USIKKERT ARBEJDSLIV

Flere unge må hoppe fra job til job

Af | @IHoumark

Andelen af unge i midlertidige job stiger, viser nye tal. Mange må vente til sent i livet med at få børn og købe bolig. Og for den enkelte kan det være psykisk opslidende gennem flere år ikke at vide, hvordan økonomien og arbejdslivet ser ud rundt om det næste hjørne.

Mange unge forskere må tage til takke med at gå fra den ene midlertidige stilling til den anden. Det gør det svært for dem at træffe store beslutninger om for eksempel at få børn eller købe bolig. Og det kan gå ud over kvaliteten af forskningen, fortæller Dansk Magisterforening. 

Mange unge forskere må tage til takke med at gå fra den ene midlertidige stilling til den anden. Det gør det svært for dem at træffe store beslutninger om for eksempel at få børn eller købe bolig. Og det kan gå ud over kvaliteten af forskningen, fortæller Dansk Magisterforening. 

Foto: Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix.

I stedet for at tage de først skridt ud i et trygt arbejdsliv må flere og flere unge springe rundt mellem løse ansættelser som vikar, projektansat eller på tidsbegrænsede kontrakter eksempelvis i butik eller som undervisere. 

I 2008 var der rundt regnet 58.000 personer mellem 25 og 34 år, som var midlertidigt ansat. I 2015 var antallet steget til 64.000.  

For mange unge er det træls at gå fra den ene ansættelse i kort tid til den anden. Det mener Simon Tøgern. Han er formand for HK/Privat, der blandt andre har en del vikarer som medlemmer. 

»Det er en kedelig måde for unge at starte arbejdslivet på, når man skal hutle sig igennem fra småjob til småjob,« siger Simon Tøgern. 

Unge løst ansatte fortæller os, at de har fravalgt at få børn eller købe bolig. Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening.

Det har i nogle tilfælde alvorlige konsekvenser at være løst ansat ung over en længere periode. Det fortæller Camilla Gregersen, som er formand for Dansk Magisterforening. 

»Unge løst ansatte fortæller os, at de har fravalgt at få børn eller købe bolig, fordi deres økonomiske situation er alt for usikker. Det er faktisk nogle ret store livsbeslutninger, de ikke kan tage,« siger Camilla Gregersen. 

Unge magistre arbejder eksempelvis som adjunkter med undervisning og forskning inden for naturvidenskab eller humanistiske fag på universiteterne.

»På universiteterne er det ikke ualmindeligt, at man er over 40 år, før man får en fast stilling som lektor. Det er lang tid at vente, hvis du gerne vil have børn,« fortæller Camilla Gregersen, og fortsætter:

»Det er psykisk opslidende, hvis du aldrig ved, hvordan din økonomi og dit arbejdsliv kommer til at se ud fremadrettet.« 

(Artiklen fortsætter under diagrammet)

 

Universiteter fyldt med løse fugle

Stigningen i andelen af 25- til 34-årige i midlertidige job står i skarp kontrast til udviklingen for alle aldersgrupper. Her er andelen af løst ansatte faldet lidt siden 2000, viser analysen fra AE.

Camilla Gregersen fra Dansk Magisterforening kan fortælle om en klar tendens til flere tidsbegrænsede ansættelser af unge akademikere.

»Normalt taler man om atypiske stillinger, hvis man er tidsbegrænset ansat, freelancer,  selvstændig eller arbejder på nedsat tid. Men den slags job er faktisk blevet det typiske for mange af vores unge medlemmer,« fortæller Camilla Gregersen.

Hun oplyser, at på universiteterne går antallet af faste lektorjob ned og ned, mens der er en stigning i tidsbegrænsede stillinger som adjunkt eller forsknings-medarbejder. 

Går glip af goder

Når man er midlertidigt ansat er der ofte nogle goder, som man går glip af.

Vikarer får ofte ikke de samme goder som fastansatte. Simon Tøgern, formand for HK/Privat

»Vi kan se ud fra egne undersøgelser, at vikarer ofte ikke får de samme goder som fastansatte. Det vil for eksempel sige, at vikarer går glip af feriefridage, pensionsordninger og efteruddannelse,« fortæller Simon Tøgern fra HK/Privat. 

Der er mange tidsbegrænsede ansatte, som er det ufrivilligt. Det fremgår af analysen fra AE, at blandt de 25- til 49-årige er 47 procent tidsbegrænset ansat, fordi de ikke kunne få fast arbejde.

Den anden typiske grund til tidsbegrænset ansættelse er, at man er i praktik eller under oplæring - eller har jobbet som levebrød ved siden af studierne.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Camilla Gregersen fra magistrene oplever, at nogle unge trives med at være fri fugl, men det gælder langt fra alle. 

»Arbejdsmarkedet for unge er blevet mere usikkert. Nogle trives fint med det og bliver for eksempel selvstændige, mens andre har det svært med usikkerheden,« siger Camilla Gregersen.

Ifølge cheføkonom i AE, Erik Bjørsted, tager mange unge de løse jobs, fordi det er en trædesten til måske senere at få et fast job. 

»Det er selvfølgelig bedre for unge at få et tidsbegrænset job end slet ikke noget job,« siger Erik Bjørsted.

Fastansatte bliver presset

I fagbevægelsen har man fokus på, hvordan det går med andelen af løst ansatte. Fagbevægelsen oplever, at løst ansatte i nogle tilfælde lægger alt for meget pres på fastansatte.

»Vi holder ret meget øje med, hvor mange løst ansatte der er i forskellige brancher. Tendensen er, at desto flere løst ansatte, jo større er risikoen for, at de fastansatte får undermineret deres løn- og ansættelsesvilkår,« siger Simon Tøgern, og uddyber:

»Hvis du arbejder et sted, hvor du har alderen til at kunne være mor eller far for dine kolleger, kan du godt blive presset af, at de unge gerne stiller sig til rådighed på ydertidspunkter og er meget fleksible.«

Han peger på, at der eksempelvis i hoteller, cafeer og butikker er rigtig mange unge, der arbejder som løst ansatte.

»Hvis du kigger dig om i en Netto, ser du sjældent personale over 30 år,« siger Simon Tøgern. 

Noget skidt for forskningen

Brugen af midlertidigt ansatte har ikke kun konsekvenser for de berørte og for de fastansatte men kan også være skidt for samfundet som helhed. På det videnskabelige område kan det eksempelvis betyde færre gennembrud og dårligere forskning, frygter Camilla Gregersen. 

»Hvis du skal opbygge et stærkt forskningsmiljø, har du brug for, at der kan opsamles viden over lang tid og opbygges et stærkt fagligt miljø. Det er svært, hvis der hele tiden sker udskiftninger. På den måde er det skadeligt for forskningen – og dermed for vidensamfundet - med alle de tidsbegrænsede stillinger,« siger Camilla Gregersen.

LO kan blive fagforbundet for unge

Den stigende andel af løst ansatte unge er i sig selv en udfordring for fagbevægelsen. For hvis du kun er løst ansat, er lysten til at melde sig i en fagforening mindre. Det kan man mærke i HK. Eksempelvis blandt butiksansatte der ofte er løst ansatte unge. 

»Fagbevægelsen bliver nødt til at kigge på sig selv og finde ud, hvordan den kan få organiseret de mange løst ansatte unge. Som det er nu bruger vi meget unyttig tid på at finde ud af, hvilken ’sangforening’ – altså fagforbund – de skal være med i. I stedet for at bruge kræfterne på i det hele taget at få dem med i fagbevægelsen,« siger Simon Tøgern, og fortsætter:

»I Sverige kan unge med fritidsjob blive medlemmer hos LO og skal dermed ikke til at finde ud af, om de skal melde sig ind i den ene eller anden fagforening. Den ide kunne vi da også overveje.«

Ny retssag for midlertidigt ansatte

Fagbevægelsen lægger sig lige nu i selen for at sikre løst ansatte og selvstændige en ordentlig dækning med dagpenge. Det sker i et udvalg, som blev nedsat som udløber af Dagpengekommissionen.

I Dansk Magisterforening vil man til efteråret føre en principiel sag på de tidsbegrænset ansattes vegne. 

»Vi skal sikre de midlertidigt ansatte ordentlige vilkår. Derfor har vi anlagt en principiel retssag om deres rettigheder - den kommer for retten i september. Vi vil som fagforening gerne hjælpe midlertidigt ansatte, så de også får indbetalt til deres pension fra arbejdsgiveren, får feriefridage og andre ting,« fortæller Camilla Gregersen.  

Usikkerhed og nedbrud af flexicurity

Når der sker en vækst i antallet af unge på midlertidige kontrakter, kan det have flere årsager. Det vurderer cheføkonom Erik Bjørsted i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

»Virksomhederne var under krisen mere varsomme med at fastansætte folk. Det har nok især ramt de unge nyuddannede,« siger Erik Bjørsted.

Vores system med flexicurity er blevet forringet de senere år. Erik Bjørsted, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Derudover ser han en generel udvikling på det danske arbejdsmarked de senere år i retning af, at det bliver mere stift og dermed tilskynder mere til løse ansættelser. Altså at man har forringet den danske flexicurity-model, som gør det forholdsvis nemt at hyre og fyre folk.

»Vores system med flexicurity er blevet forringet de senere år. Lønmodtagerne har fået svækket sikkerhedsnettet i form af forringelse af dagpengesystemet. Og arbejdsgiverne har måtte acceptere overenskomster, som giver fyrede større godtgørelser. Det kan mindske lysten hos arbejdsgiverne til at fastansætte,« siger Erik Bjørsted.

Siden efteråret 2015 er antallet af vikarer på landets arbejdspladser steget med 3-4.000 personer, fremgår det af en analyse fra AE.  

Forringet flexicurity

Sammenlignet med andre lande i EU er andelen af tidsbegrænsede ansatte stadig forholdsvis lille i Danmark. I EU er 14 procent af de ansatte ifølge analysen fra AE midlertidigt ansat. I Danmark er den tilsvarende andel 9 procent.

»Trods forringelser af flexicurity har vi stadig i Danmark ret fleksible forhold sammenlignet med mange andre EU-lande,« forklarer Erik Bjørsted. 

Adspurgt om den opadgående kurve for midlertidigt ansatte unge i Danmark vil fortsætte, siger han:

»Man kan håbe på, at kurven for de unge knækker. Men modsat er der nok mange arbejdsgivere, som har fået øjnene op for, at midlertidige job er noget, man kan overveje ved alle ansættelser.«

Analysen 'Få er midlertidigt ansat i Danmark' fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kan læses her.