INTEGRATION

Flest IGU-elever ansættes som chauffører og på fabrikker

Af | @journallan
Research:

Transportbranchen, produktionsvirksomheder og landbrug/gartneri står for over halvdelen af de igangsatte IGU-forløb i private virksomheder. I dag mødes regeringen og arbejdsmarkedets parter for at evaluere ordningen. Og der er brug for at gøre den mere attraktiv – både for virksomhederne og flygtningene, lyder opfordringen fra flere sider.

173 flygtninge er ansat i IGU-forløb i private virksomheder, viser A4's opgørelse. Men IGU-ordningen er bureaukratisk for virksomhederne og ikke økonomisk attraktiv for flygtningene, lyder nogle af kritikpunkterne.

173 flygtninge er ansat i IGU-forløb i private virksomheder, viser A4's opgørelse. Men IGU-ordningen er bureaukratisk for virksomhederne og ikke økonomisk attraktiv for flygtningene, lyder nogle af kritikpunkterne. Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix (Arkivfoto)

Når en flygtning bliver ansat i et 2-årigt IGU-forløb, er der størst chance for, at han eller hun får arbejde som chauffør, på en fabrik eller i et gartneri.

Transportbranchen, fremstillingsindustrien og det grønne område (landbrug/gartneri) står nemlig for over halvdelen af alle igangsatte IGU-forløb i private virksomheder.

Det viser Ugebrevet A4’s opgørelse over samtlige IGU-forløb, som er registreret frem til 9. februar. A4 har lavet opgørelsen på baggrund af en aktindsigt fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration. 

Læs også: Kortlægning: I over halvdelen af landets kommuner er der ikke én eneste IGU-elev

Hvis man ser bort fra IGU-elever på offentlige arbejdspladser, var der på landsplan den 9. februar ansat 173 flygtninge som IGU-elever i 115 forskellige private virksomheder.

Fordelt på brancher indtager 'transport og logistik' førstepladsen målt på antallet af IGU-elever. I alt 38 flygtninge har fået ansættelse som IGU-elev i transportbranchen.

Produktionsvirksomheder ligger derimod i top, hvis man måler på antallet af virksomheder, som har ansat IGU-elever. Her har 24 forskellige virksomheder ansat i alt 28 IGU-elever.

Hos Dansk Industri er man ikke overrasket over branchefordelingen. IGU-ordningen er særligt attraktiv for brancher, hvor der er brug for ufaglært arbejdskraft, påpeger Steen Nielsen, underdirektør i Dansk Industri.

»Flygtningene bringer generelt set ikke særligt stærke kompetencer med sig. De har ikke gået i skole i lang tid, og de har måske aldrig haft et regulært arbejde, for mange af dem er ret unge. Derfor skal man finde nogle job, hvor der ikke kræves ret meget på kompetencesiden,« siger han.

Samtidig er der især på chaufførområdet store udfordringer med at rekruttere nye medarbejdere. Det gælder både bus- og lastvognschauffører.

I den seneste rekrutterings-undersøgelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) kommer chauffører ind på en 8. plads over stillinger, som arbejdsgiverne oftest må rekruttere forgæves til.

»Der er generelt i transportbranchen en bekymring for, om man er stand til at skaffe chauffører nok. Og her kan man relativt hurtigt få flygtninge i gang med at løse opgaven,« siger Steen Nielsen.

Millionsatsning fra Industriens Fond

En del af IGU-ansættelserne i transportbranchen og fremstillingsindustrien skyldes også en millionsatsning fra Industriens Fond, der i samarbejde med konsulenthuset Ramsdal står bag projekt JobMatch.

Her er målsætningen at gennemføre 160 IGU-forløb i netop de to brancher, hvor 120 af deltagerne efterfølgende skal overgå til ordinær ansættelse og 20 af deltagerne påbegynde en erhvervsuddannelse.

Indtil videre har indsatsen resulteret i omkring 20 IGU-forløb - fortrinsvis i Sønderjylland. Anden bølge i IGU-indsatsen er rettet mod Nyborg, hvor 38 flygtninge har været en del af et indledende introforløb, som efter planen skal munde ud i en IGU-aftale.

»Det, som gør vores projekt anderledes, er, at vi har vendt tingene på hovedet. Normalt er det jobcentret, der kommer og siger, at vi har de her integrationsborgere, der skal i arbejde. Men her starter vi i stedet med virksomheder, der mangler arbejdskraft og derfor gerne vil finde de bedst kvalificerede medarbejdere til at løse nogle konkrete opgaver,« siger Karl-Erik Nielsen, direktør i Ramsdal Gruppen.

Guleroden skal være større

Integrationsuddannelsen - bedre kendt som IGU - var omdrejningspunktet i trepartsaftalen på integrationsområdet, som blev forhandlet på plads for et år siden mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter.

Fakta om IGU-ordningen
  • Uddannelsen tager to år og er målrettet flygtninge mellem 18 og 40 år, som har haft opholdstilladelse i mindre end 5 år.
  • Flygtninge ansættes på virksomheden til elevløn. Undervejs skal de have 20 ugers skoleundervisning, hvor de modtager integrationsydelse.
  • Virksomheden får en bonus på 20.000 kroner efter 6 måneders ansættelse og 20.000 mere efter afsluttet forløb (24 måneder)
  • Aftalen sker mellem virksomheden og den enkelte flygtning. I modsætning til ordninger som virksomhedspraktik og løntilskud er jobcenteret ikke inddraget i ansættelsen. 
UDVID

På den baggrund har beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og integrationsminister Inger Støjberg (V) i dag, onsdag, inviteret LO og DA til det første opfølgningsmøde om aftalen.

Men selvom der efter en sløv start er blevet ansat langt flere IGU-elever siden nytår, er der brug for at justere ordningen, hvis man vil nå bredere ud, lyder budskabet fra Karl-Erik Nielsen.

I arbejdet med at oprette IGU-forløb er han stødt på problemer for virksomhederne, som blandt andet kæmper med administrative byrder, der er forbundet med at lave IGU-aftaler og uddannelsesplaner. Og med at få oprettet relevante undervisningsforløb på AMU-centrene, som ofte stiller krav om et tocifret antal elever, før de sætter gang i nye kurser.

»Som jeg ser det, er man nødt til at gøre ordningen mere attraktiv. Der er nødt til at være noget mere gulerod.« Karl-Erik Nielsen, direktør, Ramsdal Gruppen

Men også problemer med at skabe økonomisk motivation hos flygtninge til at gå i gang med et 2-årigt IGU-forløb, hvor de tjener, hvad der svarer til en almindelig elevløn.

»Lige nu har vi faktisk flere virksomheder med jobåbninger, end vi har borgere. Og det har overrasket os positivt, at der har været så stor interesse fra virksomheder - på trods af de byrder, der følger med. Men den store udfordring ligger i, at det for nogle af de her borgere, især forsørgere, simpelthen ikke kan betale sig at tage et arbejde i et IGU-forløb.«

»Hvis de ikke har arbejdet i Danmark før, synes de egentlig, at 65 kroner i timen lyder meget godt, men så kommer det danske skattesystem, og så hører de måske om andre, der har fået et rengøringsjob eller et løntilskudsjob til 110 kroner i timen, og så er det svært at holde gejsten. Som jeg ser det, er man nødt til at gøre ordningen mere attraktiv. Der er nødt til at være noget mere gulerod,« forklarer Karl-Erik Nielsen.

Han peger på, at man blandt andet kan overveje at betragte IGU-praktikanter som studerende, så de kan få godtgørelse for buskort og lignende.

Og at det ikke er hensigtsmæssigt, at forskellige offentlige ydelser modregnes krone for krone i en arbejdsindkomst. 

Handler om arbejdskraft - ikke om integration

Hos Industriens Fond, som i alt støtter Projekt JobMatch med 4,3 millioner kroner, glæder man sig over, at der er interesse for IGU-forløbene hos virksomhederne i transportbranchen og industrien.

Men projektchef Karen Agnethe Harild understreger, at det ikke er IGU-ordningen i sig selv, som er afgørende, og at hovedfokus er på virksomhedernes behov og ikke på flygtningene.

»Med det her projekt forsøger vi så at sige at føre den her skåltale, som trepartsaftalen er, ud i livet. For at se, om IGU-ordningen er et godt redskab, når det handler om at sikre efterspurgt arbejdskraft til danske små og mellemstore virksomheder.«

»Formålet med vores bevilling er ikke målrettet integration. Det handler derimod om at hjælpe virksomheder med at få arbejdskraft og styrke danske virksomheders konkurrenceevne. Og der kan vi bare se, at vi har en stor gruppe virksomheder, der skriger efter arbejdskraft, samtidig med, at der er kommet en stor gruppe – fortrinsvis unge mænd fra Syrien – til landet, som tripper for at komme i gang med at arbejde,« fortæller hun om baggrunden for projektet.

»Vi er interesserede i, om det virker efter hensigten og hjælper virksomhederne med at få arbejdskraft. Ikke om ordningen hedder det ene eller det andet.« Karen Agnethe Harild, projektchef, Industriens Fond

Industriens Fond har derfor samlet set afsat 50 millioner kroner til en række projekter, hvor man på forskellige måder forsøger at integrationen af flygtninge på arbejdsmarkedet.

»Vi har 8-9 projekter i gang lige nu, som hver især handler om, hvordan især små og mellemstore virksomheder kan få gavn af nyankomne flygtninge som arbejdskraft. Alle projekter er skabt på en måde, så de umiddelbart kan udbredes i større format.«

Men det er endnu for tidligt at sige, om IGU-ordningen kan måle sig med andre integrations-redskaber på arbejdsmarkedet, lyder det fra Karen Agnethe Harild.

Hun lægger dog ikke skjul på, at de foreløbige meldinger går på, at der er store udfordringer med ordningen, og at Industriens Fond på ingen måde føler et særligt ansvar for at få netop IGU-ordningen til at blive en succes.

»Vi er interesserede i, om det virker efter hensigten og hjælper virksomhederne med at få arbejdskraft. Ikke om ordningen hedder det ene eller det andet.«

Der er andet i verden end Nyborg

En af de virksomheder, som er med på IGU-bølgen i Nyborg, er fødevareproducenten Daloon. Her starter to unge mænd fra Syrien og Etiopien om to uger som IGU-elever, efter at Ramsdal har været med til at etablere kontakt mellem parterne og lave papirarbejdet.

»Jeg synes, det er den rigtige måde at integrere på, at man får folk ud på arbejdspladserne. Og da vi hørte, at ambitionen var at finde plads til 40 IGU-elever her i Nyborg, så var det klart, at Daloon ikke kunne stå udenfor. Og så er det da også med til at motivere os, at vi kan se, at vi om nogle år kan komme til at mangle arbejdskraft, hvis vi ikke gør noget,« siger Jens Kjær, der er fabrikschef på Daloon.

Han håber samtidig, at ansættelsen af de to IGU-elever vil sætte tanker i gang hos de faste medarbejdere på fabrikken.

»Det er godt at få folk lidt ud af deres comfort zone, og det gør ikke noget, at man finder ud af, at der er andet i verden end lige Nyborg. Der tror jeg da, at det kan være med til, at man får øjnene op for nogle andre ting, hvis man pludselig arbejder sammen med en flygtning og kan se, at de måske er lige så dygtige som de danske medarbejdere,« siger Jens Kjær.

»At tro at virksomheder og flygtninge sådan lige pludselig skulle finde hinanden på gaden, det er helt naivt.« Jens Kjær, fabrikschef, Daloon

Men Daloon er også et klart eksempel på en anden af de store udfordringer med IGU-ordningen. Uden Ramsdals indblanding og hjælp havde Daloon formentlig aldrig kastet sig ud ud i at ansætte flygtninge som IGU-elever.

Der er nemlig brug for, at nogle tager ejerskab for at guide virksomhederne gennem processen og etablere kontakt mellem virksomhederne og flygtninge. Det kan enten være kommunerne og jobcentrene, eller som i Nyborg et privat projekt.

»Det er ene og alene, fordi Ramsdal henvendte sig til os og inviterede os til et informationsmøde i efteråret, hvor vi fik præsenteret det her projekt, at vi nu er med. Ordningen er sådan set god, men der er brug for nogen, der sætter det op. At tro at virksomheder og flygtninge sådan lige pludselig skulle finde hinanden på gaden, det er helt naivt,« siger Jens Kjær.

Et fysisk stykke arbejde

Også inden for de grønne områder har man fået øjnene op for IGU-ordningen. Landbruget og gartnerierne kommer samlet set ind på en tredjeplads på branchelisten med 28 IGU-elever fordelt på 12 forskellige arbejdspladser.

Enkelte gartnerier var med i første bølge af oprettede IGU-forløb. Det gælder blandt andet det fynske blomstergartneri, PKM, som er den absolutte topscorer i IGU-ordningen med 13 registrerede IGU-forløb.

Læs også: Slut med polske vikarer: Nu arbejder 13 flygtninge på Danmarks største gartneri

Men siden nytår er der også dukket syv landbrug op på listen over de i alt 145 virksomheder, der frem til 9. februar havde ansat en eller flere IGU-elever.

Det er blandt andet resultatet af en målrettet indsats fra Gartneri- Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), som med medlemsmøder og oplysningsmateriale har forsøgt at gøre medlemmerne opmærksomme på den nye ordning.

»Som vi ser det, så er der masser af jobs i vores branche, som passer godt til den her type af elever. Der er en hel del opgaver, som kan løses af ufaglærte med en mindre grad af oplæring, og hvor de primære kompetencer som lønmodtager er, at man møder op på arbejde og er i stand til at levere et fysisk stykke arbejde,« siger Jens Bjørn Poulsen, direktør i GLS-A.

Den enkle løsning: Indslusningsløn

Landbruget og gartnerierne har i årevis været storforbruger af udenlandsk arbejdskraft. Og selvom antallet af udenlandske praktikanter er faldet efter indførslen af strengere sprogkrav, er der stadig omkring 1000 udenlandske praktikanter om året på danske landbrug.

Set i den kontekst rykker syv IGU-elever ikke det helt store. 

»Mange virksomheder inden for vores branche oplever, at det er svært at tiltrække dansk arbejdskraft. Der kan IGU-ordningen måske i nogle tilfælde være med til at få besat de job, som vi ellers henter udlændinge ind til. Men antallet af IGU-elever er jo fortsat lavt, så det er ikke noget, der fylder i den store sammenhæng,« siger Jens Bjørn Poulsen.

»Den enkle løsning er jo at sige, at når der er flygtninge, som skal indsluses på det danske arbejdsmarked, så kan de starte på en lavere løn.« Jens Bjørn Poulsen, direktør, GLS-A

Han er ikke i tvivl om, at der er brug for at ændre på IGU-ordningen, hvis der skal flere flygtninge ud i landbruget og gartnerierne. Det handler først og fremmest om at skrue ned for bureaukratiet og uddannelsesdelen og gøre det nemmere at ansætte flygtninge på gunstige vilkår. Eller sagt med ét ord: Indslusningsløn.

»Den enkle løsning er jo at sige, at når der er flygtninge, som skal indsluses på det danske arbejdsmarked, så kan de starte på en lavere løn. Det ville være effektivt, og så er jeg overbevist om, at der er flere virksomheder, som vil gå i gang.«