Flertal for højere olieskat

Af | @JanBirkemose

Et flertal uden om regeringen kræver, at samfundet får en større gevinst ud af undergrunden. Samtidig er der sandsynlighed for, at skattekravet kan kickstarte genforhandlingerne, som staten og A.P. Møller ellers tøver med at tage hul på.

23Enten må regeringen bide i det sure æble og deltage i et indgreb, der vil gøre modbydeligt ondt i de to partiers bagland, eller også må regeringen imødese et flertal imod sig. Den konklusion vil Økonomi- og Erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) sandsynligvis nå, når han på torsdag er kaldt i Folketingssalen for at svare på en forespørgsel om de danske råstoffers beskatning.

Forespørgselsdebatten er rejst af Enhedslisten, der gerne ser, at skatten stiger hurtigst muligt.
»Det er efterhånden tydeligt for enhver, at vi har solgt undergrunden meget billigere end vores nabolande. Vi skal have indført et skatteniveau, der er væsentligt højere og meget gerne som det norske. Når vi har et flertal, der er enigt om målsætningen, skal vi finde en egnet model, og vi er åbne over for ønsker fra de andre partier,« siger Keld Albrechtsen, Enhedslisten.
SF’s støtte er hjemme, det samme gælder Socialdemokraterne, og nu melder Dansk Folkeparti sig også med de nødvendige mandater for at sikre flertallet.

»Der skal være en bedre balance mellem olieselskabernes og samfundets interesser, og den skal være til fordel for samfundet,« siger Kristian Thulesen Dahl, DF.
Den holdning deler Socialdemokraterne:

»Vi har hele tiden ment, at der skal ske en forbedring af samfundets udbytte af afkastet i Nordsøen. Det er et rimeligt mål, at staten modtager omkring halvdelen af overskuddet fra undergrunden,« siger formand Mogens Lykketoft.

Havde Lykketofts krav været en realitet i 2001, ville ekstraindtægten have været op mod fem milliarder kroner. Pengene vil S blandt andet hente ved en revision af kulbrintebeskatningen, hvis nuværende form partiets skatteordfører Jacob Buksti ikke har de store tanker om.

»Loven kaldes den hullede ost, fordi man kan bore nogle flere huller, hvis der er risiko for at skulle betale skat. Man kan selv bestemme, hvor meget man vil betale i skat, og det er Energistyrelsen, der skal godkende, og ikke Skatteministeriet. Det er ikke rimeligt,« siger Jacob Buksti.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen. Men fra Venstres finansordfører Kristian Jensen og den konservative skatteordfører Charlotte Dyremose lyder det samstemmende, at Folketinget ikke bør ændre ved de vilkår, som man har truffet den 50-årige aftale på.

»Det er uanstændigt, hvis man ikke kan stole på Folketinget i sådan en sag. Olieselskaberne har lavet enorme investeringer i forventning om, at der ikke pludselig kommer nye betingelser,« siger Charlotte Dyremose.

Hun er dog ikke helt afvisende over for, at nye beskatningsregler kan blive en del af den kommende aftale for koncessionen efter 2012. Hvornår de forhandlinger skal indledes, ved Dyremose ikke. Og det svar bliver gentaget i både Bendt Bendtsens ministerium, Energistyrelsen og hos A.P. Møller på Esplanaden.

Analysen er, at ingen af parterne tør åbne ballet, fordi initiativet i sig selv vil afsløre en lille svaghed og mangel på is i maven. Desuden kan staten have fordel ved at trække tiden ud. Omdrejningspunktet i forhandlingerne vil nemlig være størrelsen af oliereserverne, og historien har vist, at prognoserne altid undervurderer reserverne. Jo tættere man derfor kommer på deadline, jo større vil reserverne antageligt være.

Omvendt kan staten risikere, at olieselskaberne med manglende sikkerhed for at kunne bore videre efter 2012 begynder at pumpe felterne tomme i lyntempo. Men måske slipper staten og A.P. Møller helt for de taktiske overvejelser. Dansk Folkepartis ønske om en ny Nordsøskat kan kickstarte forhandlingerne.

»Vi har respekt for, at A.P. Møller investerede inden man anede om der var olie. Derfor er det en idé at optage forhandlingerne om, hvad der skal ske efter 2012 allerede nu for til gengæld at lade den hårdere beskatning få virkning allerede fra næste år,« siger Thulesen Dahl.