Flere virksomheder skal sende ansatte på skolebænken

Af | @GitteRedder

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) vil bruge 125 millioner kroner på at etablere nye såkaldte voksenvejledningsnetværk, der skal styrke efteruddannelsesaktiviteter for de ufaglærte på arbejdsmarkedet.

HASTESAG I det midt- og vestjyske er efteruddannelse noget, man læser om i avisen, men sjældent noget, man selv bruger. To ud af tre virksomheder i Holstebro, Herning, Lemvig og Struer har ingen kontakt til arbejdsmarkedsuddannelserne, og det er rent ud sagt en katastrofe, mener kursuschef Nils Hedegaard fra CEU Midtjylland. For hvis erhvervslivet skal konkurrere på det globale arbejdsmarked og have kompetent arbejdskraft til at udfylde stadig flere krævende job, må arbejdsgiverne sende kortuddannede og ufaglærte på skolebænken i langt større målestok end i dag.

»Derfor må vi være langt mere opsøgende i forhold til de små og mellemstore virksomheder. Vi skal rådgive arbejdsgiverne, så de får større kendskab til uddannelsestilbuddene og kan se mulighederne i at sende de ansatte på kursus,« siger Nils Hedegaard.

Sammen med fem andre uddannelsesinstitutioner i det vestjyske har CEU deltaget i et toårigt forsøg, hvor de med økonomisk støtte fra EU’s socialfond har samarbejdet i et såkaldt kompetencecenter. Ialt har der været etableret 15 kompetencecentre til at sparke gang i efteruddannelsen af de kortuddannede.

Skal Nils Hedegaard selv sige det, har kompetencecentrene løst opgaven til topkarakter. Fordi AMU-skolerne har været mere udfarende og har skræddersyet kursustilbud til virksomhedernes individuelle behov.

Også undervisningsminister Bertel Haarder (V) mener, at en af de store udfordringer på arbejdsmarkedet er at få arbejdsgivere og lønmodtagere til at satse mere på efteruddannelse.

»Det er hårdt arbejde, hvis man skal helt tæt på de små arbejdspladser og de personer, der slet ikke tænker på efteruddannelse. Kompetencecentrene har taget den store udfordring op,« fastslog undervisningsministeren på en stor konference i sidste uge, hvor kompetencecentrene skulle evalueres, inden de nedlægges.

Set med Bertel Haarders øjne har centrene været en succes. Over 880 virksomheder og 7.700 medarbejdere har været i gang med strategisk kompetenceudvikling for at kunne fremtidssikre produktionen og dermed sikre arbejdspladser.

De mange erfaringer fra kompetencecentrene skal nu bruges i en snes nye voksenvejledningsnetværk, som Bertel Haarder lægger op til i et nyt udspil. Regeringen har afsat 125 millioner kroner til at styrke vejledningen af beskæftigede og rådgivningen af virksomheden.

»Initiativet er rettet mod de kortuddannede og de små og mellemstore virksomheder. Vejlederne skal ud på virksomhederne og møde de kortuddannede der, hvor de arbejder til dagligt. Det personlige møde virker,« mener Bertel Haarder.

»Vi skal for alt i verden sikre, at den livslange læring vinder frem også blandt de grupper, som er mindst motiverede, så vi undgår at få et a- og et b-hold på det danske arbejdsmarked,« fastslår undervisningsministeren og tilføjer, at med trepartsaftalen mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter fra oktober 2007 er banen kridtet op til en markant styrkelse af voksen- og efteruddannelse.

Arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Morten Lassen vurderer, at kompetencecentrene har bidraget til at styrke dialogen mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder. På trods af at højkonjunktur og travlhed med fyldte ordrebøger har bremset for uddannelsesaktiviteter de seneste to år, har centrene fået skabt kontakt til små virksomheder, der aldrig før har sendt medarbejdere på kursus.

»Man er nødt til at koordinere uddannelsestilbuddene til de kortuddannede mere, for ellers er det stor uoverskuelig jungle for brugerne. Samtidig skal man have et kvalificeret opsøgende arbejde ude på virksomhederne. Hvis de to ting kan kombineres, vil det give et ryk i den rigtige retning,« siger Morten Lassen, der mener, at det er rigtigt af undervisningsministeren at bygge videre på erfaringerne fra kompetencecentrene i de nye vejledningsnetværk.