Flertal efterlyser brud med blokpolitik

Af | @IHoumark

Statsministerens løfter i valgkampen om bredt samarbejde hen over den politiske midte er ikke blevet indfriet endnu. Hverken i konkrete forlig eller i vælgernes bevidsthed. To tredjedele af vælgerne mener, at regeringen fører blokpolitik med Dansk Folkeparti og håber på, at partiet bliver henvist til sidelinjen. Mange konservative vil mindske DF’s indflydelse.

ANTI-PIANISTER Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) vil kun danse med Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard og er uinteresseret i de radikales Margrethe Vestager eller socialdemokraternes Helle Thorning-Schmidt. Med andre ord bedriver regeringen blokpolitik sammen med Dansk Folkeparti. Det indtryk har to ud af tre danskere ifølge en undersøgelse udført af Analyse Danmark for Ugebrevet A4.

Ved folketingsvalget i november 2007 lagde statsministeren ellers op til, at flere partier end Dansk Folkeparti skulle bydes op til dans. Men det er ikke blevet til noget, mener valgforsker og lektor i statskundskab ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen.

»På de væsentlige områder har regeringen ikke siden folketingsvalget fået løst op for blokpolitikken. Eksempelvis blev den meget omdiskuterede lov om asylsøgeres mulighed for at bo uden for centrene gennemført alene med regeringspartierne, Dansk Folkeparti og Ny Alliance – og uden større indrømmelser til Ny Alliance. Det samme gjorde sig gældende med finansloven,« siger Kasper Møller Hansen.

Af andre vigtige forlig siden folketingsvalget kan nævnes to smalle om kvalitetsreform og jobplan (her deltog de radikale dog også) samt et bredt om energi. De nye smalle forlig følger i hælene på en række snævre forlig siden regeringsskiftet i 2001 om vidtrækkende tiltag som deltagelse i Irak-krigen, skattestoppet og kommunalreformen. Sammenfattende siger næstformand for Det Radikale Venstres folketingsgruppe Morten Østergaard:

»Anders Fogh Rasmussen talte en del om brede aftaler under valgkampen. Men det samlede billede er fortsat, at Dansk Folkeparti sidder på flæsket i forhold til indflydelse, og Ny Alliance er kun med som blind passager.«

De konservatives politiske ordfører, Henriette Kjær, mener, at regeringen arbejder på brede forlig, men at den ofte møder modvilje hos især Socialdemokraterne.

»Det er blevet sværere at lave brede forlig. Det hænger nok sammen med, at regeringen har vænnet sig til at kunne nøjes med at lave aftaler med Dansk Folkeparti, og oppositionen har vænnet sig til at kunne stå uden for forlig,« siger Henriette Kjær.

Flere politiske kommentatorer peger på, at blokpolitikken også hænger sammen med, at både regering og opposition i stigende grad har brug for at skabe kant til hinanden for at opnå medieomtale.

Danskerne er ellers som folkefærd meget glade for politisk samarbejde hen over midten.

»At være midtersøgende er et positivt ord i Danmark. Vi tror meget på, at beslutninger bliver bedre af, at der står flere bag dem,« siger Kasper Møller Hansen.

Regeringen kan imidlertid godt leve med, at danskerne ønsker mindre blokpolitik. Det mener politisk kommentator og leder af journalistuddannelsen på Syddansk Universitet Troels Mylenberg.

»Så længe Venstre, de konservative og Dansk Folkeparti kan mønstre et flertal på Christiansborg, tror jeg ikke, de ser befolkningens modvilje mod blokpolitik som et større problem,« siger Troels Mylenberg.

Dansk Folkeparti skal stækkes

Regeringens tætte parløb med Dansk Folkeparti får en hård medfart i A4’s undersøgelse. 6 ud af 10 danskere (59 procent) ønsker, at partiets indflydelse på de politiske beslutninger bliver mindsket.

»Tallet viser, at der fortsat er stemmer til et borgerligt midterparti, som vil mindske Dansk Folkepartis indflydelse. Vælgerne er der, mens partiet – i form af Ny Alliance – ikke lader til at være der længere,« konstaterer valgforsker Kasper Møller Hansen.

Da Ny Alliance sprang frem 7. maj 2007, var det med en klar melding om, at Dansk Folkepartis magt skulle begrænses, og blokpolitikken brydes. »Nok er nok«, sagde medstifter af partiet Gitte Seeberg. Partiet nåede i de forårsdage i meningsmålinger op på omkring hver sjette vælgers tilslutning. Om Ny Alliances eksplosive start siger politisk kommentator ved Dagbladet Information Erik Meier Carlsen:

»Opbakningen til Ny Alliance i begyndelsen og tidligere til de radikale ved valget i 2005 er et udtryk for, at der er en temmelig stor gruppe af vælgere, som er lidt desperate efter at få brudt op på den nuværende politiske situation og mindsket Dansk Folkepartis magt.«

En del af de vælgere, der ønsker Dansk Folkeparti uden for døren, er hos de konservative. Ifølge A4’s måling ønsker hver anden konservative vælger Dansk Folkepartis magt begrænset, mens 40 procent finder partiet indflydelse passende. Om den negative holdning til Dansk Folkeparti i det konservative bagland siger politisk ordfører Henriette Kjær:

»Dansk Folkeparti er et protestparti, og derfor er det meget naturligt, at nogle i vores bagland protesterer mod, at vi samarbejder med dem. Men vi må konstatere, at de konservative kritikere af Dansk Folkeparti ofte har svært ved at konkretisere deres kritik. Vi kan opnå resultater sammen med Dansk Folkeparti, og derfor samarbejder vi med det.«

En af de mere paradoksale sider ved Dansk Folkeparti er, at partiet til en vis grad henter opbakning ved at have mange modstandere. Den erfaring har Ny Alliance også gjort. Medstifter af partiet Anders Samuelsen siger:

»Vi begik i fjor den fejl at tale meget om, hvad der er galt med Dansk Folkeparti og kom på den måde til at gøre indirekte reklame for partiet. Nu vil vi i stedet prøve at sætte fokus på vores egen politik.«

Tilbage til 2001

For et halvt år siden – lige før folketingsvalget – viste en måling for A4, at 68 procent af vælgerne ønskede Dansk Folkepartis magt begrænset. I den seneste måling er den andel faldet til 59 procent.

»Før valget i november blev der talt meget om en ny politisk situation. Med Ny Alliances flop er al den tale om en markant ændring i dansk politik død. Vi er tilbage til regeringen Anders Fogh Rasmussen, som det har været siden 2001,« siger Kasper Møller Hansen.

Lederen af Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard, har en stærk tendens til at skabe både fjender og venner. Ifølge A4’s måling bryder flere end hver anden dansker (55 procent) sig ikke om hende, mens hver tredje (32 procent) godt kan lide hende. Kun hver ottende har ikke en holdning til Pia Kjærsgaard.

»Når en tredjedel af befolkningen siger, at de godt kan lide hende, siger det noget om, hvilket potentiale Dansk Folkeparti har i forhold til at flytte stemmer. Hun spiller en meget stor rolle som person, for det er hendes parti og i høj grad hende, der har skabt det,« siger Erik Meier ­Carlsen.

Valgforsker Kasper Møller Hansen bekræfter, at Pia Kjærsgaard har stor værdi for partiet.

»Vi ved fra en række målinger, at Pia Kjærsgaard er en af de partiledere, der trækker vælgere til på grund af sin personlighed. Modsat eksempelvis Mogens Lykketoft, da han var i spidsen for Socialdemokraterne. Her stemte en del vælgere på partiet på trods af ham,« siger Kasper Møller Hansen.

Næstformand for Dansk Folkeparti Peter Skaarup fortæller, at partiet har lært at leve med modstand. Om aversionerne mod Pia Kjærsgaard siger han:

»Man kommer ikke uden om, at hun deler folk mellem sig, for hun har nogle markante synspunkter. Men det er da opmuntrende, at ­flere kan lide hende end den stemmeandel, vi opnår ved folketingsvalg.«

I forhold til politikområder møder Dansk Folkeparti især modstand på sit favoritfelt: Udlændinge- og integrationspolitik. I A4’s måling er det netop på dette område, at flest vælgere ønsker partiet stækket. Det drejer sig om 54 procent. Modviljen generer ikke Peter Skaarup.

»Vi kan faktisk mærke, at flere med tiden har indset, at det er nødvendigt at diskutere udlændinge og integration. Selv SF er nu begyndt at komme med uventede meldinger. Eksempelvis om at Hizb- ut-Tahrir kan gå ad helvede til,« siger Peter Skaarup.

Kommentator Erik Meier Carlsen mener, at Dansk Folkeparti har præget udlændingepolitikken markant.

»Der er en væsentlig større accept af Dansk Folkepartis synspunkter i forhold til udlændinge end den stemmeandel, partiet får,« siger Erik Meier Carlsen.

EU-afstemning kan øge opbakning

Dansk Folkeparti er arg modstander af samarbejdet i EU. Det får hver anden vælger til at ønske partiets indflydelse på EU-politikken mindsket. Men netop på dette område kan partiet høste opbakning, når der efter al sandsynlighed til efteråret kommer folkeafstemning om et eller flere af de danske EU-forbehold. Kommentator Troels Mylenberg forklarer:

»SF virker så forhippet på at komme i regering, at de sikkert vil nedtrappe den tidligere så stærke EU-modstand. Dermed kan Dansk Folkeparti komme til at stå som enlig bannerfører for nej-siden. Det kan give partiet en del opbakning, for ved de fleste tidligere EU-afstemninger har stemmerne fordelt sig med nogenlunde 50 procent til hver side.«

Erik Meier Carlsen vurderer, at Dansk Folkeparti vil føre en meget hård kampagne forud for en afstemning om EU-forbehold.

»Her kan partiet virkelig stå i kontrast til regeringen og høste gevinster blandt alle de mennesker, der er bekymret for den måde, verden forandrer sig på og EU’s rolle i processen. Eksempelvis bryder mange danskere sig ikke om, at mange arbejdsgivere via EU importerer polske håndværkere, som de så oven i købet hellere vil holde på end på danske håndværkere,« siger Erik Meier Carlsen.