Flertal hænger fast i kontanthjælp

Af

Kun knap hver tiende kontanthjælpsmodtager er kommet i job efter et år, mens hver tyvende person på kontanthjælp havner på førtidspension, viser nye beregninger. Bredt politisk flertal fastholder, at nye arbejdsmarkedsreformer skal få folk i job og væk fra offentlig forsørgelse, men eksperter peger på, at det er en næsten umulig opgave i en krisetid uden jobmuligheder

Foto: Illustration: Niels Christensen, Polfoto

REFORMER Når beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) på tirsdag ventes at præsentere regeringens bud på en førtidspensionsreform, lyder startskuddet samtidig til politiske forhandlinger om de mest omfattende arbejdsmarkedsreformer herhjemme i nyere tid. Udover førtidspensionen skal blandt andet kontanthjælpen kulegraves. Alt sammen med henblik på at få flest mulige væk fra offentlig forsørgelse og ud på arbejdsmarkedet eller i gang med en uddannelse.

Men politikerne stiller sig selv overfor en næsten umulig opgave, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det store flertal af kontanthjælpsmodtagere hænger nemlig fast i systemet, viser de nye AE-beregninger.

I analysen har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fulgt samtlige 120.444 personer, der var på kontanthjælp i uge 34 i august 2010, og set hvordan de var forsørget præcist et år senere. Tallene viser, at knap syv ud af ti præcist et år senere stadig hang fast på kontanthjælp.

Færre end hver 10. var kommet i job i perioden, mens godt hver 20. havnede på førtidspension. Hver 14. var kommet i uddannelse og fik udbetalt SU.

Analysen viser med al tydelighed, at jo længere tid en person har været på kontanthjælp, jo mindre er chancen for at komme ud af ordningen igen. En vej ud af kontanthjælpen er dog førtidspension, og det kommer rigtig mange på. Hver tiende person, der har været på kontanthjælp i mere end tre år, ender således på førtidspension, viser AE’s beregninger. Og meget få fra denne gruppe kommer senere i job eller uddannelse.

Op ad bakke

»Det her illustrerer, at jo før, man får folk væk fra kontanthjælp, jo større er chancen for succes. Det er altså op ad bakke, hvis ikke vi får gang i beskæftigelsen,« siger direktør Lars Andersen, AE.

Notatet dokumenterer ifølge Lars Andersen, hvilken gigantudfordring politikerne har foran sig, når beskæftigelsesministeren i næste uge antænder en tretrinsraket af arbejdsmarkedsforhandlinger, der skal begrænse tilgangen til førtidspension, fleksjob og kontanthjælp.

Ugebrevet A4 har talt med arbejdsmarkedsordførere fra syv af otte partier i Folketinget, og rundringningen viser, at ambitionen blandt ordførerne er i videst muligt omfang at undgå at få folk på kontanthjælp. Men alle partier erkender, at det er en umulig opgave.  

»Min vision er, at der skal være langt færre – og allerhelst slet ingen – jobklare kontanthjælpsmodtagere, der går langtidsarbejdsløse. Men det vil kræve meget,« siger SF’s arbejdsmarkedsordfører, Eigil Andersen.

Han peger på, at ønskescenariet kræver, at der igen kommer gang i dansk økonomi, bedre tilbud om opkvalificering af ufaglærte og et forsøg på at stoppe frafaldet på erhvervsuddannelserne.

Men den nuværende krise gør det ikke lettere at rykke folk fra passiv forsørgelse til job, viser notatet fra AE.

I 2007 var eksempelvis syv procent af de kontanthjælpsmodtagere, der efter et aktiveringstilbud vurderedes at være arbejdsmarkedsparate, i job et år senere. Dengang var der højkonjunktur og masser af ledige job. I 2010 var det kun fire procent fra denne gruppe, der var i job efter et år på kontanthjælp.

Kontanthjælpsmodtagerne opdeles i tre grupper:

  • De jobklare – der også kendes som matchgruppe 1 - er personer, der vurderes at være genbeskæftiget indenfor tre måneder. Ifølge AE var godt halvdelen efter et år stadig på kontanthjælp.
  • Indsatsklare kontanthjælpsmodtagere - som typisk kaldes matchgruppe 2 - er personer, der via et aktiveringstilbud, vil kunne opnå beskæftigelse. I denne gruppe var 78 procent stadig på kontanthjælp efter 12 måneder.
  • Midlertidigt passive er mennesker, eller match 3, der hverken kan tage et job eller deltage i en beskæftigelsesrettet indsats. I denne tunge gruppe var syv ud af ti stadig på kontanthjælp i efteråret 2011.

Størst potentiale

Fra politisk side er der enighed om, at antallet af kontanthjælpsmodtagere skal begrænses, primært skal flere i job eller uddannelse.

Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted vurderer, at politikerne i de kommende forhandlinger altovervejende bør bruge kræfterne på de »jobklare« mennesker, fordi han – kortsigtet - ser størst potentiale for arbejdsmarkedet blandt disse mennesker.

»Det ville da være dejligt, hvis vi helt kunne undgå at have mennesker på kontanthjælp, men det sker nok ikke. Men en ambition for de kommende forhandlinger må være at få antallet af jobklare kontanthjælpsmodtagere begrænset, så der er mindre end 20 procent i denne gruppe på kontanthjælp efter et år. Det ville være et skridt i den rigtige retning. Men det afhænger selvfølgelig også af krisen,« siger han.

Brat nedgang

Også den konservative arbejdsmarkedsordfører, Benedikte Kiær, har en ambition om at sænke antallet af kontanthjælpsmodtagere dramatisk.

»Målet burde være at have ingen på kontanthjælp, men et mere realistisk bud er, at vi skal have en brat nedgang i forhold til i dag,« siger hun uden at komme et eksakt tal nærmere.

En af metoderne, vurderer Benedikte Kiær, er at kræve, at alle ledige, der ikke har en kort, en mellemlang eller en lang videregående uddannelse, skal uddanne sig. Gymnasium, HF og andre ungdomsuddannelser er ikke længere nok på en ledigs cv, påpeger hun og er dermed på linje med beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, der i en kronik i Politiken forleden skrev:

»Vi skal stille præcise krav om, at de unge skal gå i gang med at uddanne sig. Om nødvendigt med økonomiske incitamenter. Overskriften er entydig: Den, der har evnerne, har også forpligtelsen.«

Færre skal på førtidspension

Udover at antallet af personer på kontanthjælp skal begrænses, er samtlige arbejdsmarkedsordførere, som Ugebrevet A4 har talt med, også enige om at begrænse antallet af førtidspensionister fremover. Sidste år var der ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsens jobindsats.dk 246.040 fuldtidspersoner på førtidspension.

Liberal Alliances arbejdsmarkedsordfører, Joachim B. Olsen, er dog den eneste, der tør sætte tal på, hvornår en førtidspensionsreform kan betegnes som en succes.

»Jeg har en overordnet vision om, at vi skal ned under 200.000 personer på førtidspension. Det var det en gang tilbage i 1980’erne, inden det for alvor eksploderede, og det er et realistisk og konservativt bud. Fejlprocenten er også høj i antallet af tilkendelser, så det kan komme ned. Vi lever længere, vi er sundere, og vi har mindre fysisk krævende arbejde. Det må være muligt at få et meget lavere antal på førtidspension,« siger Joachim B. Olsen.

Fødekæde

AE afdækker, hvordan især gruppen af de ’tungeste’ kontanthjælpsmodtagere – de midlertidigt passive – er fødekæde for førtidspension. Blandt personer i denne gruppe, der har været på kontanthjælp mellem to og tre år, ender hver femte typisk på førtidspension.

Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Leif Lahn Jensen, mener, at en tidlig forebyggende indsats overfor langtidssyge bør resultere i færre førtidspensionister.

»Det koster måske lidt mere i starten, men på sigt betaler det sig,« fastslår han.

Pension skal have navneforandring

Andre arbejdsmarkedsaktører har talt om at øge fokus på nedbringelse af sygefravær og revalidering, blandt andet at regeringen kortlægger den forebyggende og helbredende indsats over for psykisk syge. Leif Lahn Jensen nævner desuden muligheden for at omdøbe førtidspension til noget andet.

»Pension lugter lidt af, at det er for hele livet, men i stedet kan vi kalde det noget andet. Så man i stedet føler, man får en kærlig hånd, så man kan komme tilbage på arbejdsmarkedet i en eller anden form,« siger han.

Enhedslistens Christian Juhl er som udgangspunkt skeptisk overfor de, der blot siger, vi skal have flere kontanthjælpsmodtagere i job. Udsagnet giver ikke mening, hvis der ikke er noget arbejde, påpeger han.

Antallet af kontanthjælpsmodtagere kan ifølge Enhedslisten begrænses ved, at vi i højere grad deles om arbejdet ved, at alle sætter tempoet ned i forhold til i dag:

»Arbejdstiden skal sættes ned, vi er helt vanvittige med vores resultatorienterede normer. Vi kan ikke holde til det samme alle sammen – hele livet,« siger Christian Juhl.

Overordnet er Christian Juhl dog enig i, at der bør være færre på kontanthjælp og førtidspension, men han vil bare ikke være med til en model, hvor samfundet skriger på flere uddannede, samtidig med, at der mangler uddannelsespladser.

Forskellige løsninger

Det er således de færreste arbejdsmarkedsordførere, der vil sætte tal på, hvor mange færre kontanthjælpsmodtagere, der er succeskriteriet, når de kommende reformer er vedtaget og træder i kraft.

Flere politikere taler om en ny individuel beskæftigelsesindsats.

 »Har du et hundrede mennesker, skal vi være klar på et hundrede forskellige løsninger,« siger Leif Lahn Jensen, mens Dansk Folkepartis Bent Bøgsted efterlyser et opgør med det han betegner som vanetænkningen hos den enkelte ledige.

 Den er Venstres Ulla Tørnæs med på:

»Vi ønsker at stille krav om, at man skal stå til rådighed – at ledige både skal være geografisk og fagligt mobile. Hvis man er kontanthjælpsmodtager og ikke har uddannelse, skal vi forsøge at få folk over i det ordinære uddannelsessystem. Det er trist, at så mange bliver parkeret på førtidspension, sådan som AE-tallene viser. Det har jeg en forventning om, at vi får ændret. Vi ved, at en stor del af dem, der får førtidspension, er meget unge,« siger Ulla Tørnæs.

Ikke flere lavthængende frugter

Politikernes pæne hensigter til trods er det dog en gigantudfordring, de står overfor, påpeger lektor Thomas Bredgaard, Center for Arbejdsmarkedsforskning, Aalborg Universitet.

Selv om nogle kontanthjælpsmodtagere ifølge AE’s analyse kommer i job, er der ikke flere »lavthængende frugter« i gruppen af kontanthjælpsmodtagere, påpeger han.

»Nu er vi nede i de tunge grupper af kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister og fleksjobbere.  De er langt væk fra det ordinære arbejdsmarked og ikke umiddelbart efterspurgt. Så der skal helt særlige indsatser til, hvis man skal lykkes med at nedbringe antallet på kontanthjælp. Et realistisk succesmål vil i stedet være, at man får bragt de her personer tættere på arbejdsmarkedet,« fastslår han.

»Jeg tror ikke, at reformer af kontanthjælp, fleksjob og førtidspension redder dansk økonomi, for man skal ikke forvente at se en stor skjult arbejdskraftreserve i denne gruppe,« vurderer Thomas Bredgaard.