Flertallet har et drømmejob

Af

Over halvdelen af alle arbejdende danskere synes, at de sidder i deres drømmejob. Gode kolleger og bedre ledelse er blandt eksperternes forklaringer på, at flest oplever at have en ideel jobsituation.

TILFREDSHED At have et drømmejob er ikke et privilegium, der er forbeholdt astronauter, professionelle fodboldspillere og præsidenter. Faktisk er drømmejobbet mere reglen end undtagelsen. I en ny undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4, erklærer 51 procent af alle arbejdende danskere mellem 20 og 69 år sig helt eller delvist enige i, at de sidder i deres drømmejob.

At mere end hver anden befinder sig i en jobmæssig ønskesituation, harmonerer umiddelbart ikke med, at mange på arbejdsmarkedet går ned med stress og har store kvaler med at få arbejde og familieliv til at gå op. Det undrer dog ikke eksperterne, at så mange vælger at bruge ordet »drømmejob«, når de skal beskrive deres egen jobsituation.

Christian Bjørnskov er lektor i økonomi på Handelshøjskolen i Århus og forsker i lykke. Han vurderer, at gode kolleger er en vigtig forklaring.

»At så mange synes, de har et drømmejob, harmonerer fint med, at danskerne har stor jobtilfredshed og også generelt oplever at være meget lykkelige. Det skyldes i høj grad, at danskere har gode kolleger og er dygtige til at samarbejde. Hjælpsomme og forstående kolleger er helt centralt for, hvor godt man trives på sit job,« siger han.

Internationalt ligger Danmark – sammen med Island – helt i top, når det gælder tilfredshed med de sociale relationer både privat og på arbejde. Det tilskriver Christian Bjørnskov i høj grad, at der i både Danmark og Island er et arbejdsmarked uden et meget stift hierarki på arbejdspladsen.

Sociolog og forfatter Henrik Dahl finder det heller ikke mærkeligt, at hver anden sidder i sit drømmejob – uagtet at medierne er fulde af hi­storier om, at arbejdsmarkedet gør folk syge:

»At mange oplever at have et drømmejob er naturligt i en tid, hvor social og faglig anerkendelse er så vigtig,« siger han.

Henrik Dahl peger samtidig på, at solskinshi­storier om arbejdsglæde sjældent eksponeres i medierne, hvor fokus er på de dårlige nyheder. Det kan give et fortegnet billede af danskernes arbejdsliv og det faktum, at mange er tilfredse.

Bedre ledere virker

Lise Kiertzner er leder af eget HR-rådgivningsfirma og tidligere personaleudviklingschef i Hovedstadens Udviklingsråd og trafikselskabet HT. Hun har selv i sit praktiske arbejde bemærket en klar tendens mod større jobtilfredshed og kæder udviklingen sammen med større fokus på vigtigheden af gode ledere.

»Jeg oplever et skred mod større arbejdsglæde. Overraskende mange flere end tidligere tilkendegiver, at de jobmæssigt er, hvor de gerne vil være. At sidde i sit drømmejob forudsætter, at man føler sig tilpas og har en leder, der tager ansvar og sikrer udvikling. Det kan tyde på, at de senere års store fokus på lederrollen har nyttet,« siger hun.

Jo længere uddannelse, desto større er sandsynligheden for at opleve at have et drømmejob. 58 procent af danskere med en lang videregående uddannelse tilkendegiver at sidde i deres drømmejob, mens 41 procent med en kort videregående uddannelse er helt eller delvist enige i, at deres arbejde kan beskrives som et drømmejob.

Denne markante forskel skyldes ifølge Lise Kiertzner, at højtuddannede er bedst gearede til at honorere de komplekse krav, som gælder på jobmarkedet i dag. For folk med kort eller ingen uddannelse kan det eksempelvis virke meget skræmmende, at arbejdet i stigende grad organiseres i teams og projekter, og at ansvar uddelegeres. Og har man den følelse, er det ikke særlig nærliggende at opleve sit job som et drømme­job.

På rette hylde

A4’s undersøgelse viser også, at tre ud af fire danskere synes, at de befinder sig på deres rette hylde i forhold til job. 76 procent svarer ja til, at de arbejdsmæssigt er inden for det område, hvor de gerne vil være. Kun 15 procent svarer nej.

At så mange føler sig velplaceret, skyldes i høj grad manglen på arbejdskraft, som gør det let at skifte job, tror Lise Kiertzner:

»For 10 år siden var man glad for bare at få et job. I dag skifter man til et andet bageri, hvis man ikke kan lide lugten i det første. Det er meget positivt, fordi det giver større ligeværdighed mellem ledere og medarbejdere, og det sikrer, at de medarbejdere, der bliver på en arbejdsplads, godt kan lide at være der.«

Christian Bjørnskov er enig i, at danskerne er gode til at vælge job, som matcher deres drømme – godt hjulpet af den lave ledighed. Men selv om det er gode tider at realisere sine karrieredrømme, er jobsituationen oftest ikke resultat af bevidst planlægning. Kun 38 procent af danskerne kan helt eller delvist bekræfte, at deres nuværende job er resultat af bevidst planlægning, viser Analyse Danmarks undersøgelse. For lidt flere, nemlig 42 procent, er det ikke tilfældet.

At hovedparten ikke er gået systematisk efter deres nuværende job, siger mere om forskellen på mennesker end om arbejdsmarkedet, mener Lise Kiertzner.

»Der er stor forskel på, hvordan vi er skruet sammen. Nogle planlægger, mens andre griber chancen, når den opstår og opfatter planlægning som en forfærdelig spændetrøje.«

Et mere eller mindre tilfældige karrierevalg udelukker dog på ingen måde, at jobbet man får, kan vise sig at blive et drømmejob, understreger lykkeforsker Christian Bjørnskov.

»Når danskere taler om deres drømmejob, er det i forhold til, hvad der er muligt med de kvalifikationer, de nu har. Man bliver jo ikke astronaut, hvis man vejer 20 kilo for meget. I den situation kan drømmejobbet godt være at arbejde som elektriker.«

Han har selv en fortid som livredder. Det var ikke et bevidst valg, men jobbet var rart.

»Både kolleger og kunder var flinke menne­sker. Langt de fleste job viser sig at være gode, selv om man ikke lige har planlagt at havne netop dér.«