Flertal vil give ledige mere i dagpenge

Af | @IHoumark

Et flertal af danskere er parat til at give arbejdsløse mere i dagpenge, selv om der bliver flere ledige dag for dag, viser ny undersøgelse. Der er voksende behov for en reform af dagpengene, vurderer eksperter.

REFORM? I efteråret 2008 måtte regeringen opgive at få gennemført en større reform af dagpengene, og siden har det økonomiske sikkerhedsnet under de ledige været fredet politisk. Men i befolkningen er der nu et udbredt ønske om, at dagpengene igen kommer på den politiske dagsorden i form af højere dagpenge.

I dag kan man som ledig højst få omkring 16.300 kroner om måneden i dagpenge. Hvis det står til hver anden dansker (53 procent), skal det beløb sættes op. Kun hver fjerde dansker (24 procent) er direkte imod at hæve satserne for dagpenge. Det viser en undersøgelse udført af Analyse Danmark for Ugebrevet A4.

Flertallet for højere dagpenge er vand på Enhedslistens mølle. Partiet fremsatte i efteråret 2009 et beslutningsforslag i Folketinget om at sætte dagpengene op, men partiet fik ingen opbakning fra de andre partier på Christiansborg. Partiets arbejdsmarkedsordfører Line Barfod vil dog fortsat kæmpe for højere dagpengesats.

»Dagpengene er blevet så forringet med årerne, at der i dag er mange ganske almindelige håndværkere, som kun får halvdelen af deres tidligere løn, når de bliver ledige på dagpenge. Som dagpengene er nu, kan mange slet ikke få økonomien til at hænge sammen og må gå fra hus og hjem,« siger Line Barfod.

I fagbevægelsen er der en kongresbeslutning om, at ledige med ret til dagpenge skal sikres bedre økonomisk. LO-formand Harald Børsting siger:

»Vi skal have hævet dagpengene med 10-20 procent. Dels for at afbøde de voldsomme økonomiske konsekvenser ledighed har – eksempelvis i de tilfælde, hvor begge ægtefæller bliver fyret samtidig. Dels for at gøre det mere attraktivt at betale for retten til dagpenge.«

Harald Børsting erkender blankt, at det med statens dundrende underskud vil være vanskeligt at finde penge til højere dagpenge.

»Det bliver overordentligt svært at få prioriteret højere dagpenge på finansloven. Især i en situation hvor regeringen har brugt så mange penge på socialt, meget skæve skattelettelser,« siger Harald Børsting.

Højere sats vil øge antal af ledige

Blandt Venstres vælgere er der flere tilhængere (43 procent) end modstandere (34 procent) af at give mere i dagpenge. De liberale vælgere skal dog ikke regne med, at deres ønsker bliver opfyldt af beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V). Hun mener, at dagpengene er på et passende niveau nu.

»Det er helt naturligt, at mange danskere ønsker mere i dagpenge, når de ikke samtidig bliver bedt om at forholde sig til, hvor pengene skal komme fra. Jeg hæfter mig ved, at 47 procent af alle adspurgte i A4’s undersøgelse svarer nej, ved ikke eller hverken/eller til højere dagpengesats. Det er et udtryk for, at mange danskere udviser stor, økonomisk ansvarlighed,« siger Inger Støjberg.

Både Socialdemokraterne og de radikale afviser at forhøje dagpengene nu. De radikales arbejdsmarkedsordfører Morten Østergaard siger:

»Hvis man isoleret set hæver dagpengene, vil det jo gøre dansk økonomi endnu mere uholdbar, end den er i forvejen. Så det er en dårlig idé.«

Set ud fra samfundets økonomi dur det ikke at hæve dagpengene. Det mener Jørgen Søndergaard, der er direktør for SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og formand for Arbejdsmarkedskommissionen, som af-

sluttede sit arbejde i 2009.

»Hvis man sætter satserne for dagpenge op, vil det ikke alene give staten øgede udgifter til dagpenge for det eksisterende antal ledige. Det vil også øge antallet af ledige. Vi ved nemlig fra undersøgelser, at højere dagpenge-satser får ledige til at bruge mere tid på at søge job, da de har bedre råd til at være lidt kræsne,« siger Jørgen Søndergaard.

Reform – men først senere

I efteråret 2008 foreslog Arbejdsmarkedskommissionen, at den maksimale periode for dagpenge skal sættes ned fra de nuværende fire år til to år. Dog med mulighed for at lægge op til et år mere i perioder med høj ledighed. Med andre ord ville ledige risikere hurtigere at havne på kontanthjælp eller at blive afhængig af en samlever. Forslaget havde til formål at motivere ledige til i højere grad at søge job og spare staten for udgifter til dagpenge. Siden 2008 er behovet for en dagpengereform vokset, mener Jørgen Søndergaard.

»Den nuværende økonomiske krise tydeliggør, at der skal gøres noget for at styrke de offentlige finanser. Det kan så blandt andet være at røre ved dagpengene,« siger Jørgen Søndergaard.

De økonomiske vismænd anbefaler i deres seneste rapport fra efteråret 2009 en reform af dagpengene i den retning, som Arbejdsmarkedskommissionen foreslog. Vismand og professor ved Handelshøjskole, Aarhus Universitet Michael Rosholm siger:

»Behovet for en dagpengereform er der stadig, og det vil være fornuftigt med en kortere dagpengeperiode kombineret med andre tiltag.«

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg vil ikke forholde sig til, om der skal ske en reform af dagpengene nu eller på længere sigt.

»Det er overhovedet ikke aktuelt med en dagpengereform, og derfor vil jeg ikke tale om det. Vi skal ikke gøre folk usikre på deres økonomi,« siger Inger Støjberg.

Socialdemokraterne og LO afviser også enhver tale om en dagpengereform på nuværende tidspunkt. Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Torben Hansen siger:

»Lige nu skal vi bruge alle kræfter på at forebygge yderligere stigninger i ledigheden ved blandt andet at fremrykke offentlige investeringer.«

Det er dog ikke alle ledende socialdemokrater, der afviser at tale om en reform af dagpengene. Det vil den socialdemokratiske borgmester i Horsens, Jan Trøjborg, gerne. Han indtager snart den magtfulde post som formand for Kommunernes Landsforening. Til Morgenavisen Jyllands-Posten siger han:

»Der er brug for en bred palet af reformer, selv om jeg godt er klar over, at den dagsorden ikke rigtig eksisterer før efter et folketingsvalg.«

Den radikale Morten Østergaard vil også gerne tale om reform.

»I det nuværende politiske klima og med krisen er det meget svært at få gennemført en reform. Men vi skal have en reform så hurtigt som muligt,« siger Morten Østergaard.

Det er dog de færreste politikere på Christiansborg, der har lyst til at tale højt om reformer – og slet ikke en dagpengereform. Men når først ledigheden begynder at dykke – sandsynligvis i løbet af 2011 – vil debatten om en dagpengereform med stor sandsynlighed blusse op igen. Formanden for Arbejdsmarkedskommissionen Jørgen Søndergaard siger:

»En reform af dagpengene er noget nær politisk umulig i en periode med stigende ledighed. Men når ledigheden igen daler, vil folk sikkert være åbne over for at tale om det. Især hvis det offentliges økonomi er så stram, at der skal ske nedskæringer, og folk må vælge mellem eksempelvis en dagpengereform eller besparelser på sygehusene eller folkeskolerne.«

Enhedslisten mener, at en reform udelukkende skal bestå af forbedringer i form af højere dagpengesats og hurtigere optjening af retten til dagpenge. Flertallet i Folketinget derimod er sandsynligvis indstillet på kompromiser, som også indeholder forringelser.

»Vi ønsker den maksimale dagpengeperiode bragt ned fra de nuværende fire år til et niveau, som er på linje med andre lande i Norden. Til gengæld er vi blandt andet indstillet på at få sat kontingentet til a-kasserne ned for at gøre det mere attraktivt at forsikre sig,« siger de radikales Morten Østergaard.

I LO vil man godt være med til at se nærmere på en dagpengereform, når der igen bliver mangel på arbejdskraft.

»I den nuværende situation, hvor ledigheden tonser opad, vil det være uanstændigt over for lønmodtagerne at tale om dagpengereform. Men jeg tror, at vi på den længere bane har brug for en reform for at gøre det mere attraktivt at sikre sig retten til dagpenge,« siger Harald Børsting.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har ikke lyst til under de igangværende forhandlinger om nye overenskomster for cirka 600.000 lønmodtagere at genere fagbevægelsen med krav om forringelser af systemet for dagpenge.

»Det er DA’s opfattelse, at vi har brug for et system, der stærkere tilskynder lønmodtagerne til at bruge deres potentiale aktivt på arbejdsmarkedet. Det gælder både i forhold til at søge job, men også i forhold til at forbedre sin værdi på arbejdsmarkedet,« skriver DA i en mail til Ugebrevet A4.

Anderledes håndfast var meldingen fra DA’s direktør Jørn Neergaard Larsen før forhandlingerne i 2008 om en reform. I en leder i DA’s nyhedsbrev Agenda skrev han:

»Der er behov for, at dagpengeydelsen over tid reduceres, så man ikke i fire år kan modtage samme høje dagpengesats.«

Devaluerede dagpenge

I efteråret 2009 fremsatte Enhedslisten som nævnt et beslutningsforslag i Folketinget om at forhøje dagpengene. Baggrunden var, at forskellen mellem almindelige lønmodtageres løn og dagpengene stadig bliver større. Alene i perioden 1982 til 2007 er forskellen mellem løn og dagpenge ifølge beregninger fra LO vokset med 25 procentpoint.

Her i 2010 er situationen den, at en gennemsnits-lønmodtager via dagpengene højst får dækket cirka halvdelen af sit løntab ved ledighed, hvis man bruger LO’s måde at regne på. Bruger man Beskæftigelsesministeriet meto-de er løndækningen nu på omkring 60-70 procent.

Enhedslistens forslag fik ikke opbakning fra andre partier i Folketinget, og beskæftigelsesministeren ser ikke udhulingen af dagpengenes værdi i forhold til folks løn som et problem.

»Graden af kompensation har ligget nogenlunde stabilt de senere år, og niveauet er passende, som det er,« siger Inger Støjberg.