EUROPAMESTER

Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job

Af | @LaerkeOeland

Vi kan takke vores fleksible arbejdsmarked for, at vi er så hurtige til at få arbejdsløse tilbage i job, mener både eksperter og arbejdsmarkedets parter. Men har reformerne af dagpengesystemet klippet hul i det sikkerhedsnet, som er forudsætningen for fleksibiliteten? Det kan de ikke blive enige om.

Hjulene ruller igen, og de danske arbejdsgivere er hurtige til at ansætte, fordi de let kan komme af med medarbejderne igen, hvis det viser sig, at højkonjunkturen ikke holder.

Hjulene ruller igen, og de danske arbejdsgivere er hurtige til at ansætte, fordi de let kan komme af med medarbejderne igen, hvis det viser sig, at højkonjunkturen ikke holder.

Foto: Jeppe Bjørn Vejlø / Scanpix

Arbejdsløse i Danmark kommer meget hurtigere i job end arbejdsløse i vores nabolande. Det viser nye tal fra Eurostat, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har analyseret.

Det er vores fleksible arbejdsmarked, som har bragt os sikkert igennem krisen, mener formand for AE og professor ved Aalborg Universitet, Per Kongshøj Madsen.

»Krisen ramte Danmark med et ordentligt smask, men vi er kommet igennem uden at få en voldsom stigning i antallet af danskere, der står uden for arbejdsmarkedet. Det kan vi takke vores flexicuritymodel for, og den skal vi værne om,« siger han.

Per Kongshøj Madsen advarer om, at de seneste års reformer af dagpengesystemet har forrykket balancen i flexicuritymodellen, som består af et fleksibelt arbejdsmarked på den ene side og et stærkt sikkerhedsnet på den anden side.

Men Dansk Arbejdsgiverforening (DA) afviser, at reformerne af dagpengesystemet har forringet sikkerhedsnettet. Til gengæld er de enige i AE's analyse, som viser, at vores fleksible arbejdsmarked er forudsætningen for at få arbejdsløse hurtigt tilbage i job.

»Vi har en evne til at sørge for, at selvom man bliver berørt af ledighed, så bliver man det i relativt kort tid. Det er helt centralt, og det skal vi holde fast i,« siger underdirektør i DA, Erik Simonsen.

Hurtigst tilbage i job

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har set på, hvor gode de forskellige lande er til at få arbejdsløse tilbage i job, og hvor mange ledige som bliver hængende i arbejdsløshed. Og her klarer Danmark sig rigtig godt.

Af de danskere, som var arbejdsløse i andet kvartal af 2015, var mere end hver tredje tilbage i job i tredje kvartal af 2015. I lande som Spanien og Frankrig var kun hver femte så heldig.

Derfor er der heller ikke lige så mange danskere, der bliver fanget i det, man kalder langtidsledighed. I Danmark er det kun hver fjerde arbejdsløs, som er ledig i mere end et år, mens det i EU i gennemsnit gælder halvdelen af alle de arbejdsløse.

En anden måde, man kan måle det på, er ved at se, hvor meget langtidsledigheden stiger, når ledigheden stiger med en procent. Og her kommer Danmark ind på en femteplads. I Danmark stiger langtidsledigheden med 0,4 procent point, mens den i gennemsnit stiger med 0,65 procent point i hele EU.

Lettest at hyre og fyre

Selvom Danmark var et af de lande, det gik hårdt ud over, da krisen ramte i 2008, er vi også nogle af dem, der er hurtigst på vej ud af krisen igen, forklarer Per Kongshøj Madsen.

»Virksomhederne er begyndt at hyre igen, også selvom den begyndende højkonjunktur ikke er imponerende. Det går hurtigere i Danmark end i andre lande, fordi arbejdsgiverne ved, at de let kan fyre igen, og derfor tør de godt ansætte,« siger han.

Arbejdsgivernes villighed til at ansætte medarbejdere, selvom de ikke kan være sikre på, at højkonjunkturen holder, hænger sammen med den store fleksibilitet i ansættelsen.

Også her er Danmark Europamestre, viser en ny opgørelse, som AE har lavet på baggrund af tal fra World Economic Forum.

Danmark er det land i Europa, der har de mest fleksible regler i forhold til ansættelse og afskedigelse af medarbejdere, og faktisk er vi det sjette mest fleksible land på verdensplan.

I mange andre lande har medarbejderne en helt anden tryghed i ansættelsen i form af lange afskedigelsesvarsler og større fratrædelsesgodtgørelser, end vi er vant til herhjemme. Det kalder man et afskedigelsesværn, og det er meget lavt i Danmark, forklarer Per Kongshøj Madsen.

»Når medarbejder kan acceptere det lave afskedigelsesværn, så skyldes det jo, at det bliver balanceret af et sikkerhedsnet. Det balancegang er grundaksen i den danske flexicuritymodel,« siger han.

Ud over dagpengene har vi i Danmark en aktiv arbejdsmarkedspolitik, der giver mulighed for, at ledige kan videreuddanne sig og få jobtræning.

Kilde: AE

»De to institutioner afbalancerer den usikkerhed, der er i et arbejdsmarked, hvor man let kan ryge ud af døren,« siger Per Kongshøj Madsen.

Hul i sikkerhedsnettet?

Det er den balance, som de seneste års reformer af dagpengesystemet har rykket på. Og det kan få hele flexicuritymodellen til at vakle, advarer Per Kongshøj Madsen.

»Da dagpengeperioden blev halveret fra fire til to år, fik sikkerhedsnettet nogle større masker. Nu er det blevet lettere at genoptjene retten til dagpenge, og det har lappet nogle af hullerne, men det har ikke løst hele problemet,« siger han.

Når sikkerhedsnettet bliver forringet, vil det medføre et krav om mere sikkerhed i ansættelsen fra medarbejderne, og det går ud over fleksibiliteten, lyder analysen fra AE. 

Men ligesom arbejdsgiverne så anerkender Jon Kvist, der er professor på RUC og medlem af Dagpengekommissionen, heller ikke præmissen om, at sikkerheden er blevet forringet med den seneste dagpengereform.

»Sikkerheden er blevet bedre med den fleksible genoptjening. For eksempel giver en dags arbejde nu altid ret til to dages dagpenge. Det giver en større tryghed og forhåbentlig en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet,« siger han.

Selvom dagpengeperioden er blevet halveret, er sikkerhedsnettet faktisk blevet stærkere, mener Dansk Arbejdsgiverforening.

»Ideen med flexicurity er jo ikke, at man skal være uden for arbejdsmarkedet i fire år. Så kritikken af, at dagpengeperioden er blevet halveret, er helt forfejlet,« siger underdirektør Erik Simonsen.

Med den nye reform kan det bedre betale sig at tage selv et lavtlønnet job i en kortere periode.

»Det giver et dagpengesystem, der understøtter vores flekxicuritymodel mere end nogensinde,« mener han.

Mere sikkerhed, tak!

Om dagpengesystemet er blevet mere eller mindre sikkert, kan eksperterne ikke blive enige om. Det afhænger af, hvilken del af systemet man ser på. Men flere ting tyder på, at reformerne har skabt en utryghed blandt lønmodtagerne og dermed et mere udtalt ønske om tryghed i ansættelsen.

»Det er de færreste arbejdsløse, der nogensinde får brug for dagpenge i fire år. Men når man halverer dagpengeperioden, skaber det en fornemmelse af, at det er blevet farligere at blive arbejdsløs,« siger Per Kongshøj Madsen.

Tryghed i ansættelsen er da også blevet vigtigere for danskerne efter halveringen af dagpengeperioden, viser en undersøgelse, Per Kongshøj Madsen var med til at lave i 2013.

Blandt LO-medlemmerne svarer 75 procent, at halveringen af dagpengeperioden har gjort tryghed i ansættelsen vigtigere.

Undersøgelsen er vel at mærke fra 2013, før den seneste dagpengereform, og i en periode, hvor dem, der faldt ud af dagpengesystemet, fyldte meget i medierne.

Overenskomstkrav

Ønsket om mere tryghed i ansættelsen har allerede bidt sig fast på det danske arbejdsmarked. I industriens overenskomst, som er toneangivende for hele resten af arbejdsmarkedet, blev der allerede i 2010 indført en ekstra fratrædelsesgodtgørelse.

Frem mod de kommende overenskomstforhandlinger forventer flere LO-forbund, at tryghed i ansættelsen vil komme til at betyde mere for deres medlemmer.

»Jeg tror, vores medlemmer vil lægge mere vægt på længere opsigelsesvarsler og andre tryghedsforanstaltninger,« siger Dennis Kristensen, der er formand for FOA.

Han betragter dagpengereformerne som en klar forringelse af medlemmernes sikkerhed i tilfælde af ledighed.

»Politikerne har savet flexicuritymodellens ene ben over, og den får svært ved at stå, når der kun er ét helt ben tilbage, nemlig arbejdsgivernes relativt gode muligheder for at hyre og fyre,« siger han.

I Dansk Arbejdsgiverforening ønsker de ikke at kommentere eventuelle overenskomstkrav. Men underdirektør Erik Simonsen understreger, at et mere stift arbejdsmarked vil gå ud over konkurrenceevnen.

»Jeg har svært ved at få øje på, hvem der har interesse i, at vi gør Danmark mindre konkurrencedygtigt. Det har virksomhederne ingen interesse i, og det har lønmodtagerne heller ikke. Vi har en fælles interesse i et fleksibelt arbejdsmarked,« siger han.

At lønmodtagerne ingen interesse har i et mindre fleksibelt arbejdsmarked, er Per Konshøj Madsen enig i.

»Men det er svært for fagforeningerne at forklare deres medlemmer, at de stadig skal være lige så fleksible, når sikkerheden er blevet dårligere,« siger han.

Det har de heller ingen planer om HK/Privat. Også her forventer man, at kravet om mere tryghed i ansættelsen vil dukke op ved de næste overenskomstforhandlinger.

»Vi skal beskytte vores medlemmer, det er det, vi er sat i verden for,« siger formand Simon Tøgern.

Han mener, det er det politiske flertal, der har gennemført dagpengereformerne, der må tage ansvar for, at det medfører et mindre fleksibelt arbejdsmarked.

»De vidste godt, da de vedtog reformen, at denne type modkrav ville komme, og at de her mekanismer ville sætte ind,« siger han.