne, for vi ved godt, at der fra nogens side er sådan en pervers drøm om at lave en indslusningsløn. Og det vil i den grad være gift for det danske arbejdsmarked,« understreger Ejner Holst.

Diskriminationskortet

Rockwool Fonden giver i rapporten ikke noget svar på, om lønforskellene kun skyldes, at indvandrere med en medbragt uddannelse er ansat i ufaglærte job eller i job, der typisk varetages af personer med et lavere uddannelsesniveau, eller om lønnen for sammenlignelige job også er lavere for indvandrere.

Hos Dansk Arbejdsgiverforening afviser Pernille Knudsen dog, at lønforskellen giver anledning til at tro, at danske arbejdsgivere generelt aflønner indvandrere dårligere end danskere for det samme arbejde.

»Det er jo diskriminationskortet det der, og det mener jeg overhovedet ikke, at man kan udlede på baggrund af rapporten. Man må ind og kigge på de nærmere omstændigheder. Måske har de lavere niveau, færre forudsætninger, kortere anciennitet. Der kan være mange årsager. Men det er klart, at det skal være sagligt begrundet«